Monday, February 27, 2012

Hyggelig søndag og en sammensyet cardigan

En hel del strikkesøstre var samlede hos Tine i går, og det var så hyggeligt. Nu burde jeg bringe billeder af den super lækre frokost, som Tine havde tryllet frem - det var virkelig MUMS! - Men - vi havde alle sammen alt for travlt med at spise :-)


Jeg brugte søndagen på at sy min blå cardigan sammen. Der mangler kanter og knapper - det kommer, men jeg holdt en lille strikkepause i går. Tænk hvad forfængelighed kan føre med sig: Jeg havde så travlt med lige at få fine glatte ben under strømperne, at jeg hakkede barberbladet fra en skraber igennem en neglen på en finger...... Det er ikke sådan når man skal i byen :-)

Billeder af travlt optagede strikkesøstre Tine, Anita, Helle, Mette, Mariann og Berit:


Og - Dortes lækre vest, som meget snart må være færdig - der blev faktisk strikket for langt......


Som altid en meget hyggelig eftermiddag, der på en eller anden måde var alt for kort!

Saturday, February 25, 2012

Oriel Lace Blouse - no. 1

Forstykket er sat på ginen med nåle - og jeg synes faktisk det ser ganske fornuftigt ud!


Blusen er dog ikke så flot i dette garn (bomuld/alpaca), som den er i originalmodellen, der er strikket i silkegarn, men dette er også lidt en prøvemodel.  Og ja - jeg ved godt det er langtidsplanlægning - men det er sådan noget jeg er god til, selv om der kan ske tusinde ting, der gør at det hele falder anderledes ud......


Sønnen min skal konfirmeres næste år, og denne model strikket op i råhvid silke/bomuld kunne være en fin "mor-model" til dagen..... Faktisk begynder jeg jo også at fantasere om, at det kunne blive en smuk lace kjole! Men - klap nu lige hesten fru Jensen - man kunne jo også købe noget tøj.

I morgen er der træf blandt "Strikkesøstrene". Denne gang hos Tine. Jeg glæder mig, men har store problemer med hvad jeg skal strikke. For - lacemønsteret til blusen kræver altså en smule koncentration, og jeg var meget koncentreret :-) sidste gang vi mødtes, fordi jeg skulle strikke Sparkle-kjolen færdig, så - jeg skal have tage lidt revanche, og ikke være helt så kedelig!!!

Wednesday, February 22, 2012

Den sidste snoning....

I dag fik jeg en mail om alt var vel, siden jeg ikke havde været på bloggen så længe :-) Det er dejligt at der i den grad er nogen som bekymrer sig om en. Og så må jeg jo hellere komme igang igen.


For - jeg er da i høj grad i live! Og har sandelig også fået strikket. Der ligger en Katharine Hepburn Cardigan til montering. Det gik hurtigt at få produceret 2 stk. 3/4-lange ærmer.

Jeg har bare ikke nået at få taget billeder i dagslys, og så bliver det sådan nogle halvkedelige billeder som jeg bringer her, sammen med et billede af min dejlige yngste-unge, som blev 9 år i lørdags. Og hun skal selvfølgelig også lige have en hilsen incl. billede på bloggen. Det ved jeg hun sætter pris på. På nær manden, som helst ikke vil afbilledes, så er bloggen blevet en del af familielivet.

Lise og Søren bagte chokoladekage med smeltet mørk chokolade i lørdags til dessert efter aftensmaden. Uhm - den smagte. Det er fantastisk med en søn, der har madlavning i skolen.


 Lise nåede iøvrigt inden vinterferien at kælke på maven i hendes nye vinterjakke. Det havde knapperne ikke godt af. De har fået nyt betræk, og ifølge Lise er de faktisk pænere nu end før :-) Søde pige. Jeg har klippe nogle cirkler i bomuldsstof der er lidt større end trykknapperne, lavet en rynketråd og har trukket dem over knapperne på jakken.


Friday, February 17, 2012

Jane Austen på dvd og som strik.....

Når man som jeg gjorde i sidste uge bare ligger der under dynen og ikke engang gider at strikke en pind, hvad gør man så?
Ja - jeg så "Stolhed og Fordom" med Colin Firth og Jennifer Ehle - alle 6 afsnit, og surfede lidt på PDA'en hvor jeg fandt "Jane Austen Knits".

Bladet er indkøbt som download i denne uge. Har ikke haft tid til fordybelse - men det kommer.
Der er rigtig mange fine opskrifter - især er jeg hooked på den langærmede vinrøde trøje i billedet nederst, og den lille korte slå om top øverst. Og ja - og så de grønne lange fingerløse vanter, og......



