Her kommer posten stort set kun med reklamer og så nogle enkelte breve i ny og næ - men i denne uge har han været noget mere gavmild.
I fredags kom der en pakke fra Sylvia i Norge. Jeg har været lidt på indkøb for hende (bl.a. hos Tøndering Strik - og det blev til lidt mere end bare en strikkebog til Sylvia - mere om det senere). Og som tak har hun sendt mig det mest lækre nøgle Cashmere og silke + en opskrift på et sjal.
Lørdag - da jeg kom hjem fra fiberfestivalen i Ry. Lå der sørme endnu en pakke. Den var fra Dorthe, som jeg har sendt en sølle opskrift (opskriften på mit Cabled Carrie Scarf). Som tak sendt hun rødt uldgarn og chokolade.
Endnu engang må jeg konstatere at denne blogverden med fiktive og faktiske "strikkesøstre" er helt fantastik. Jeg bliver positivt overrasket gang på gang! Og det leder mig videre til fiberfestivalen i Ry, hvor jeg ikke fik taget et eneste billede, men fik snakket med en masse på kryds og på tværs - både kendte og nogle som man bare faldt i snak med over en bluse, et mønster eller lign, og pludselig viser det sig at, der er mange andre fælles ting af tale om.
Festivalen er lille, men meget, meget hyggelig. I midten er der masser af borde med plads til at sidde og strikke og snakke, og rundt omkring er boderne. Berit og jeg kørte afsted, og mødte bl.a. Tine, Irene, Mette, Lea, og Bodil.
Og så var der jo Julia, som fristede med håndfarvede garner. Jeg blev den lykkelige ejer af 300 gr. uld i farven "Bag skyerne", der changerer i grå-blå nuancer. Billedet viser slet ikke de smukke toner i garnet.
Det er søndag. Løbeturen er overstået, søndagshyggen med morgenbrød og aviser har taget sin tid, og der er blogget. Nu skal jeg i bad, så skal der ordnes vasketøj og stryges. Jørgen laver en sen frokost med en enkelt øl og så falder mor her om på sofaen til "Folk og Fæ" med strikketøj.
Mand og søn er i haven. De er ved at brække en råden trætrappe op. Jeg skal ikke i nærheden, for det er tudser så store som rødspætter (ifølge min mand) under det gamle træ..... Og - ja - det er nok ikke nogen hemmelighed efter Fanøturen at jeg ikke er vild med tudser og frøer!
10 comments:
Endnu engang fik du mig til at grine over din skræk for tudser og frøer.
Tak for en hyggelig tur til Ry i går!
Nej - hyg du dig hellere med dit strikketøj:-) Ikke noget med at kysse frøer:-)
Hvor det lyder som en dejlig festival, der har været i Ry - skønt at høre om.
Og sikken noget fedt plantefarvet garn du har købt. Det kunne jeg også godt tænke mig at kigge nærmere på.
Jeg må følge dit link ind og se, hvad Julia laver.
God forårssøndag.
Lad tudser være tudser og nyd strikketøjet, det har du da fortjent :-) Håber I nød det i Ry, var meget ked af ikke at kunne være med!
Ih altså, jeg tror også jeg foretrækker strikketøj end tudser. Bwadr, de er så ulækre.
Lækkert garn du fik med hjem.
Ja er det ikke totalt skønt når posten kommer med andet end regninger og reklamer?
Kan godt forstå du bliver inde (selvom der nu nok kunne komme et morsomt indlæg ud af det, hvis du var gået med i haven idag, he, he).
Tusinde tak for en rigtig hyggelig snak igår!! Min beundring af dit smukke kjolestrik er bestemt kun blevet større efter at have set din überlækre Sparkle irl!!! Og også Harebell som jeg glæder mig meget til at se dig i!
Det gav ekstra motivation til mit arbejde med at få kjolefigur :-)
Nå, ja, nu forstår jeg så bedre at du kan nå så mange skønne modeller (ikke mindst kjolerne) hvert år, Gitte - jeg så jo hvor hurtigt du strikker....
Heisann Gitte
Det skulle da bare mangle at du ikke skulle få noe for alt bryet! men det er hyggelig å kunne hjelpe hverandre, synes jeg, så tusen takk for det.
Tudser og frøer, er det padder og frosker, tro? Jeg synes de er skjønne, jeg, da!
Vi skal gjøre om haven i år, men vi har besluttet å legge stein, så varmen holder seg utover kvelden.
Lekkert garn du har kjøpt av Julia. Det høres morsomt ut på Festivalen dere har vært på.
Ha en hyggelig kveld.
Dere er så flinke til å få med dere både små og store strikke-festivaler. Lurer på om dere simpelthen har veldig mange av dem i Danmark, eller om det bare er jeg som ikke følger med på hva som skjer ..?
Håber ikke der var en tudse der fulgte dig ind i huset ;-)
På den anden side, hvis der havde været en, havde jeg nok hørt hylet helt her ud til mig :-)
Sikke da nogle fantastiske pakker du havde fået!
Ja, bloglandet er helt fantastisk! Tænk hvis vi ikke fået lavet vores strikkesøster klub?
Anonymous, det er altså mig, af en eller anden grund ;-)
Post a Comment