Sunday, September 20, 2009

En tidlig julenisse?

Fandt en rest fleece frem fra bunden af gemmerne - indkøbt billigt for 5-6 år siden - som test model til Alexandra pigeblusen fra Stof2000. Jeg har aldrig syet deres modeller før, og størrelser kan jo variere.

Og godt jeg gjorde det, for jeg skal minimum have tegnet mønsteret af i en størrelse mindre. Tror nu godt at hun kan bruge den alligevel, både inde og ude. Det er en rigtig hyggekjole - der er lidt tidlig julenisse over hende ;-)

Det er lige før jeg får lyst til at lave en til mig selv, til kølige vinteraftener i sofaen....... med tykke gamacher, hjemmestrikkede strømper, ild i pejsen og en kop varm the i hånden.

Jeg arbejder på at få lidt bund i bunken af stof indkøbt til projekter til Lise i de sidste par år, og det lykkes ganske godt. Det er jo ligesom spild af penge, at stoffet bliver købt, lagt i en kasse, og man så går ud og køber noget færdigt.
Måske jeg har haft en syblokering ;-) - lige nu er der gang i symaskinen.

6 comments:

Irene said...

Ja - jeg skal lige love for, at du får nogle syprojekter fra hånden! Det er en yndig kjole, du har syet til Lise. Den ser blød og lækker ud:-)

Kludemutter said...

Dejlig putte kjole ;)
Hun ser dejlig frisk ud i den.

Ja,du da rigtigt fået gang i symaskinen. Bare det smitter ;O

Yt

Strikkeheksen said...

Hold da op, hvor du bare stryger derudaf, Lise må snart være en af de mest velklædte piger i Århus og omegn :-)

Jeg synes også der er noget julehygge over den, selvom det jo ikke er julestof, ved ikke lige, hvad det er, der gør det, men sød er den i hvert fald :-)

Du kan dælme tro, jeg også glæder mig til på lørdag :-)

Gitte said...

Tak - Irene - Der er ihvertfald plads til at vokse.....

Yt - ved ikke om det smitter, men jeg gør mit bedste ;-)

Lene - Jeg hygger mig sådan ved symaksinen for tiden, ved ikke hvad der er sket....
Tja - roser er røde..... Og julen lige så!
Tine og jeg tyvstarter med at mødes på tirsdag, så det bliver en rigtig strikkeuge....

Tine said...

Super fin julekjole, til de næste mange år :-)
Men nu ved du da hvilken størrelse du skal lave næste gang :-)

Dejligt at du sådan lige kan prøve det på. Det savner jeg, når jeg laver noget til nevøerne i USA.

Glæder mig til at vi ses på tirsdag og ikke mindst lørdag!

Gitte said...

Tak Tine - Tja - armene kan i hvertfald vokse ca. 10 cm uden det betyder det store......
Det der med størrelser er faktisk rigtig svært, så det rart at kunne prøve løbende/lave testmodeller.

Glæder mig også til vi ses. Har læst din bog, den var rigtig god. Har den med på tirsdag.