Sunday, May 26, 2013

Sommerstrikkemuligheder og træf

Jeg har gang i meget og lyst til at slå op til mere.
Jeg forsøger at være strikkemonogam, og holde fokus på Lises sommerkjole - for hun glæder sig:


Derefter skal min egen sommerkjole - Frk. Klokkeblomst nr. 2, som jeg begyndte på sidste år strikkes færdig:


Daisy i proces:


Jeg har købt garn til 2 stk. af denne enkle Kim Hargreaves model:


Og sidst men ikke mindst er jeg faldet for denne - en model fra det nyeste Hendes Verdens strikkehæfte. Minder den lidt om ærteblomstkjolerne - en smule :-) Jeg tror dog opskriften trænger til bearbejdning inden jeg slår op! 246 masker til halskant..... den kan jeg umuligt holde oppe over skuldrene:


Der er træf blandt Strikkesøstrene hos Mariann (minus Lene, der læser til eksamen) idag - og dagens strikketøj er Lises kjole!

Saturday, May 18, 2013

Statusser på strik og ryg

Sadie venter på at blive syet sammen. Egentlig skulle jeg have købt knapper i dag, men det må vente til efter Pinsen, for Lises kanin blev syg og findes desværre ikke mere. Vi har lige nu en rigtig ked af det pige.


Sommerkjole til Lise. Opskriften går godt nok kun op til 8 år, men det bliver en "smal sag" at forvandle den til en str. 10-12 år.


Med hjem kom også sommergarn til 2 bluser mere til fruen selv. Jeg er forsigtigt gået igang med Daisy, og så er der et par andre Kim Hargreaves modeller på tapetet.

Jeg har været til en MR scanning - 45 minutter inde i sådan et rør er godt nok lang tid! Resultat - lidt slid (men ikke unormalt for en på min alder), lidt slidgigt og 3 fremskudte ryghvirvler - men kun 3% - og derfor ingen grund til yderligere aktion. Overhovedet ingen antydning af en diskusprolaps - og det var det jeg frygtede mest. Årsagen til nerven der sover i venstre ben - tja - måske de fremskudte ryghvirvler.
Basalt set er det eneste jeg skal undgå tunge løft, og så skal jeg en tur til fysioterapeaut for at få hjælp til at træne ryggen på den rigtige måde, så der bliver et stærkt korset til at hold skelettet på plads!! Ifølge lægen skal der vægttræning til - og det ca. 3 gange om ugen.
Jeg glæder til at blive aktiv igen!

Sunday, May 12, 2013

Nålestribet kjole

Endelig er kjolen færdig - og den har været længe undervejs. Stoffet blev købt, da vi stadig havde en lokal stofbutik i min lille hjemby - og det var før jeg flyttede med Jørgen til København i 1997! Det stribede stof har flere gange været tæt på at blive smidt ud - for det er, vil jeg tro, næsten ren polyester.

Når det så er sagt så er jeg faktisk ret glad for resultatet. Før første gang i lang tid, når jeg har syet til mig selv, er resultatet meget, meget tæt på det jeg havde forestillet mig. Og jeg har lækkert uld/silkestof liggende til en model magen til, som jeg nu godt tør sætte saksen i.


Faktaboks: Inspiration fra en Tommy Hilfinger kjoleMønsteret er en blanding af en top fra en Ottobre kjole (efterår/vinter 2011) og en aftegning af min ynglingsnederdel fra PBO. Overlockerens fine sømme gør at også indersiden af kjolen ser professionel ud. Jeg ved godt at der ikke er andre, der ser det, men det betyder noget for mig, og min glæde ved arbejdet, at kjolen er helt gennemført. Jeg er SÅ glad for min overlocker.


Jeg tror at jeg bliver rigtig glad for kjolen, på trods af polyester kvaliteten!

Skoene kan jeg desværre ikke rende rundt i for tiden - de er kun på som pynt på billedet.

