En ny garnstaffet er på vej og sådan en dag ender som regel med en øget garnbeholdning. Min juni er travl med mange arrangement -men jeg regner med at deltage om ikke andet i et par timer, og derfor arbejder jeg hårdt på at få konverteret så meget garn som muligt fra tidligere års stafetter til faktiske beklædningsgenstande.
Onion garn blev købt til en blondetrøje med skød for omkring 3 år siden. Ryggen blev strikket og derefter har strikketøjet ligget stille. Det er nu trævlet op. I stedet strikkes Kim Hargreaves modellen Wisdom. I øvrigt en trøje som længe har ligget højt på min strikkehitliste. Jeg mangler en kontrastfarve til lommerne og ærmekanter - tænker lyseblå eller rosa.
Jeg var så heldig at få billet hos Tøndering Strik den dag Annette Danielsen kom på besøg for at præsentere sine 2 nye jubilæumsbøger. Jeg kom hjem med garn til Gili. Jeg satte den lige på ginen i går fordi jeg synes den så stor ud, men på ginen ser det ikke helt skævt ud. Jeg vil lave en tilføjelse med korte eller 3/4 lange ærmer - håber jeg har garn nok.
Bededag var der konfirmation her i huset. Vi havde en fantastik dag. Lise havde glædet sig så længe, og det blev lige som hun havde ønsket sig og mere til. Lise var i lang kjole fra 2005. Vi synes har var (er) så smuk :-)
Min gode kollega Berit kom og hentede Lise ved kirken. Det var en stor overraskelse. - Og så et billede fra omkring kl. 21.00 hvor de sidste gæster var med til at evaluere dagen.