Programmet bestod af undervisning i strikketeknik ved Hanne Pjedsted - bl.a. lærte vi at strikke det perfekte knaphul, idéer til fine kanter, forskelllige opslags- og aflukningsteknikker.
Jeg er oplært af min mormor, og der har altid kun var 1 måde at slå op på, og 1 måde at lukke af på, så der var skønt med nogle nye muligheder (tænk af man kan lære så meget efter at have strikket i ca. 41 år!). Især er jeg dog vild med "det perfekte knaphul" - ikke flere lange masker rund om knaphullerne!
Og så var der Yoga - søndagen sluttede af med en times stræk af krop og sind. Vi skulle kontrollere vejrtrækningen under øvelserne - trække vejret helt ned i maven. Ikke let.
Mandag startede med massage og velvære (i ansigtsregionen) inden vi gik over til flere strikkefif og teknikker ved Hanne. Efter frokost var det tid til et besøg i den lokale gårdbutik, der også leverede skøn frokost både søndag og mandag.
Alt i alt 2 skønne dage, hvor Bodil havde sørget for at intet var overladt til tilfældigheder, så timerne gik hurtigt i dejlige omgivelser med en fantastisk udsigt.
Indkøb - kun en mobiltaske/pung. Der var masser, masser, masser af garn der lokkede, men det er begrænset hvad jeg kan strikke lige p.t. (ondt i albuen), så jeg havde ikke lyst til at købe garn til nye projekter, som jeg kun kan drømme om og ikke realisere!
Udsigten var smuk. Vi nøjedes dog med at kigge ud af vinduerne, for der blæste en halv pelikan udenfor! Snestormen truede. Den nåede dog ikke til Ringkøbing, og heller ikke til Århus, så Tine, Lene, Birgitte og jeg slappede af og udnyttede hele tiden. Andre blev nervøse og kørte tidligt på grund af vejrmeldingerne der lovede sne i Sønderjylland og Sjælland.
Tusind tak for et godt arrangement til Bodil, for inspirerende undervisning ved Hanne og for godt selskab til jer der deltog.
13 comments:
Uha, I har hygget jer.
Der er skønt hos Tind.
Yt.
Hvor ser det bare hyggeligt ud. Skønt at have god tid til at fordybe sig i sin hobby!
Ih, det lyder rigtig hyggeligt og lærerigt.
Vil du dele hvad det perfekte knaphul går ud på ?
Strik og velvære...det lyder som et fornuftigt koncept! God bedring med albuen!
Nej hvor det lyder dejligt, en perfekt tur for sådan nogle strikke nørder. Jeg er lidt misundelig over det perfekte knaphul. Bliver altid irriteret over de lange masker, så det må være rart at kunne slippe for dem.
God bedring med albuen.
Det lyder til at have været nogle skønne dage i smukke omgivelser og ikke mindst godt selskab.
Det perfekte knaphul burde jeg da også lære at lave med alle de cardigans jeg drømmer om at strikke!
Hej Gitte
Jeg kan se at folk er interesserede i det perfekte knaphul. Du må meget gerne dele din viden og dit papir med veninder og strikke-kammerater.
Jo flere der strikker pænt, jo bedre ry får vores "håndstrik".
Jeg har lagt det på min blog for længe siden og kan gøre det igen.
blog.designstrik.dk
Stor strikkehilsen Hanne
Heldige dig, at være så lækre lærige omgivelser i to dage. Misundelse herfra.
Jeg må ind til Hanne og læse om det perfekte knaphul.
God bedring med albuen.
kh. Lis
Tak for hyggeligt selskab :-)
Det er da vist ikke sidste gang vi skal afsted?
Også selvom Hanne ikke mente jeg havde så meget brug for det ;-)
Ingen tvivl om at det var 2 kanon gode dage i har haft der.
Hver gang bilen er på de kanter, må jeg lige ind og kigge og røre. Det er så dejlig en butik.
Gitte, ingen sag at arrangere for sådan en interesseret flok strikkekvinder. Dejligt indlæg du har lavet.
Ja det var en dejlig weekend, selvom vi tog afsted før tid.
Der gik lige et par dage med at bundfælde alle de input vi fik, men det er heller ikke sidste gang med kursus herfra.
Hilsen Kis
Post a Comment