Det har ikke ligefrem været den vinterferie jeg havde regnet med. For det første er jeg endt med at arbejde næsten hele ugen, og for det andet har Lise og Søren kastet op på skift! Vi nåede lige en biograftur tirsdag efter Lise var blevet rask og inden Søren gik igang. Herligt. Nu er det heldigvis weekend og alle er (7, 9, 13) raske!

Wednesday, February 15, 2012

Katharine Hepburn Cardigan - hep, hep

Faktisk var det et næsten opgivet projekt. Jeg syntes at jeg strikkede og strikke og ingen vegne kom jeg. Men - pludselig glider det bare og jeg er snart færdig med det første ærme.

Trøjen er med 3/4 ærme - så det bliver en rigtig "forårsbebuder". Og der ligger stof og venter til en nederdel!


Jeg har sendt diagram og mønster til Cabled Carrie Scarf ud i dag via mail, og jeg håber alle har fået - både jer der skrev i kommentarfeltet på bloggen og jer der sendte mig en mail. Ellers skriv lige igen. Jeg har aldrig skrevet et mønster før, så - bær over med mig :-) Tusind tak for de positive kommentarer til tørklædet.

Dagen i dag startede med en løbetur. Der var ellers gået pause i den, men så kommer min ryg og fortæller mig, at jeg godt kan se at komme i omdrejninger. Sidste uge gik op i hat og briller. Mandag og tirsdag lå jeg under dynen og kunne knapt synke en mundfuld the. I stedet for at cykle på arbejde onsdag, torsdag og fredag fik jeg lift af min mand, og weekenden tja - synes ikke jeg var helt frisk.
For megen dovenskab (og især at ligge i sengen flere dage) er altså roden til alt ondt hvad angår mit velbefindende. Så i dag løbetur og masser af mave/rygøvelser og i morgen en cykeltur.

Vinterferie - jo - næste - det bliver til en masse arbejde hjemmefra og så et par dages ferie. I går var vi en tur i biografen og se Alvin og de frække jordegern 3. Vi kan lokke Søren, der jo nu er teenager, med endnu, ikke mindst fordi han havde fødselsdagspenge, der kunne brændes af på PS3-spil i Bruuns Galleri.

Lise ligger og hygger på sofaen med en film i dag. Hun startede vinterferien med opkast, og er ikke helt oppe på dupperne endnu. Vi andre håber at vi slipper....

Masser af tekst og ganske få (1) billeder :-)

Thursday, February 9, 2012

Cabled Carrie Scarf

Mængden er rødt garn er blevet formindsket ganske betragteligt! Først de 2 røde julekjoler, og så det nyeste skud på stammen - mit røde tørklæde - som jeg har døbt Cabled Carrie Scarf (lyder meget mere fikst end "Rødt tørklæde med snoninger som Carries").


Inspirationen er hentet herfra - et billede af Carrie Bradshaw fra Sex and the City the movie no. 1. Jørgen faldt i søvn en aften for et par lørdage siden, og så skiftede jeg kanal til TV2 - og der stod hun - Carrie - i sort jakke med et rødt tørklæde lænet op ad døren. Jeg gik straks jeg igang med at søge efter mønster. Fandt et (se her) - men det blev i stedet til et hjemmekomponeret et. Jørgen vågnede op på et tidspunkt og kunne ikke helt forstå hvordan vi var kommet fra "The Departed" til "Sex and the City" - de lever ligesom lidt længere i den film -, men sådan er det når man har været ude i frisk kold luft hele dagen, og ikke kan holde sig vågen om aftenen :-)


Faktaboks: Mønsteret er mit eget og er bare en kombination af falske og rigtige snoninger. Jeg har et diagram, så send en mail, hvis det har interesse. Tørklædet er strikke af 450 gr. Cascade 220 - 100% uld på pinde 5. Tørklædet er 2,12 meter langt.

Wednesday, February 8, 2012

Det vrimler.....

Det er måske en smule overdrevet at sige, at det efterhånden vrimler med far- og mormødre i strikkeklubben, men mængden vokser, og dermed går snakken også lystigt om babyopskrifter. Den er jeg ikke med på - endnu. Når man starter lidt sent med at få børn må man jo vente, og indtil da kan jeg nøjes med at vise, at jeg også har strikket babytøj.

Denne dejlige dreng blev 13 år i går. Her sidder han i mors hjemmestrikkede sparkedragt med små futter til.

