Monday, August 13, 2007
Lille Lise let på tå......
hun har ingen bukser på! Var så stolt af at hun rendte rundt i de hjemmesyede bukser - endelig var det lykkes at få hende i bukser. Det holdt imidlertid kun til billedet var downloaded til webben, så var de udskiftet med en nederdel, og de har ikke været ude af skabet siden! Nå - hun er da i det mindste glad for de bluser jeg strikker til hende - senest den hun selv var med til at vælge garn til. Den er nu færdigmonteret, og klar til brug. Virker rigtig lækker. Garnet er Montano fra Grønhøj garn. Hurtigt at strikke i, både dejligt blødt og fast, ser ud til at holde faconen... Så umiddelbart et hit. - Strikker "stadig" på den turkisblå jakke med korte ærmer. Åh gud - hvor den keder mig. Strikkeriet blev yderligere kompliceret af et "udredningsarbejde" (kombinationen af 1 stk. hundehvalp og 1 nøgle garn - Bastian er nu 1 år, så ikke et nyt problem - og endnu et tegn på at garnet har ligget i kurven længe..). Jeg har lovet mig selv nyt garn, så snart den er strikket færdig. Håber jeg holder hvad jeg lover....... Det er lige før at vaske- og strygetøjet er mere spændende!
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment