Strikkesøstrene - sådan hedder vi nemlig nu - inspireret af Irenes mand, der har kaldt os "Søstre udi garnet", mødtes i dag til en dejlig brunch hos Berit.
Vi var inviteret til 40 års fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt, og som vi spiste ;-) Jeg burde have taget et billede af det lækre tag selv bord, men den smuttede.... En af tingene har jeg tænkt mig at udsætte min mand for i morgen tidlig (parmaskinke bagt i muffinform med udslået æg inden i - uhmmmm).
Nynne havde sørget for indkøb af fælles gave - et Christel Seyfarth sjal. Tror den faldt i god jord ;-)
Det er lørdag aften (næsten) og her er utrolig stille. Vi får først børnene retur tirsdag aften. Jeg afleverede dem i Hou i morges ved færgen til Tunø. De fik lommepenge med, så der er basis for hygge (købmanden er godt forsynet med chips og chokolade - ihvertfald indtil mine børn har været der). De har begge en sød tand - en af årsagerne til at de aldrig får penge med til kantinen i skolen, der kan man nemlig købe kakao! Jeg ved at der ikke ville blive købt ret meget mad for pengene.
5 comments:
Strikkesoestrene, godt navn. Ja, hun ser da ud til at vaere glad for pakken hihi, oejnene straaler ligefrem.
Vi kunne ikke blive med ved at sige, at vi skulle i strikkeklub eller til strik in. Vi manglede et navn ;-)
De må være en drømmegave med sådan en kasse af de smukkeste garner, man ved vil trylle sig om til det rene kunst....
Det var da et flott navn på en gjeng strikkeglade damer!!!
Og for en gave hun fikk!!!!
Det er længe siden jeg har set nogen blive så glad for en gave, som Berit blev :-)
Så er det da en fornøjelse at give gaver :-)
Post a Comment