Mønsteret er et gammelt, gammelt et fra Alt om Håndarbejde.

Han var det nemmeste barn i verden - sov trofast 3 timers middagssøvn hver dag. Var i det hele taget et pragteksemplar. Det er han selvfølgelig stadig.

Søren er jo vokset noget siden - 1,65 høj og str. 43 i sko. Billede findes i bundet af indlægget her.

Sunday, February 5, 2012

Garnlager og planer....

Jeg har fået den lyse idé at anvende noget af alt det garn jeg har på lager.... Så lige nu holder jeg mig langt væk fra garnbutikker, for listen med projekter der kræver nyt garn vokser og vokser.....

Listen der kan strikkes af garn på lager er nu også helt fin:

Julegaven fra Lise var Tvinni uldgarn til No. 12 fra Isager hæftet. Jeg vinder op senere i dag.

Garn (bomuld/Alpaca fra Garnudsalg) er vundet op til Oriel Lace Blouse fra et gammelt Interweave Knits (2007). Det har længe været et ønskeprojekt, og nu skal det være. Jeg er spændt på at strikke i garnet. Det blev egentlig indkøbt til en kjole, men - jeg trænger til en kjole-pause.


Fødselsdagen for Søren er veloverstået. Det er nogle ualmindelige dejlige unger at få besøg af, og så ser vi også pigerne den ene gang om året. (Ja - det ændrer sig måske snart - men p.t. er det kun drenge der dur......). Der var kun et problem. Vi havde købt en ny dvd-film til sidst på aftenen, men da vi tog plastikken af og åbnede dvd-æsken var den tom! Det gik nu alligevel. Vi har fået den byttet og nu med dvd. Dem der har lyst må gå med Søren hjem onsdag og se film og spise boller.

Fastelavsboller til en fødselsdagsfastelavnsfest.


Vi har slået katten af tønden lige siden børnehaveklassen til Sørens fødselsdag, og Søren holder fast i traditionen. Her ses tønderne dagen derpå. De holdt ikke længe selv om børnene brugte "den forkerte hånd". Det var nu også koldt fredag aften, så måske var det godt at det blev hurtigt overstået. Hvor køber man nogle ordentlig tønder til unger med "slag i"......


Lige om lidt skal jeg til fastelavnsfest med Lise i hendes klasse. Jeg har nu mere lyst til sofa og the, for hals og ører gør ondt....... Det er kun 2 timer, så jeg kan allerede næsten føle hvordan jeg i eftermiddag kan kravle under et tæppe i sofaen med strikkepindene.


Thursday, February 2, 2012

Cabled Carrie (S)carf og en tur i kageland

Allerførst - tusind, tusind tak for de mange kommentarer til Sparkel. Det er helt fantastisk med så megen positiv respons.

Mit nye projekt er meget enkelt - et tørklæde med inspiration herfra. Der findes et mønster på Ravelry - men jeg syntes ikke lige. Det var for bøvlet at strikke, der ikke sammenhæng fra ribkanten op i halstørklædet, og jeg manglede de snoninger som jeg synes at kunne ane i kanterne. Så jeg trævlede op, og opfandt mit eget - en slags "Cabled Carrie".


Det er strikket i garn fra lageret. Jeg arbejder på at komme lidt ned i bunkerne inden der købes nyt. (Pudse, pudse glorie :-)

Dernæst - jeg havde en dejlig tur til Wien, og vi nåede at kigge en smule på byen. Wien blev hurtigt omdøbt til kageland. Der var kage - morgen, formiddag, frokost, eftermiddag og aften på hotellet....... Vi var konstant omgivet at lækre små og store kager og snacks. Tror jeg havde sukkerchok da jeg kom hjem. Ihvertfald har jeg været på afvænning hele ugen!


Selvfølgelig måtte vi også ind forbi en af Wiens mange fine konditorier og spise Sacher Torte.

Vi kom også forbi et toilet med lidt særpræget ekstraudstyr og fik set mange af de smukke bygninger i midtbyen, og også Schönbruun by night og udefra. Det var lige så koldt derned som her, og turene foregik om aftenen efter endt arbejdsdag, så det var "friskt vejr" at gå aftentur i.


Lige nu er forberedelserne igang. I morgen aften kommer Sørens klasse til fødselsdag. Tænk sig - min lille søn fylder 13 år på tirsdag.

PS: Jeg kæmper lidt med at finde rammen til bloggen - synes ikke rigtig jeg kan finde en skabelon jeg synes om.....