Sunday, March 4, 2012

Jeg slår masker op....

Jeg har fået et anfald af startitis - og har også været forbi Tøndering Strik, og hjembragt nyt garn. Så holdt fortsættet om kun at strikke af lagergarn ikke længere:-)

No 12 - Charlotte Tønderings sjælevarmer - det er næsten hele ugens strikkeproduktion, der ligger her (ikke meget). Bagstykke + starten på et ærme, som skal trævles op - den flæse kommer aldrig til at ligge pænt. Jeg starter op på 1/2 nummer mindre pinde.


Nightingale Vest (smukt navn) af Helga Isager - garn og bogen "The Bird Collection" købt i denne uge - og resten af ugens strikkeproduktion - det er da noget der trække tænder ud. Pinden hvor der slås masker op til alle klokkerne og pinden efter tager så lang tid! Dorthe - hvordan pokker fik du strikket den vest så hurtigt! Sparkle er jo ren feriestrik i forhold til dette.


Sidste søndag hos Tine spurgte Mette hvordan det gik med Harebell, som jeg købte garn til sidste år. Tja - den havde jeg faktisk glemt.... og har jeg taget mig sammen og vundet garnet op. Det er rigtigt fjernsynsstrik - og sådan et projekt skal der jo være i strikkekurven. Det er dog en vintermodel, så den skal først være klar til september 2012 :-)


I dag er udnævnt til "sofasøndag" med bog, strik og fjernsyn. Ungerne får kammerater på besøg, så der skal lige bages en ladning boller - men ellers gider jeg ingenting.
Vi holdt Lise og Sørens fødselsdage i går for familie og venner. 20 personer til forskellige slags hjemmebagt brød, pølse, ost og kage. Det var rigtig hyggeligt, og solen skinnede fra en skyfri himmel, så terrassedøren kunne stå åben. En herlig dag.

Bastian skulle også gøres fødselsdagsklar, og har været igennem en kraftig klipning, trimning og bad. Jeg er næsten tilgivet.....

12 comments:

Sylvia said...

God søndag formiddag, Gitte.
Hvor er Bastian søt, dog uten all sin pels!
Ja, LIN er altså HØR, det er riktig. Og garnet er jo fra DK, BC-garn. Litt stivt å strikke med, men Lin blir jo alltids mykere ved både bruk og vask. Og til sommeren, en uunnværlig ting å ha rundt halsen, det er jeg sikker på.
Så mange spennende ting du har på gang på strikkefronten nettopp nå. Det ser ut som om du aldri holder pause, Gitte.
Jeg har bedt mine foreldre på kaffe i kveld, så jeg er iferd med å sette sammen en kakedeig, som kan stå mens jeg tar en liten husvask. Det tar visst aldri slutt, selv om jeg gjør litt hver dag, sukk.
Ha en deilig søndag. Knus

Ulla said...

Spændende sager du har gang.
Harebell har jeg også luret på en hel del gange, men tanken om alt det retstrik er alligevel for skræmmende.

Irene said...

Hvor er det flotte ting du er startet på Gitte! Og hvor er Bastian altså en sød hund, men desværre kan jeg ikke overtale Michael til en hund:-)

Kludemutter said...

Det er jo rene lutter gode sager du er startet på ;)
Den sjælevarmer skulle være så fin,
glæder mig til at se den på dig.

Yt

Lis said...

Lækre ting du har fået slået masker op til.

Ønsker jer alle sammen en hyggelig søndag eftermiddag.

Kh. Lis

Fru Kahr said...

Bare vent Gitte - du skal nok blive grebet af de klokker, for når første pind er overstået, så bliver du jo nødt til at strikke klokken færdig;-)

Lin said...

Haha, laeste lige Sylvias kommentar. Bliver jeg bloedere ved brug og vask?????? Den maa proeves tihi!
Startitis er der heldigvis ikke noget middel mod. Det er skoent og fantastisk men ender tit i frustration over alle de UFO'er der hobeer sig op. Men jeg glaeder mig meget til at se modellernes fremskriden.
Bastian er da saaaaaa fin. Det minder mig om at Nike hellere maa faa en tur nu da frostgraderne har sluppet os.

Uldbegavet said...

Sikke nogle lækre ting du er i gang med. Vesten bliver bare så flot, så jeg tror det er besværet værd og det er en skøn farve du har valgt.
Harebell har jeg også haft garn til i en evighed, skal bare lige tage mig sammen, men der er så meget andet der lokker lige nu. God søndag til dig.

Berit said...

Superlækre projekter, så strik du bare løs og pyt med alle ambitioner om at nedbringe lageret.

Håber du har haft en god søndag med fødderne lidt oppe!

Tine said...

Som altid med dig, er det nogle fantastiske projekter du begiver dig ud i!
Super flotte farver og lækre modeller,
Og med din fart, så gør det såmænd ikke noget at du starter noget nyt op.
Jeg er sikker på at du snart er færdig med det hele ;-)

Karen S, Lykkefanten said...

God weekend, lyder det som. For nogle gange skal man jo altså have lov til at give lysterne frit løb og lade projekterne flyve på pindene.
Har du brugt tricket til opslagningen på klokkerne med at skille trådene fra hinanden og lave en "almindelig" totrådet opslagning? Så synes jeg nemlig, det går noget hurtigere ;)

Helle said...

Slike søndager har jeg stor sans for. Så langt det er mulig forsøker jeg å holde søndagene mine fri for altfor mye forpliktelser, slik at de kan tilbringes i syrommet. :)

Ser ut til at du har nok å henge fingrene i. Er ikke så god på å ha mer enn et strikke-prosjekt om gangen, men ser med beundring på dere som mestrer den kunsten.