Sunday, October 21, 2007

Summa summarum

Her til morgen tænkte jeg - endnu en ferie, hvor jeg slet ikke har nået det jeg havde planer om, men så er denne blog faktisk ret handy - en form for dagbog - der hjælper mig til et lidt andet billede - JEG (VI) HAR NÅET MEGET! Har det bare med at sætte overlæggeren alt for højt. Den første weekend gik med at male Sørens værelse (han blev rigtig glad da han så det). Søren var på ferie på Tunø med sin gudmor og 3 andre drenge fra lørdag til onsdag. De har haft en fantastisk ferie. Lommepengene blev anvendt til Ritter Sport - der er lukket for usundt i den kommende uge! Lise og jeg deltog tirsdag og onsdag, og hun faldt fint ind i drengegruppen, der legede gemmeleg og meget andet uden for sommerhuset. Jørgen har tappeseret vores soveværelse. Ser kanon ud! (Panelerne er ikke færdige endnu men kommer til at se ud som i gangen.) Jeg er rigtig glad for det. Det pink garn fra Arwetta bliver til en trøje (endnu én) til Lise. Den tykke uldtrøje til Lise nærmer sig en 100%'s færdiggørelsesgrad. Desværre var den indkøbte lynlås for lang....... Efterårets farver er blevet til en krans til fordøren. Fredag gik med en tur i skoven med madpakke og i biografen for at se Ratatouille (kan anbefales) sammen med en veninde og hendes drenge. Så - alt i alt burde jeg være mere end tilfreds ;-) I dag var jeg på loftet og fandt en trøje som jeg i sin tid strikkede til Søren - den er trods farven faldet i god jord hos Lise. (Mor - skal vi ikke tage et billede - Hun synes det er sjovt at komme "på bloggen" - endnu.)

3 comments:

Mona said...

Flotte strikkede ting og en skøn krans;-)

weaverknits said...

How many of the beautiful children in the top photo are yours?

Gitte said...

Only 2 ;-) - Lise, my daughter age 4 and Søren, my son - age 8. Both with fair hair.