Friday, September 23, 2016

Sort is og lidt billeder fra Fanø

AD's Sort Is er færdig. Jeg har ellers haft den hængende længe på en bøjle uden af hæfte under ærmerne - mest på grund af at jeg var træt af halsudskæringen. Den skulle stå "råt" uden kant ifølge Annette Danielsens opskrift, men min kant var bare ikke særlig pæn, og det var den ribkant jeg havde strikket heller ikke.Strikkepigerne kom på besøg og forslog en lille rullekant. Selvfølgelig! Nu er trøjen færdig.


Strikket i Donegal Tweed fra Karen-Ditte køb flere år tilbage på Fanø samt lidt tynd uld nederst på ærmerne og i halsen. Ærmerne blev sådan fordi jeg ikke var sikker på at jeg havde garn nok. Det havde jeg nu, så det krumspring ville jeg egentlig gerne have været foruden. Men - alt i alt er den blevet OK.


Garnet har t meget smukt farvespil.

Sidste weekend foregik på Fanø, der igen afholdte Strikkefestival. Berit, Tine og jeg havde lejet luksus campinghytte, og var igen heldige med vejret. Sol stort set fra morgen til aften. Det blev til ture i det store telt i Nordby, hvor rigtig mange stande holdt til, strøgtur i Nordby og en tur til Sønderho. Derudover strik og hygge i og uden for hytten.


Jeg besøgte også en kollega som har sommerhus på Fanø og kom på tur langs stranden. Fantastisk strand. I det hele taget er Fanø en meget smuk ø med landskabet og de mange gamle huse.

Tænker tit på at vi har mistet noget i vores kulturarv når Helle viser sin flotte norske nationaldragt. På Fanø (i hvertfald på festivallen) er dragten stadig i fokus. Skøn fortælling af forskellen på dragten i Nordby og Sønderhø. Brudene fik syet pynten fast på hovedet.



Lidt indkøb: Madelin Tosh garn til en ribtrøje. På standen havde alle sælgerne trøjen på og jeg måtte bare have garn til den.


Ellers var der masser af andet inspiration. Specielt flotte var G'uld pigernes stand og Nordiske Masker.


Sunday, September 4, 2016

Ormegraverpigens nattrøje - den er langt om længe færdig

Idéen kom til mig på Fanø sidste år da vi stod i Christel Seyfarths butik, hvor der hang mange forskellige udgaver af trøjen. Garn hjemme på hylderne faldt på plads og samtidig hjalp Birthe Sahls smukke knapper til (billederne gengiver ikke helt knappernes flotte farver - bl.a. er 2. nederste knap helt orange). Og her er så langt om længe resultatet - næsten 1 helt år senere:


Det har været et kæmpe arbejde og jeg gik død i den flere gange under vejs. Det er ingen sag at strikke selve bullen og ærmerne, men så skal der klippes op og strikkes indlæg både til forstykker, nak og ærmer og der skal syes sammen. Faktisk er der rigtig, rigtig meget der skal syes sammen! Kantbånden skal syes på både fra retsiden og fra vrangsiden, og alt belægning skal syes fast. Jeg tror det var tanken om de smukke keramikknapper, der endelig gjorde at trøjen blev færdig.



I går blev dagen, hvor jeg strikkede det allersidste: kantbåndet var for kort - 5 rapporter mere!, og så manglede jeg indlæggene til ærmerne og sy det sidste sammen. Den blev puttet i vaskemaskinen og lagt til tørre, og i dag manglede kun knapperne. Jeg er faktisk blevet en smule "høj" af ENDELIG at have færdiggjort dette projekt.

Når jeg vender vrangen ud på trøjen, kan man rigtigt se alt det ekstra arbejdet der er i at strikke denne model, og jeg er ikke "hoppet over hvor gærdet er lavest":


Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig gør det i gen, men jeg gør det i hvert fald ikke foreløbig. Der ligger en råhvid sag med sort stribe og pusler inde i mit hoved, men det kan være at den aldrig kommer ud :-)

Faktaboks: Jeg har strikke den mindste størrelse i bredden og den største i længden (måske endda plus lidt mere). Ærmerne ville helt klart være blevet alt for bredde så der tog jeg ikke så ofte ud, og endte med et noget lavere maskeantal end der stod i opskriften (ca. 25 mindre end i opskriften). Til lommeklapperne har jeg valgt den 3. største størrelse, da jeg synes at de små klapper, der sad på nogle af trøjerne i butikken i Nordby så helt forkert proportioneret ud - de var for smalle.


Garnet er en blanding af Knold og Geilsk tynd uld. I følge opskriften skulle der bruges mere end jeg havde på lager i stribefarverne, så jeg tilkøbte 3 nøgler (lilla, rød og organge) inden jeg gik i gang, så jeg var sikker på indfarvning/ens stribefarver til hele trøjen. Det var nu absolut ikke nødvendigt. Jeg har brugt langt mindre garn end der står i opskriften også selv om længden svarer til den største størrelse.

HOT og NOT: Helt klart HOT (håber jeg med alt det arbejde). Jeg gjorde mig umage med at få den rigtige længde i skødet, og indtagninger til taljen så pasformen er blevet god.

Det næste "skøre" projekt tror jeg bliver Sweater for a Rainy Day af Helga Isager. Så kan jeg få brugt lidt flere rester.


Billedet er fra stand i Todbjerg - Sidste weekend bød nemlig på Strik i Todbjerg. Det var igen et rigtig godt arrangement af Annette Danielsen, der præsenterede sine nye bøger. Derudover var der mange andre designere som udstillede. Jeg kom hjem fuld af inspiration.


Frokost i Annettes baghave:


Forrige weekend var jeg en tur på Fur sammen med min mand for at fejre 18 års bryllupsdag. Jørgen inviterede på weekend, og ungerne er jo nu så store at de kan passe sig selv. Faktisk tror jeg de glædede sig rigtig meget til at have huset for sig selv :-) Jeg fik lidt garn med hjem fra Lisbeth Klodes Gårdbutik. Fredag aften spiste vi på Strandhotellet og fik nok de bedste burgere nogen sinde. Lørdag aften var vi lidt trætte (der var jo håndbold OL semifinale om natten), så det blev til take away salat fra samme sted. SÅ lækkert.


Vi boede på en nyistandsat gård - Skovgården. 


Garnet fra Fur skal bruges til sjalet Helsingør fra bogen Urban som jeg købte i Todbjerg.


Med hjem fra Todbjerg kom også kit til Sort Top - en hæklet top, som egentlig er overdelen til kjolen i bogen Nordiske Masker 3. Den glæder jeg mig til at komme i gang med.


Fanø nærmer sig - Det glæder jeg mig også til :-). Berit, Tine og jeg tager afsted allerede torsdag aften,. Vi får rigtig god tid i år til både at komme rundt på øen, men også til at hygge og strikke. Fanøtrøjen - den skal da med!