
Vi skal til bryllup i august måned - et stort et med 150 gæster. Jeg har overvejet længe hvad jeg skal have på - og har lyst til noget festligt (?) hjemme-strikket! I weekenden faldt jeg over Zinzin på Knitty, som jeg mener kunne blive flot med modifikationer. Blusen skal nå mere (næsten helt) sammen i ryggen, og holdes sammen bredt silkebånd som snøres hele vejen ned og bindes med en sløjfe for neden. Sølvgrå bluse med koksgråt silkebånd og en koksgrå nederdel (den skal jeg liiiiiige have syet).Opskrift på Hyldeblomstsaft
Jeg bruger en "standardopskrift" - men putter mere vand i. Synes stadig det er rigeligt sødt - både i kølig hvidvin og bare som saft:
- ca. 40 hyldeblomstskærme
- 1 kg økologisk rørsukker - lyst
- 4 tsk citronsyre
- 2 økologiske citroner i skiver
- 1-2 tsk atamon
- 3 liter kogende vand (1 liter mere end i originalopskriften)
Sukker og citronsyre opløses i 1 liter kogende vand. Hyldeblomst og citroner ligges i lag skiftevis i en skål. Sukkervandet hældes over. Resten af det kogende vand og atamonen hældes over. Der røres rundt. Trækker i køleskabet i 3 dage. Sies, puttes i flasker eller fryses ned.
PS: Drops holder sommerudsalg, så et nøgle Muskat bomuldsgarn koster lige nu kun 17 kr. ;-)















