Friday, March 29, 2013

Lidt har også ret - og noget om kalkuner...

Jeg strikker forsigtigt. En 8-10 pinde hver dag. 3 dages arbejde ses nedenfor!


Modellen er "Gotisk Vindue" fra Silkeborg Uldspinderi - et der længe har været på min ønskeliste. Det strikkes i 3 tråde meget tyndt og let uld, der har nøjagtig samme farve som striberne i denne kjole.

Jeg har dog gang i en masse styrkeøvelser for armmusklerne, så tempoet kan bliver sat op!

Lise har længe drillet mig med at jeg har fået mormor-arme.... I ved - sådan noget kalkunpludder, der hænger ned fra overarmen uden en eneste muskel. Så der laves armbøjninger på flere måder hver morgen. Derudover trænes underarmene. Jeg skal have købt en håndvægt på 1 kg, men indtil da virker sæbedispenseren på badeværelset fint. Efter ordre fra Lene masserer Jørgen også min arm hver dag. Det føles dog ikke helt så behageligt som da Lene gjorde det i Tind, men det går!

Strikketid giver livskvalitet, og derfor skal armene styrkes til at kunne klare mange mange flere masker pr. dag igen!

Det sner igen! Vinteren føles uendelig. Samtidig synes jeg det er en fornøjelse af gå tur i snevejr - bare man har tøj nok på. Turen omkring den lille lokale sø har været helt fantastisk. Luften og omgivelserne har samme farve som mit nye tørklæde. Bastian kan "slippes løs" rundt omkring søen. Så længe han kan mærke snoren er han lydig (og så længe der ligger sne, bliver håndtaget ikke govset ind i mudder m.v.). Hvis jeg tager den helt af kan jeg ikke kalde ham til mig...... En rigtig terrier, der gør lige nøjagtig som det passer ham, hvis han er ude i den fri natur.



Lise har iøvrigt været på camping sammen med en veninde i Påskeferien. De måtte have boremaskinen med til at bore huller i jorden til pløkkerne. Så er man altså ivrig campist. Ikke noget for mig.

8 comments:

Sylvia said...

Hi hi...jeg ler av dine kalkunermer, Gitte. Mine er ikke så ille enda, det er vel fordi jeg alltid er høyt og lavt med ermene. Men jeg fikk erme-vekter av min yngre søster for noen år siden, som jeg aldri har benyttet. Hun er den som trener av oss, jeg bare jobber....og kaller det trening.
Er det sjal du strikker? Det blir lekkert og fnugglett ser jeg.
Jeg har garn klar til et nytt prosjekt, men nå skal jeg se til å få Rosejakken min ferdig i Påsken, så jeg kan få brukt den før sommeren setter inn......hvis den kommer i år. ;)
Ha en riktig deilig fredag. Knus

Strikkeheksen said...

Der blev der altså rykket i smilebåndene her - bore huller til pløkker - nej, Gitte, jeg kan slet ikke se dig i det scenarie ;-)

Hvor er det synd for dig at du skal døje så meget, men hatten af for, at du altid får gjort noget ved tingene, så skal der nok komme bedring :-)

Smukt strik, du har gang i - ser lækkert og fnuglet ud :-)

Fru Kahr said...

Jeg kan godt forstå, at du sprang den campingtur over selv om det ville have givet styrketræning at hamre pløkkerne i den frosne jord;-)

Dit nye strikketøj ser spændende ud, men husk nu at tage det roligt.

Uldbegavet said...

Den campingtur havde jeg nok også droppet, så ivrig campist bliver jeg vist aldrig.
Sjovt at du kalder mormorarmene for kalkunpludder. Der hvor jeg kommer fra bliver de kaldt bingo vinger, men kært barn har mange navne.
Det er et fint sjal, det ser let og lækkert ud, det du har strikket til nu.
Jeg føler med dig og din dårlige arm. Jeg har selv en kronisk dårlig arm og kan derfor ikke strikke så meget som jeg gerne ville. Jeg håber din arm snart er ok igen.

Lin said...

Ih ja de mormor-arme, det er noget vaerre noget. Heldigvis kan de "gemmes" under et aerme :-).
Bore huller til ploekkerne, nej tak, det er heller ikke noget for mig :-).
Der skal mere varme til for mig.
Godt du peser paa med den arm. Rigtig god bedring.

Lis said...

Smukt strik du har gang i.
Med al den træning og massage håber jeg det går fremad for dig.

Kh. Lis, som også elsker at campere. I år valgte vi så at leje fremfor at kører med campingvognen.

Karina Bunkenborg said...

Dit strikketøj ser rigtig fint ud men svært! Ha ha boremaskine med på camping ja så vil man altså bare ikke bremses af vejret.

Dorthe said...

Hej Gitte
Rigtig god bedring med armen, god massage kan løsne op for meget!
Der findes kun to slags arme, - ungpige arme og så kvindearme!
IKKE noget med kalkuner her - hverken på arme eller hals.....
Fortsat god påske.
Hilsen Dorthe