Jeg strikker på Ærteblomst fra Close.
Bogen blev bestilt den første uge af sommerferien, men Overblik skulle strikkes færdig inden der blev slået op på ny. Det lykkedes og så gik jeg igang. Jeg arbejder stadig på at strikke den cone "Havskum" op, som jeg købte hos Garnudsalg, og det svinder godt i den (se størrelsen ved køb her). Jeg har foreløbig strikket 2 Camomiller og Honey. Faktisk strikkes kjolen i nøjagtig samme garner som Honey - dvs. en tråd 28/4 sort uld/cashmere og så "Havskum" som også er en blanding af uld og noget andet. Honey er blevet så utrolig lækker og blød, og det bliver kjolen jo selvfølgelig også ;-)
Jeg strikker en large i længden, således at kjolen når til knæet. Det ene øjeblik synes jeg kjolen bliver helt perfekt - og i næste øjeblik er jeg bange for at den bliver for urolig at se på.... Men jeg strikker videre og håber at den bliver et must i Gittes garderobeskab til efteråret med min godt slidte skindjakke (fik den for snart 12 år siden i ét års bryllupsgave) og mine efterhånden også godt brugte Sofie Schnoor støvler. Måske de skal udskiftes til et par nye til vinter.......
Vi var kulturelle i går. Dvs. vi startede dagen med Brunch på Restaurent Italia og godt mætte alle 4 gik vi videre til Aros. Jeg er helt flov over at indrømme det - men det var første gang Jørgen og jeg besøgte museet (Søren er stort set stedkendt, og Lise har også været der før). Især Regnbuen var en fantastik oplevelse - at gå rundt i farvespillet og se udsigten - det skal alle prøve!
Ellers går snakken og tankerne mest til Norge, og ungerne får en ekstra krammer. De stakkels børn og deres forældre. Det er næsten ikke til at bære.
12 comments:
Aha, det er et museum Aros :)) Min datter er flyttet til Grønnegade i Aarhus og derfor så jeg den for første gang, da vi var til fødselsdag hos hende, altså gangbro/regnbuen. Den må jeg ind og se en dag jeg er på heldagsbesøg hos datteren
Dit sæt bliver altså bare såå flot her til efteråret, med den strikkede kjole og al den læder, bare det var mit :D
Fortsat god søndag.
Kh. Lis
Det bliver helt forrygende med kjole og læder-tilbehør, så strik du bare videre:)
Disse dage er præget af de helt grusomme begivenheder i Norge. Der bliver tænkt mange tanker og tændt et ekstra stearinlys her hos mig.
Kjolen bliver bare rigtig flot - jeg må vist hellere få anskaffet mig den bog snart ;-)
nöj hvor bliver det et lækkert sæt du får dig! og ja, Norge er vist i vores alles tanker ligenu.
kh.fra Island
Frida
Din kjole ser rigtig flot ud allerede - jeg glæder mig til at se hele sættet :-)
Jeg har netop bestilt garn fra garnudsalg og er spændt på at strikke i det.
Stine
Den bli`r flot din Ærteblomst!
Jeg imponeres altid over dine projekter Gitte!! Du kaster dig over det ene fede strik efter det andet. Og det er altid store udfordrende projekter. Denne kjole ser vildt lækker ud!!
Kjolen bliver da helt vildt flot. Og perfekt til det sorte skind.
Din Ærteblomst ser rigtig skøn ud og den må da blive et hit med de fede støvler og din überlækre skindjakke!
Glæder mig til at se din Ærteblomst. Det ser ganske lovende ud!
Aros har jeg besøgt en enkelt gang, men har endnu til gode at prøve regnbuen. Det har til gengæld vores oldefar på 90!
Ja, efter sorgen i Norge, er det vigtigt at sende tanker og leve livet imens vi har det.
tak for alle de positive kommentarer. Jeg strikker videre,og glæder mig til kjolen - dog ikke til efteråret ;-) Sommeren må godt vare til oktober...
hej gitte
din godt slidte skindjakke og dine efterhånden også godt brugte Sofie Schnoor støvler, er det noget du vil sælge?
mvh
Post a Comment