Saturday, May 11, 2013

En vaskemaskine og pomme frites

Umiddelbart bør de 2 ting jo ikke have noget med hinanden at gøre - men se bare her:


Tromlen fra en gammel vaskemaskine, noget træ til optænding ned i tromlen, en gammel pande, kartofler og olie = de mest fantastiske udendørs pomme frites.
Vi var til udendørs grill hygge torsdag eftermiddag, og vejret artede sig perfekt. Vi sad udenfor hele eftermiddagen. Det lover godt for den danske sommer!

Midt i det hele blev der også tid til at gå en tur i skoven, hvor anemonerne blomstrer. Lise sad på en sten under et mirabelle træ, også i blomst og med blå himmel. Jo - det var en dejlig dag.



Sommergryde fra Raadvad - på bud i Salling. Jeg købte 2 og følte mig hensat til 70'erne... og må smile hver gang jeg ser på dem.


Thursday, May 9, 2013

Ny sommerfrakke og torsdags syslerier

Min nye sommerfrakke - egentlig var det kun Lise der trængte, men denne kom altså også med hjem, da jeg var på strøgtur i sidste uge. (Lise fik rigeligt.....)


Sådan en torsdag formiddag, den kan da sagtens tilbringes ved symaskinen. Jeg er blevet optændt af en sy-ild. Nu skal der ske noget. Gad vide hvor længe det holder?????
Symaskinen har været til eftersyn, og syr som en drøm. Den havde det lidt svært efter at jeg kom til at sy gennem tommelfingeren!


Den nålestribede kjole skal gøres førdig. Jeg måtte på nettet for at finde ud af hvordan man syer en usynlig lynlås i. Bagefter så skal der syes en nederdel. Måske også nogle bukser. Da Lise og jeg var på strøgtur var jeg på jagt efter nogle smarte bukser. Nogle af dem i mønsteret stof. Men, men, men....... De er alle med meget! meget smalle ben. Mine lægmuskler kan slet ikke være der. Æv, hmfff, snøft!


Lise har brugt formiddagen til at gøre rent i kaninburet. Den er altså utrolig kæle - den kanin. Det er nu kun Lise, der kan få den til at ligge på ryggen som en anden build a bear bamse.

Søren? Han tog afsted til Tunø i morges. Ham ser vi først igen søndag aften.
Tusind tak for de søde hilsner til Sørens konfirmation.

Wednesday, May 8, 2013

Sadie Sommer Cardi

En rød model i uld - som sikkert ender med at passe perfekt til den danske sommer. Jeg håber dog at den først bliver nødvendigt på terrassen efter kl. 22.00 om aftenen! Vi trænger altså til en dejlig varm dansk sommer.


Jeg en Kim Hargreaves model - Sadie - i Fur Uld, og jeg er også næsten færdig med det første ærme. Sig ikke at der ikke sker noget her.


Jeg er også kommet igang med en anden KH-model - Daisy - denne gang i bomuld. Mere om dette senere.

Ferie - 4 hele fridage! Skøøønnnttt. Strik, sy - hygge!

Hold da op hvor et vejr! Det pisker ned. Vi havde eller lagt an til aftensmad på terrassen....

Sunday, May 5, 2013

Den dejligste dag

Nu skal der nok snart komme noget om strik - jeg lover det - men først bliver jeg altså nødt til lige at bringe et par billeder af årets dejligste konfirmand.


Søren blev konfirmeret sidste søndag d. 28. april, og vi havde en fantastisk dag. Der var travlt i ugerne op til og i denne uge har vi bare været helt flade. Dvs. vi var først helt høje om mandagen, fordi det bare havde været sådan en dejlig konfirmationsdag, og SÅ blev vi trætte :-) Det er langt tid siden, jeg sådan har glædet mig til at det blev weekend igen!


Bastian blev klippet til dagen og fik butterfly på. Lise og jeg nåede lige at få indkøbt en rigtig lillesøsterkonfirmandkjole.

Huset var pakke til bristepunktet (desværre havde vi fået et par afbud, men pladsmæssigt var det fint).


Selv terrassen var gjort klar til dagen, og solen skinnede fra en skyfri himmel (godt nok var det koldt - men skidt pyt med det).


 Jeg glæder mig faktisk allerede til festen om 4 år hvor det er Lises tur.

Fruen her skal have scannet ryggen i morgen, så snart ved jeg mere.......