Monday, December 22, 2014

Læsø i perlegrusstrik og anderledes start på juleferien

Kroppen til AD-Læsø Cardiganen er klar, og ginen har igen fået tøj på. Det er faktisk ret ukompliceret at strikke perlegrus, og også meget hyggeligt. Man skal bare væbne sig med tålmod. Jeg havde forestillet mig at trøjen var færdig inden jul - både den og "Fiskekutter", men jeg har ikke haft så meget energi til at strikke om aftenen.



Pasformen er hvis OK. Puha - jeg var bange for at den var for lille. Billedet er lidt "uroligt", men jeg tror cardiganen bliver fin, når der kommer sorte kanter og snydelommer på.

Det blev en lidt anderledes start på juleferien. Lise og jeg skulle have tilbragt lørdagen i køkkenet - småkager, trøfler og havregrynskugler var på dagsordenen. Men, men - kl. 7 lørdag vågnede jeg ved mærkelige lyde. Det var Lise der havde fået en maveinfluenza. Jeg har tørret op, vasket gulv, skiftet spand mange gange! Det stakkels barn kunne ikke engang gå på toilettet uden at kaste op. Søren og Jørgen holdt sig langt væk. Især var det vigtigt at Jørgen holdt sig væk - for uden ham ingen julemad. Jeg har endnu aldrig stegt en flæskesteg eller en and i mine nu 50 år :-) Hvis jeg skulle stå for julemaden ville det nok blive et kyllingebryst med friskt revet rødkålssalat og bagte rodfrugter..... Ikke noget resten af familien ville sætte pris på. Istedet ville jeg blive udnævnt til Grinchen, der havde stjålet julen!


Søndag eftermiddag tog mand og søn til fødselsdagsfest. Jeg hyggede med Lise - og blev en smule træt......, hvilket passede Bastian fint :-)


Idag er Lise helt frisk igen (nu skal vi bare have noget mad i hende), og ingen af os andre er syge (7-9-13 og bank under bordet). Juletræet skal ind og huset skal gøres rent. I morgen kommer gudmor til frokost, og så er det rigtig jul.

4 comments:

Britt said...

Hvor ser din Læsø fin ud. Den rykker op på ønskelisten her. Godt, Lise er ved at være frisk. Rigtig god jul til jer

Sylvia said...

Din Læsø blir flott, Gitte. Og så tålmodig du har vært.
Stakkars Lise.....jeg var like syk i januar i år, og jeg håper jeg slipper det igjen. Godt hun er på bedringens vei, og at det ikke skjedde på julaften.
Kun en dag igjen på jobb, så er det ferie for meg også. Det må jeg bare si er velfortjent!!! Hi hi
En riktig god jul til deg og din familie Gitte. Klem

Anne said...

Siger som de to øvrige..din Læsø er fin. Den er på min to do liste..til gengæld har jeg godt gang i fiskekutteren ;-) skønt strikketøj. :-)

Eva said...

Pyh ha, sikke en omgang.

Det er en ualmindeligt smuk trøje :)