Tuesday, July 14, 2009

Sølv sommernederdele til fruen og Lise

For en gangs skyld er det lykkedes mig at sy en nederdel til mig selv - DER PASSER!!!! Det er lige før, at jeg ikke kan få armene ned! De sidste 3-4 stykker er mislykkedes, så det er altså ekstra dejligt, når det endelig lykkes. Jeg tegnede mønsteret af efter en ynglingsnederdel fra P&B i morges, og så blev der klippet, og der var også stof til en til Lise. Jeg har haft en herlig dag ved symaskinen. Der er ikke så tit jeg har tid til det! Plejer efter en arbejdsdag at falde hen i sofaen med strikketøjet kl. 20-21.00 og så sker der ikke mere den dag. Hvor er det altså herligt at have ferie!

Jeg har brugt 1,5 m stof (købt på udsalg hos City Stoffer til 49,50 pr. m), 1,5 m foer og 5 meter sort kantbånd ialt samt sort strækstof til det øverste på Lises nederdel. Begge nederdele er forede.
I morgen kører vi til Nykøbing Mors på camping, og de lover op til 27 grader. Skønt.

10 comments:

Ulla V. said...

Wauw! De er meget elegante begge to - og så elsker jeg jo sølv.
Den sidder virkelig godt på dig, den nederdel!
Og der er masser af strut i Lises kan jeg se. :))

Rigtig god tur til Nykøbing Mors. Der er også dejligt. Der var vi for mange år siden, da Anne-Sophie var godt et havlt år. Jeg kan huske, at vi var på et rigtig godt museum der - vi elsker alle den slags.
Jeg er sikker på, at i får en dejlig tur - og så med det vejr. Hav det rigtig godt. :))

Mariann said...

Bare det var mig der bare lige kunne producere en nederdel :-)
I ser begge rigtig godt ud i jeres nederdele !
God tur til Mors, og fortsat god ferie ( nu er der snart kun 3 uger tilbage til det er min tur :-), og det føles bare som rigtig længe lige nu )

Helle : said...

Hold da op de er flotte Gitte, ja du kan bare det der ! Hvor klær den dig flot, og Lises er bare skøn med sving i ! God tur ud i landet !!

Gitte said...

Tusind tak - Ulla. Det er så dejligt, når tingene for en gangs skyld falder helt ud som planlagt.

Vi glæder os til turen til Nykøbing. Jørgen er født og opvokset der, så der er en tradition, at vi er der et par dage hver sommer.

Tak Mariann - Jamen - nu kunne jeg jo sige at det ikke er så svært - Det er det heller ikke - til Lise. Men hvor har jeg da haft svært ved at "ramme faconen" til mig selv.... - men prøv....

Tusind tak - Helle. Det var absolut også et hit hos Lise. Vi glæder os til turen.

svit said...

Du er altså så ferm ved symaskinen!
Rigtig god campingtur!

Fru Kahr said...

Wauw, jeg kan godt forstå, at du ikke kan få armene ned:-)

God campingtur!

Gitte said...

Tusind tak - Marianne og Dorte

Irene said...

Hvor er I fine Lise og dig:-) De er rigtig søde og sommerlige - sølvnederdelene. Kan I nu have en rigtig god ferie!

Jeannette Mariae said...

Når jeg skriver til dig, bliver mine kommentarer en slags gentagelse, men dine kreationer er bare så flotte. Og jeg synes, at du er så fantastisk dygtig.

Jeg beundrer meget dit håndværk.

Knus fra engen og fortsat god ferie ;-)

Gitte said...

Tusind tak - Irene.

Også tusind tak til dig Jeannette Mariae - Gentagelser er i dette tilfælde meget velkomne ;-) og tusind tak for ros!!!