Jeg har længe gerne villet sy et par bluser til mig selv, og nu er stoffet købt. Men inden saksen sættes i det nyindkøbte stof skulle der findes et bæredygtigt koncept som (jf. et par mislykkede forsøg) skulle afprøves, og det endte med et gammelt mønster fra Onion (5022), der blev ændret og tilpasset lidt. Resultatet er OK, næsten gang skal der være lidt mere plads under armene.
Lises er samme mønster som her, bare med korte ærmer.
Jeg syntes da ellers at i er ØØndige :o)
ReplyDeleteI er da så fine i nye lækre bluser, så det kan jeg da godt forstå hun havde travlt med :-)
ReplyDeleteFine tunikaer! Hvor er I søde:-)
ReplyDeleteI er da fine. Det er da ikke i nærheden af ens camping-habitter.
ReplyDeleteHvor ser i da bare søde ud
ReplyDeleteTusind tak ;-) Om ikke andet, så er der 2 meget billige bluser.
ReplyDeleteBerit - Er da glad for at vi ikke helt opfylder kriterierne for Campinghabitter ;-)
Så fine dere er!!! Og er det ikke flott med levende modeller i huset?
ReplyDeleteDu er en flot kvinde og sød lille pige du har. :-)
ReplyDeleteJeg er også totalt alergisk over for mor-barn fin konceptet. Får mig til at føgle mig lige en kende for nuttet.
ReplyDeleteMen begge bluser er yndige - og Lise stråler vildt og lykkeligt.
Hvor er I søde! :-))
ReplyDeleteDu er rap og Lise er sød - jeg vil dog give dig ret i, at I nok ikke skal tage bluserne på den samme dag;-)
ReplyDeleteI er da saa soede i de samme bluser, og Lise er da saa stolt.
ReplyDeleteSikke et overskud - jeg begriber ikke hvordan du når både at sy og strikke - det er helt fantastisk og du er bare super dygtig - jeg kan godt forstå at Lise er stolt af sin mor.
ReplyDelete