Sidste år havde vi rigtig meget "spild" i haven, og det er jo ikke fordi vi skal leve af de frugter, grøntsager og urter vi har i haven, men at det bare rådner væk....... Det er næsten ikke til at klare. I år har vi været meget bedre til at få noget ud af det.

Vi har masser af Skovfogedæbler, lidt upraktiske fordi rigtig mange æbler modner på en gang, og de kan ikke gemmes. Sidste år gik mange til spilde. I år bliver de til æblejuice til lørdag og søndag morgen. Det smager fantastisk - enddog børnene er enige. En dag havde vi sågar lidt solbærsaft i. Det må da give modstandkraft mod Influenza A. Den "vågne seer" vil kunne skimte 2 skovtrolde i buskene bag træet. Det er Lise og jeg, der plukker solbær.

Der er lavet marmelade af brombær, tilsat den smule hindbær der er modne nu samt en masse jordbærrabarber. Solbær er puttet i fryseren. Blommetræerne er ikke større endnu at vi godt kan følge med, så de bliver "guffet" med det samme. Clara Friis pærerne skal vi også have gjort noget ved. I øvrigt har vi haft pæretræet i mange år - og det er først i år, der rigtigt bærer frugt.

Mangler: Blåbær, kirsebær og stikkelsbær ;-) - og måske en større have......
Næste år vil vi skæve til
disse opskrifter, når vi skal planlægge krydderurtebed. Jeg har haft lyst til at lave
Pesto, lige siden jeg så Camilla Plums udsendelse "Mad der holder". Vi har en masse krydderurter, og det er en fornøjelse af luge i køkkenhaven, med alle duftene. Dog groer der efterhånden rucola overalt, også mellem fliserne, og det er altså ikke til at få op..........