Monday, January 23, 2012

Tilføjelse til garderoben - Sparkel kjolen

En tilføjelse til garderoben - Sparkel kjolen. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet og den vil helt sikkert blive anvendt lige så meget som min Ærteblomst-kjole.


Faktaboks: Mønsteret findes som gratis mønster hos Vouge Knitting. Jeg har strikket den mindste størrelse (s/m). Kjolen er strikket i 2 tråde - tynd Geilsk uld i råhvid og sort kombineret med Isager Alpaca 1 (sort) og Drops Lace (råhvid). Og det var lagergarn!
Maskeantallet er det samme hele vejen op, så A-faconen kommer ved at skifte til mindre pinde. Jeg startede med p5 - ved taljen med p3, og så er overdelen strikket på p3,75.

Lidt udfordringer har der været hen ad vejen. Bl.a. havde jeg til at begynde med strikke en dobbeltkant forneden på p5, som bølgede og var alt for stor, så ca. 30 cm oppe klippede jeg med rystende og svedige hænder kanten af lige under mønsterstart, samlede masker op og og strikkede en ny enkel kant i retstrik :-) Det gik lige!
Ved skuldrene passede mønsteret ikke helt, så der har jeg fiflet lidt med maskerne, og - det kan slet ikke ses :-)

Kjolen har været en fornøjelse at strikke - men - lige nu trænger jeg godt nok til noget der bare glider, ikke kræver hjerneaktivitet, OG KUN med 1 farve.

En dejlig strikkesøndag

En stor del af "Strikkesøstrene" var samlede i dag. Irene havde inviteret til søndagshygge. Michael stod i køkkenet og tryllede den skønneste frokost og dejlige kager frem.
Mette, Irene og Lene


Nynne og Berit

En smule af Dorte (iført sin smukke Granite), Tine, Mariann og Mette


Og så var der masser af tid til strik. Tine have en stor pose med fra USA fyldt med garn og bøger, som gik på omgang. Hun tog dog det hele med hjem igen :-) Mariann havde været forbi Tøndering Strik og havde den nye bog "Boheme Strik" med - så der var masser af inspiration.

Jeg holdt tungen lige i munden i dag, var meget koncentreret (og måske også lidt kedelig....) - og strikkede sparkel kjolen færdig! I morgen tidlig puttes den i vaskemaskinen. Jeg er spændt på hvordan den bliver efter vask. Bl.a. skulle kanten for neden gerne holde op med at rulle.....

Thursday, January 19, 2012

Et kjole-indlæg mere........

Det er jo ikke fordi der er så meget at rapportere på strikkefronten....
Jeg strikker på Sparkel, og er nået op over ærmegabet. Jeg har valgt "the hard way" - dvs. jeg strikker frem og tilbage, og det går. Prøvede at strikke baglæns jvf. tip fra Sylvia, men det gik ikke.

Og nu er der sat deadline på - de sidste masker skal strikkes på mandag. For - jeg er nemlig blev inviteret med til konference i Wien/Østrig onsdag, torsdag og fredag i næste uge, og selvfølgelig skal Sparkel da med på turen. En af mine kollegaer skal holde foredrag om et projekt som vi har arbejdet med i de sidste 2 år.
Der er ihvertfald også masser af strikketid i morgen - for Søren skal til midnatsbadminton, hvilket betyder at mor her skal hente ham kl. 02.00 om natten :-) Der skal vist lejes en tøsefilm til de sene timer.

Lørdag er der mødregruppe. Kan jeg have strikketøj med? Lørdag aften kommer der gæster til Melodi Grand prix (Jørgen laver suppe - uhmmm, og Søren bager gulerodsmuffins). Søndag mødes vi i strikkeklubben, og der bliver jeg nødt til at holde tungen lige i munden (dvs. ikke alt for meget snak fra min side), så jeg kan strikke mønster uden fejl.

Og så er det pludselig mandag igen......

Nu vil jeg snart gerne have resultatet fra eksamen - jeg regner stadig i hovedet! Hvis jeg består bliver der købt garn til nederdelen.

Thursday, January 12, 2012

Midtown - en vinternederdel

At lægge planer er jo en af mine spidskompetencer - helst vil jeg jo også planlægge hvad min mand skal nå og gøre :-) Han er nu god til undvigelsesmanøvrer......
Nederdelen faldt jeg over i går aftes ved et tilfælde, og den er et must i vintergarderoben - nok først 2012/2013. Mønsteret på Midtown ligger i outlook og bare venter på at bliver printet ud.
Billederne har jeg lånt fra Twist Collectives website.

Wednesday, January 11, 2012

Fremskridt i mønsterstrik (Sparkel)

Det går fremad - lige nu er det så fristende at stoppe - så har jeg en nederdel...... Det gør jeg nu ikke - jeg fortsætter og strikker kjolen. Det er bare tanken om at jeg skal dele arbejdet i 2 når jeg når ærmegabet, og så strikke mønsterstrik med 4 tråde på vrangen, der skræmmer mig.
Støvlerne er julegaven fra min mand - dvs. jeg blev selv sendt ud for at købe dem lige inden juleaften - og sørme om ikke de var sat ned til under 1/2 pris - så det var lidt af et røverkøb - og noget som jeg så meget frem til at pakke ud juleaften. Jeg elsker dem. De er helt flade (i modsætning til ret meget af mit andet fodtøj) med ekstra langt skaft og er ligesom hjemmesko at rende rundt i.
Åhh fryd - eksamen blev overstået i mandags og jeg har stadig svært ved at få armene ned. Jeg tror det gik..... Der går nogle uger inden vi får resultatet. Hele søndagen gik med opgaver og jeg synes stadig jeg laver alle mulige udregninger om natten :-) Men det holder vel op på et tidspunkt.

Lise stod ved siden af mig en morgen jeg lige havde været i bad. Hun gav mig et klap bagi og så står hun og kigger....... "Nøj hvor det blævrer - mor"!!!!!! Tusind tak - siger jeg bare!
Billedet er fra vores cafétur i fredags. Jeg havde købt cowbuybukser til Søren (sønnen), som var alt for brede. Søren ville nu ikke med ind til byen, og Jørgen ville hellere lave en god middag til os. Så - vi tøser drog afsted og havde det dejligt. Cowboybukser - nix - mændene har fået til opgave at tage ind til byen og komme hjem med 2 par nye bukser til sønnen.

Saturday, January 7, 2012

Sommerdresssss......

Jeg ved godt at der er lang tid til at jeg igen kan cykle i bare ben og nederdel til arbejde, men derfor kan man jo godt drømme. Jeg har været på udsalg hos "Stof og Stil" og har købt stof til en sommernederdel, der passer helt perfekt til den cardigan jeg strikker på (ind i mellem - og der lang langt imellem ind i mellem), og til mine Sofie Schnoor sko. Tasken købte jeg på loppemarked i december til 30 kr. Det bedste man kan sige om den er vel at intet dyr har måtte lade livet for at tasken kunne blive til :-) Knapperne er fra Birthe Sahl. Hun havde ingen mørkeblå knapper med til Fanø, så de blev eftersendt. De er så smukke.
Ellers er der ikke sket meget i denne uge ud over en prøveeksamen i mandags som lige gik. Konen måtte en tur under dynen et par dage, men er nu frisk igen.