Thursday, May 27, 2010

Wicked

Man må sige, at denne model har været længe i proces. Faktisk var Wicked det første engelske mønster jeg købte helt tilbage i 2007, hvor jeg sad med "ordbog" og stavede mig igennem opskriften. Første forsøg mislykkedes, men endelig - hermed et stk. færdig wicked strikket i Cascade 220 100% merino uld (fra lager). Jeg har brugt ca. 350 gr.
Hot og not: Absolut hot! Jeg synes modellen er super god. Det er en top down model, som er nem at tilpasse i størrelsen. Og så kan jeg godt lide detaljen med lommen.
Ændringer? En smule. Ærmerne er strikket lidt længere. Ribkanten for neden skulle være perlestrik. Men det virkede altså ikke, resultatet blev en "flappet" kant. Istedet fortsatte jeg i mønsteret fra lommen.

Påsyning af lomme krævede lidt hjælp......

14 comments:

Lin said...

Den kan jeg da godt forstaa at du er glad for. God idé med at fortsaette moensteret fra lommen. Det giver en bedre helhed, og lommen er en genial detalje. Hot; selvfoelgelig!

Lykke said...

Wauw, den er godt nok fed! rigtig god detalje med mønsteret i nederste rib :-)

Puttenings said...

Skøn skøn skøn model, og så sidder den jo helt perfekt på dig. Jeg er også vild med lommen, den gør trøjen smart!

Gitte said...

Tusind tak, lin, lykke og puttenings

Strikkeheksen said...

Det er jo en ren Gitte model - den er bare så meget dig :-) Superlækker og godt ser du ud og dine ændringer er som sædvanlig lige i skabet :-)

Jeg tror lige, jeg har lavet årets bommert 2, men nu må vi se, hvad en symaskine kan gøre - meget mere om det senere ;-)

Gitte said...

Tak - Lene ;-)
Årets bommert nr. 2 - det lyder spændende..........

Ann said...

Det må være dejligt at få lavet sådan et gammelt projekt færdigt!
Måske jeg skulle prøve det?
Den klæder dig godt go det er tydeligvis en god ide, at du fortsatte lommemønsteret i stedet for perlestrik.

Gitte said...

Tak Ann. Med til historien hører dog, at den oprindelige bluse blev trævlet op og garn brugt til andre ting. Så denne er først startet op i 2009 eller 2010 ;-)......

Karin Grøn said...

Den er altså bare fin til dig- både farve og snit- Den lomme er bare smart.

Fru Kahr said...

Den er rigtig fin. Godt du fik den lavet færdig:-)

(Jeg havde helt glemt, at den var på min to-do-liste for et par år siden...den skal måske ind igen?).

Samtal från min trädgård said...

Dejlig farve, og det der med en ordbog, det er nok på det stadie jeg er lige i öjeblikket!

Irene said...

Det er en flot bluse til et par cowboybukser og lommen er en fed detalje. Den er velegnet til denne(kolde) sommer, og så sidder den virkelig godt på dig.

Ann said...

Hej Gitte,
Der er en award til dig på min blog ;-)

Jette said...

Gud, den har jeg helt glemt, den har jeg også liggende, men må vist hellere aflyse den, figuren er ikke til den mere. Men den sidder bare superflot på dig, du har lige faconen til den.