Tuesday, February 27, 2007

Wicked skrider frem

- men - langsomt! Kom i gang i vinterferien. Der blev nu ikke tid til så meget strikken, som jeg havde forventet. Der skulle jo bades, gås ture ved vandet, bowles, spilles badminton, kort og vendespil og meget andet. - Og jeg fik læst Dan Browns bog Morderisk bedrag. God! P.t. har jeg det lidt svært med fremdriften - har egentlig lyst til at starte på noget nyt - men - den skal være færdig, inden der købes garn til næste projekt (eller tager fat på lageret). Håber den bliver så god, at jeg kan strikke en i bomuld til sommer. Har dog svært ved at bedømme størrelsen, og det der med strikkeprøver er jo ikke lige mig ;-)

- Og i går aftes tog jeg mig endelig sammen til at sy knapper i den røde trøje til Lise. Egentlig skulle billedet kun omfatte Lise i trøjen, men motivet blev udvidet. Fik næsten også syet den grå vest sammen, således jeg nu kun mangler at hækle kanter. Jow, jow - det går fremad.....

Iøvrigt er de grå benvarmere ikke set siden hun fik dem på - helt nystrikket - i børnehaven for ca. 3 uger siden!!!!!!!!

Thursday, February 1, 2007

Wicked - 123knit

Og sidst men ikke mindst - garn til Wicked er modtaget fra Nanna, 123Knit. Isblå kidmohair og blåmeleret admiral bambus. Ser så flot ud. Garnet afventer vinterferie i "sommer"hus. Ih, hvor jeg og resten af familien glæder os. Der skal plaskes meget i badeland og gås ture ved stranden, så jeg kan få fred til strikketøjet om aftenen - forhåbentlig til en god film.

Har aldrig strikket efter andet end danske opskrifter før, men har fundet forskellige "strikkeforkortelsesoversættelser" på nettet, så mon ikke det går.

Benvarmere


Benvarmerne - ikke at de er noget særligt - Håber Lise vil bruge dem. Det er jo vigtigt at være rigtigt klædt på, når der skal danses til MGP i børnehaven, hvilket som nævnt kræver nederdel og sølvsko, så mon ikke disse kan varme lidt.

Slipover

Nåh - ja - Denne ligger også og bare venter på at blive monteret og få hæklet kanter. Ser så fin ud på billedet, men er ualmindelig kedelig, som den ligger lige nu! Er ellers vild med at strikke i garnet (Iceland fra HP Garn). Måske også et weekendprojekt, sammen med en 8 års fødselsdag, 20 børn til fødselsdag/fastelavnsfest samt (desværre) en bronzekamp.

Endelig, endelig


Endelig blev den færdig - dvs. nu har den ligget et par uger uden knapper, men nu er knapperne købt og i denne weekend skal det være. Knapperne skal i, så Lise kan bruge den. Indtil videre synes hun den er rigtig fin. Håber hun bliver ved med det. Det er lidt op og ned hvad damen vil have på. Helst noget i lyserødt, og så nederdel, så det igangværende projekt er benvarmere - en dejlig lille opgave i uldgarn fra Kvickly. Det første par bliver grå - passer så fint til de sølvsko, der i år har erstattet hjemmesko i børnehaven.