Efter det mislykkede projekt, gik jeg igang med Footlights Cardigan, men - på trods af 4 forsøg nåede jeg ikke længere end til række 2 i mønsteret. Irene, hvis du prøver og lykkes, vil jeg meget gerne høre det......
Det resulterede i en hel aften med hænderne i skødet! Dagen efter stod jeg i den lokale kiosk og kiggede Kreative Kvinder igennem, og på side 10 har modellen et tørklæde slynget om halsen. Jamen det er jo det her fra Silkeborg Uldspinderier, bare i ensfarvet og uden blomster i enderne. Garnet til Footlights Cardigan passer lige præcist. Sæt igang! Et projekt, som ikke skal være færdig her og nu, men må tage den tid det tager. (PS: Det er kjolen, der er opskrift på i bladet).
Garnet købt hos Uta i Flensborg var faktisk for tyndt til Baby Cables and Big Ones Too, så istedet begyndte jeg i går aftes på Habanero Cabled Sweater fra Knit1. Designer - Stefanie Japel selvfølgelig. Strikkes på pinde 3½, så ikke noget hurtigt projekt, men rigtig hyggeligt strik med snoningsmønster.
(Endnu et PS: Til de strømpestrikkende - Der er altså nogle ret fede strømper i Knit1.)
I dag skal Lise og jeg i mødregruppe, og mon ikke tørklædet kommer med i tasken. Det er vist det projekt, der kræver mindst opmærksomhed.
God weekend til alle.