Det blev ikke helt den lørdag, jeg havde glædet mig til - for min ryg sagde stop efter 2 timers gang. Men - det jeg nåede var rigtig hyggeligt - med brunch på Kählers (billeder kommer sikkert hos
Tine), besøg hos
Yarnfreak, der havde fået ny lækker butik, og derefter en tur i
Garnlageret,
Netgarn, Strikkepinden og den lille Zebra og
City Stoffer & Garn. Hos City Stoffer fik jeg indløst mit gavekort - stof til et par sorte bukser og bluse med råhvide kanter. Jeg skal lige have vasket et lille stykke sort stof med kantbåndet for at se om det smitter af.
Hos Strikkepinde og den lille Zebra købte jeg garn med hjem til en "Frk. Klokkeblomst" sommerkjole,
som denne. Den tyrkise er sammen med tilhørende underkjole på vej til Aalborg til
Lene, hvor den måske får et nyt hjem. Jeg føler mig simpelthen ikke godt tilpas i den tyrkise farve.
Ved den afkortede garnstafet sparede jeg sikker en masse penge, for jeg var klar til at købe strikkekit til
Bits hos Ingers, og ret lun på den nye sommerbluse "LOOK", som hun reklamerer for på
Garnstafets hjemmeside.
Både ind og hjem i bussen fik jeg gang i en anden sommerbluse "Mokka" fra Charlotte Tøndering. Snøft - der nåede jeg heller ikke ned. Nå - skidt, pyt - butikkerne ligger der jo stadig. Jeg mangler bare de 10% rabat hos Ingers, men det er jo også til at overleve.......
Istedet for en hyggelig eftermiddagdag og aften i selskab med andre strikkende kvinder blev dagen tilbragt på sofaen med lidt Panodil og Ipren. I morgen skal jeg have bestilt en tid til en gang massage. Jeg forstår faktisk ikke helt hvad der skete, for jeg har været rimelig ihærdig med mave- og rygøvelse - planke, butterfly situps, squats, back extensions.
Og det er faktisk ikke så smart, for denne uge byder på en del arrangementer. En biograftur tirsdag hvor billetterne er købt, en tøsestrøgtur fredag og fødselsdagsfest søndag hos Tine...... og så er der selvfølgelig også en fuld arbejdsuge.