Monday, August 13, 2012

En strikkeheks med alternative redskaber

Mangel på overskud betyder at der ikke strikkes så meget. Jeg døjer med hold i ryggen på 4. uge, og det er faktisk ved at være ret trælst næsten ikke at kunne komme ud af sengen om morgenen. Jeg klarer lige en arbejdsdag, og så skal jeg hjem på sofaen og ligge ned. Et færdigt ærme til Bea er det dog blevet til. Hmmm - en hel uges strik! (NB - farven er helt forkert.....)

Søndag kom Lene - og denne gang ikke som "strikkeheks", men med briks, mandelolie og nåle, og så fik jeg en behandling som supplement til kiropraktorbehandlingerne med massage, triggerpunkter og akupunktur. Her til aften kan jeg for første gang i lang tid næsten rejse mig almindeligt op fra sofaen, uden af skulle "krappe rund på siden".
Lidt eftermiddagshygge var der nu også tid til. Jørgen sørgede for forplejningen, så vi kunne bare slappe af i skyggen og strikke, og også gå en tur om søen efter at vi havde spist Lenes dejlige medbragte pæretærte (også her var det en mand, der havde været i køkkenet).


Efterårsplaner - en nederdel og en cardigan. Måske cardiganen skal være Searing fra Kim Hargreaves. Inspirationen kommer fra Helle, der har strikke en rigtig flot model. Eneste minus er, at mønsteret ikke ses så godt i sort, men...... Jeg mangler altså en sort håndlavet cardigan, og selv om produktionsgraden er lav lige nu, kan man vel godt drømme og lægge planer.


Stoffet er købt for flere år siden til en kort jakke, men jeg har besluttet at det passer bedre til en nederdel, og så til sorte støvler.

10 comments:

Strikkeheksen said...

Tusind tak for sidst, Gitte. Du kan hilse Jørgen og sige, at hans rugbrød er FREMRAGENDE :-) Hvor er det godt at høre, at behandlingen begynder at virke :-)

Searing er sådan en flot cardigan, kan godt forstå, du MÅ lave den, men synes måske ikke helt om ideen med det sorte ;-)

GrenDesign said...

Stakkels dig - håber det går fremad med ryggen.
Godt Lene kan andet end at strikke :-)
Bea ser skøn ud og Searing MÅ du lave - hulmønstret bliver fibt tydelidt i den sorte jakke, hvis du har en anden farve indenunder. Den trøje står ret højt på min ønskeliste også.

dqpage said...

Det var vist ikke den værste gæst at få, når ryggen sådan gør knuder.
Jeg er spændt på at følge den sorte. (især). Jeg er sikker på den bliver flot - selvom det ikke er sjovt at strikke i den farve.
hilsen Mona

Sigrid S. Eriksen said...

Hvor er det godt at "heksen" kom forbi, og at det hjælper. Ondt i ryggen er bare noget af det allerværste - syns jeg.

Berit said...

Godt hun ikke brugte strikkepindene til akupunktur, men tog de små nåle :-)

Skønt at I kunne kombinere hygge og behandling.

Uldbegavet said...

Øv altså hvor er det træls, at du som er så aktiv bliver tvangs passificeret på den måde. Godt at Lenes behandling hjalp lidt. Måske skal du bare have nogle stykker, og så er det jo altid hyggeligt med en strikkesøster i huset.

Sylvia said...

Uffda, Gitte. Har du så mye ryggplager! Det var godt "heksen" kom forbi, og lindret dine plager.
Jeg har også en "heks" til venninne, hun er healer, og fixer det meste. Det hjelper hver gang!
Så morsomt at du skal strikke i sort "fluffy" garn og hullmønster! Jeg gjør nettopp det nå, og det er deilig å ha noe å jobbe med, enn å strikke striper som går av seg selv. Her må jeg nemlig telle og telle riktig, ellers stemmer ikke mønsteret.
Så ønsker jeg deg lykke til med strikkingen og ryggen. Det må bare gå èn vei, nemlig fremover! Knus

Rosanna said...

Pyh, din stakkel! Rygbøvl kan simpelthen være så pinefuldt og belastende. Jeg håber, at du snart er på toppen igen.

Jeg har set lidt nærmere på den cardigan du har planer om at gå i gang med. Hvor er den SMART! Den ku' jeg rigtigt godt tænke mig at strikke. Men jeg kan ikke finde ud af, om man kan købe opskriften kun til cardiganen, eller om man skal købe hele magasinet? Ved du mere?

Gitte said...

Tusind tak for jeres sympati :-) Engang imellem kan man godt få lidt ondt af sig selv.....

Rosanna - det skal købe hele bogen - men den er altså også pengene værd.

Rosanna said...

hmm... så må jeg jo hellere se af få købt ind, for det ER altså en skøn cardigan :O)