Monday, August 8, 2016

Blå Blonde

Da Lene var på besøg i sommer havde hun en gave med: 8 nøgler mørkeblåt Elastico fra Lana Grossa. Garnet skulle omsættes til den helt rigtige bluse, så der blev kigget i strikkebøger, prøvestrikket og trævlet op i et par dage. Til sidst endte det som en Kim Hargreaves inspireret bluse - en kombination af Prarie (den bølgede kan forneden på ærmer og bluse), Angie (ribkanten vendt om og ændret med mere hulmønster) og Misty (mønteret på trøjen) og så tilpasset med maskeantal efter garntykkelsen. Jeg er blevet ganske godt tilfreds med resultatet.


Det eneste jeg måske vil ændre er knapperne - og det kan jeg jo stadig nå. De blå knapper var på lager, og dermed lige ved hånden, men måske ikke helt lige den rigtige nuance. Den lille glasperle synes jeg var sjov som idé, men - jeg ved ikke rigtig....



Jeg havde blusen på tirsdag i sidste uge, og den var rigtig behagelig. En overskyet dag med lidt sol og regn. Den perfekte sommerbluse til vejret.


Blusen er strikket på p3,23 mm og 4 mm. Jeg har brugt lidt mere end 7 nøgler garn (ca. 370 gram).
Elastico er et meget dejligt garn at arbejde med. Det består af 96% bomuld og 4% polyester. De 4% gør garnet let og lidt mere elastisk end almindeligt bomuldsgarn er.

Jeg pønser på en bluse i mørkt rød - når det bliver december (og det gør det jo snart....) bliver rødt automatisk lidt "hot" :-). Jeg kan se at CityStoffer og garn har Elastico på tilbud lige nu, og de har en flot mørk rød på lager......

Tusind tak for de mange kommentarer til Prairie 1 og 2. Jeg har holdt sommerferie fra computeren - også privat, så jeg er bag ud med kommentarer på bloggene. Jeg skal en tur rundt i denne uge.

Friday, August 5, 2016

Sort sommer blonde bluse - Prairie nr. 2

Prairie nr. 2 er strikket færdig, og har været i brug flere gange i løbet af sommerferien. Jeg er også rigtig glad for denne version af bluse, som er strikket i Havblik fra Tante Grøn. Det var første gang jeg strikkede i dette garn, men absolut ikke sidste. Garnet er meget, meget behageligt at have i hænderne, og der er en fin elasticitet i garnet selv om det er bomuld.


Blusen er blevet en smule kortere end forventet - jeg havde ikke taget højde for at garnet krøb i vask.


Faktaboks: Info om model, størrelse og ændringer findes her. Garnet var lagergarn købt på Fanø for et par år siden. Jeg har brugt 400 gr. (4 stk. 100 grams nøgler) til blusen. Sorte enkle knapper fra City Stoffer & Garn.


På pindene har været endnu en blondebluse strikket i det lækre blå Elastico som jeg fik i gave da Lene var på besøg. Den er faktisk færdig og har været "på" på arbejde i dag - mere om den senere.


En dejlig sommerferie er slut og jeg er på arbejde igen. Jeg har virkelig holdt ferie - og har nydt det!