Jeg tror det lysner. Det håber jeg i hvertfald. Jeg har også planer om at tage en fridag i løbet af de næste par uger, sådan bare lige for at få luft igen :-)
I dag har jeg hygget i sofaen (vi var til 50 års fødselsdagsfest i går aftes) med Starling (fra The Bird Collection). Den er blevet monteret. Jeg tror den bliver et hit. Trods alle besværlighederne med opskriften, som er meget mangelfuld, blev det til en bluse. Blusen strikkes top down, og Helga Isager starter fint med at beskrive hver enkelt pind, lige som Annette Danielsen gør. Men det holdt kun til og med 13. pind, så er man ligesom ladt i stikken....... Jeg fandt en rettelse på nettet, der hjalp lidt (så passede maskeantallet i det mindste), men endte med at skippe opskriften og det antal udtagninger der var beskrevet, og fik det selv til at passe.
Når man først er forbi udtagningerne til raglan, og strikker ren krop og ærmer, så er det jo let nok. Og har man først har strikket én vil det også være let at strikke no. 2. Jeg kan rigtig godt lide modellen, og kunne også godt bruge en i mørk tyrkisblå (har garn....)
Lørdag satte jeg mig ved symaskinen. Sidste nye investering er en syfod til at sy skjulte lynlåse i med. En rigtig god investering. Det er jo legende let :-)
Kjolen er dog ikke helt færdig. Den er for stor, bl.a. skal ærmerne pilles af, og overdelen gøres smallere over skulderen og ned (hvorfor pokker har jeg klippet en str. 40!! og ikke en str. 38?). Derudover har jeg besluttet at der skal en sort strikkant i halsen. Jeg er for lys/bleg til den råhvide kjole.
Jeg håber dulme det ender godt, for stoffet var ikke helt billigt......