Vi starter eftermiddagen med opvarmning - bronzekamp samt boller og chokoladekage, og går derefter over til finale og farsbrød (Jørgen er i køkkenet lige nu) med bagte rodfrugter samt rødbedesalat (har jeg lavet).
Chokoladekagen var der en af mine kollegaer, som havde med på arbejde i sidste uge. Og hvor den smagte!!! Der er revne rødbeder i den også sammen med mørk chokolade og en masse andre gode ting. Mine chokoladekager minder normalt om sandkager (meget tørre), så jeg håber at denne rødbedevariation reder min manglende evner på chokoladekagebageområdet.
Tusind tak for de mange råd og kommentarer til Honey trøjen. Der er helt sikker nogle ting, der skal afprøves, og mon det så ikke bliver en trøje alligevel.