Thursday, January 19, 2012

Et kjole-indlæg mere........

Det er jo ikke fordi der er så meget at rapportere på strikkefronten....
Jeg strikker på Sparkel, og er nået op over ærmegabet. Jeg har valgt "the hard way" - dvs. jeg strikker frem og tilbage, og det går. Prøvede at strikke baglæns jvf. tip fra Sylvia, men det gik ikke.

Og nu er der sat deadline på - de sidste masker skal strikkes på mandag. For - jeg er nemlig blev inviteret med til konference i Wien/Østrig onsdag, torsdag og fredag i næste uge, og selvfølgelig skal Sparkel da med på turen. En af mine kollegaer skal holde foredrag om et projekt som vi har arbejdet med i de sidste 2 år.
Der er ihvertfald også masser af strikketid i morgen - for Søren skal til midnatsbadminton, hvilket betyder at mor her skal hente ham kl. 02.00 om natten :-) Der skal vist lejes en tøsefilm til de sene timer.

Lørdag er der mødregruppe. Kan jeg have strikketøj med? Lørdag aften kommer der gæster til Melodi Grand prix (Jørgen laver suppe - uhmmm, og Søren bager gulerodsmuffins). Søndag mødes vi i strikkeklubben, og der bliver jeg nødt til at holde tungen lige i munden (dvs. ikke alt for meget snak fra min side), så jeg kan strikke mønster uden fejl.

Og så er det pludselig mandag igen......

Nu vil jeg snart gerne have resultatet fra eksamen - jeg regner stadig i hovedet! Hvis jeg består bliver der købt garn til nederdelen.

19 comments:

Ellen said...

Hold da op hvor bliver den flot. Selvfølgelig kan man have strikketøj med i mødregruppe. God arbejdslyst med det sidste af kjolen. God weekend.

Marianne said...

Mega Mega Mega flot ... Og så en hel kjole ... Iiiimponerende ...
Kh

dqpage said...

jo jo - selvfølgelig kan du have strikketøjet med i mødregruppen - og jeg skal nok heppe på du når at have alt klart inden deadline.
for det er da en rigtig god anledning til at få den indviet.
Og den bliver rigtig, rigtig flot .
hilsen Mona

Susan said...

Det er et hamrende flot mønster. Kan man have strikketøj med i mødregruppe? Tja, da jeg var ung havde vi strikketøj med til møder, kongresser -alle steder. Så langt er vi ikke kommet igen :-) Jeg tager ikke mit strikketøj med til arbejdsmøder, men er indenfor de seneste par år, begyndt ellers at tage mit strikketøj med alle steder. Ingen bliver sure - men man får nogle overraskende gode snakke med folk - om strikketøj :-)

Madam Munch said...

Åh det bliver så flot! et meget fint mønster.

Berit said...

Så flot, Gitte!

Godt der er en del strikketid inden du skal ud at rejse, men ikke megen snak fra din side på søndag - den tror jeg altså ikke på :-)

Jeg glæder mig til vi ses på søndag.

Helle : said...

Den bliver super flot - og med den fart du har på skal du nok nå dit mål. Tændstikker i øjnene og strikketøjet i hænderne så går det nok med at hente sønnen kl. 2 om natten.

Strikkeheksen said...

Kender jeg dig ret, så når du det, Gitte - bare strik igennem i stedet for al det pyller ;-)

Glæder mig også rigtigt meget til at se dig på søndag :-)

Kirsten Amstrup said...

Det er dejligt at følge med i din kjole. Jeg kan godt forstå, du strikker den frem og tilbage efter at have delt den. Det ville jeg også være mest tryg ved, for så er der helt styr på den undervejs. Det kan iøvrigt gøres meget nemt, hvis man strikker vrangmasken "bagfra" tror jeg man kan sige. Marianne Isager har vist hvordan i Strik a la carte I, s. 151. Gør man det sådan, strikker mønstret næsten sig selv.

Lea said...

Jeg er altså vildt imponeret over denne kjole..... Både designet og det at du kaster dig over sådan en "krævende" model.

Hold op, den bliver smuk!!!

GrenDesign said...

Den bliver rigtig flot! Det er et superflot og grafisk mønster - me like!

nynne said...

Hepper på dig
Vi ses søndag - og jeg skal nok snakke for dig :-)

Fru Kahr said...

Det var da forbigået min opmærksomhed, at der kommer Melodi grandprix.

Jeg glæder mig til vi ses på søndag....og jeg tror ikke på, at du kan holde mund;-)

Uldbegavet said...

Det er så smukt et mønster og kjolen ser ud til at blive dejlig.
Jeg krydser fingre for, at alt går som det skal, at du når dit mål. Held og lykke.

Helle said...

da tipper jeg at det blir garn til nederdelen.

Kos deg i helgen med så mye strikk som mulig. Kjolen blir som vanlig kjempelekker. :)

Gitte Munk said...

Lidt strikke hjælp søges, ved du har strikket Sommer i Tokyo og er desværre i tvivl vedr indtagning til raglan hvor hun skriver 2 m sammen skiftevis hver og hver 2 omgang. Opfatter det som indtagning på 2 omgange hvorefter der er 1 omgang uden indtagning. Kan du huske om det er korrekt.
Håber råd.

Lin said...

Jeg venter spændt på at se den færdig. Har nemlig sat modellen som favorit på Ravelry for længe siden, så den ligger på to-do-listen.
God tur ril Østrig.

Gitte said...

Til Gitte Munk: Jeg tror at jeg har taget ind på p1 og p2 og så sprunget p3 over........ Men jeg har strikket i sort, og det er pokkers svært at se - håber det går godt!

Gitte Munk said...

Tusinde tak for svar, det er også mit bud men man kan jo nemt forvirres over Isagers måde at forklare på.

Jeg vil straks gå videre med trøjen.
Med venlig hilsen Gitte.