Friday, December 23, 2011

Min røde julekjole

Sådan sidst i november fik jeg den idé at både Lise og jeg skulle have en rød strikket kjole til jul. Hvorfor sætter jeg mig sådanne mål, og hvorfor hænger jeg oppe den halve nat hele december måned for at nå det? Det er jo ikke ligefrem fordi jeg eller Lise mangler (strikkede) kjoler.......
Jeg kender ikke svaret - kan bare konstatere at jeg må være en smule skør :-), for hvorfor ligge så meget ekstra pres på en alligevel enormt travl måned. Vi har nået det hele - næsten - bagt småkager, lavet havregrynskager, pyntet, lavet juledekorationer osv. Og det vi ikke har nået - det er ligegyldigt, for i morgen er det d. 24. december.
Jeg nåede også kjolerne. Min kjole blev færdig i går aftes, og Lises ligger og snurrer i vaskemaskinen, og bliver klar til i morgen.
Juleferien er startet, og det er dejligt og tiltrængt. Ungerne går rundt med sommerfugle i maven, og glæder sig SÅ meget til i morgen.
Julen blev båret ind i dag (som altid) af børnenes gudmor og mand der kom til julefrokost, og de første gaver blev lagt under juletræet. Sådan har det været de sidste 10 år og det er en dejlig tradition.
Faktaboks: Kjolen er strikket på p4 af en tråd Geilsk uld (købt på december udsalg for flere år siden - så der er svind i lageret) og en tråd Drops Lace. Lacemønsteret kommer fra et norsk strikkekatalog, men ellers er kjolen strikket "ud af hovedet" og tilpasset/prøvet løbende.

Jeg tror der kommer et billede af mor og datter i røde kjoler i morgen (hvis de passer efter vask), men bare for god ordens skyld:
GLÆDELIG JUL

17 comments:

Kisser said...

Mmmh, det skal blive godt at se dig og Lise i jeres røde julekjoler.
Glædelig jul her fra Køge til dig og familien.

Kirsten said...

Mmmm, du sætter dig de mål, fordi du véd at du kan. Er det ikke bare sådan det er ?
Det er blevet en superflot julekjole. Glæder mig til at se mor & datter i røde kjoler :-)

Glædelig Jul til Jer !

Charlotte said...

Smuk smuk kjole, hvor sjovt at I begge skal i strikkede kjoler:-)

Eva said...

Sikke en smuk kjole. Respekt.
Glædelig jul til dig, hvis nu jeg ikke når at få kjolerne at se i morgen.

Kludemutter said...

Ja, og der er sikkert ikke nogen der mangler noget ;)
Du er en knag med de pinde, i bliver så fine i jeres kjoler i morgen.

God jul til dig og dine,
Yt

Strikkeglæde said...

Hvor er den flot - jeg håber på at se billede med i 2 piger i jeres flotte julekjoler

Karen S, Lykkefanten said...

Glædelig jul til dig og dine også!
I bliver smukke i hver jeres røde julekjoler, det er jeg sikker på!

Fru Kahr said...

Du er jo rablende gal, men naturligvis blev du færdig;-)

God jul til jer alle fire:-)

Vibekes lille ullne said...

For en fantastisk flott og vakker kjole!

Gledelig jul til deg! :)

Citronmoster said...

Skør eller ej - så er det en smuk kjole. Glæder mig til at se begge to på. Ønsker dig en rigtig god jul :)

Lea said...

Også glædelig jul til dig, Gitte!

I bliver så flotte i jeres røde kjoler!

Britt said...

Hvor bliver I fine. Rigtig god jul

Strikkeheksen said...

Sød kjole, Gitte - hvor bliver I fine :-)

dqpage said...

Det er da intet mindre end imponerende at du har kunnet nå at strikke to så flotte kjoler på den korte tid ! + nået alt det andet, ikke mindst.
Hatten af !
og tillykke med kjolerne.
Jeg glæder mig til at se fotos af jer med dem på.
hilsen - og glædelig jul
Mona

Anonymous said...

Flot kjole du har kreeret. Glædelig jul til jer
Mvh Maibritt

Uldbegavet said...

Endnu engang har du kreeret et par underskønne kjole og din egen er endda uden opskrift og alligevel sidder den perfekt. Du er ubetinget strikkekjolernes mester.
Drops lace og Geilsk uld lyder som en rigtig perfekt kombination, der også har tilføjet lidt glans, kan jeg se. Jeg er dog lidt nysgerrig efter at høre, hvor meget garn du har brugt af hver slags.
Glæder mig til at se, hvad du nu finder på.

Helle said...

Kjolen var bare helt nydelig!