
Garnet er egentlig købt til en trøje til mig selv, men det ville der slet ikke været garn nok til (har 10 nøgler - bruger nok 9).
Denne uge har virkelig været afslapning hjemme i "sofaneseren". Søren har haft en kammerat på sommerferie i 4 dage, og Lise har skiftevis været i byen, sammen med drengene og haft egne veninder på besøg. Jørgen og jeg har set Tour de France, og har hængt der selv om vi er enige om, at de vist har puttet for lidt dopping i flaskerne i år. Der har været mange kedelige lange etaper, hvor der også har været mulighed for en lur.......
Nu vil jeg tilbringe et par timer ved symaskinen, ordne forhaven, vaske vinduer, stryge tøj, og andre praktiske ting, som er dejlige at få af vejen inden hverdagen melder sin ankomst, hvad den jo gør på et tidspunkt - heldigvis har vi endnu 1 uges ferie.
Et PS: Jeg er p.t. uden mail, da vores "rigtige" computer er sendt til reparation. Æv!! (Opdatering: Jeg er på mail igen ;-)