Har været igang med at lave dessert til i aften - er midlertid sat ud af drift grundet brændt smør. På baggrund af mange erfaringer - især i køkkenet - burde jeg vide, at jeg ikke kan gøre to ting på én gang. Jørgen er pisket op i Kvickly for at hente 2 nye pakker smør, så vi kan få chokoladekage med hindbærflødeskum i aften.
Vi bliver 11 voksne og 12 børn (ikke hos os ;-). En tradition gennem de sidste 15 år. De voksne er stort set de samme, og så er selskabet suppleret med børn hen over årene. Opgaverne (forret, hovedret, dessert, kransekage, chips, borddækning m.v.) er fordelt på alle, og derfor overkommeligt.

Nyindkøbt mønster: Baby Cables and Big Ones Too. Projektstart i januar.
Godt nytår!