Sunday, September 16, 2012

Status på den turkise kjole...

Uldbegavet har spurgt hvordan det går med den turkise Frk. Klokkeblomst, og det går i og for sig godt. Den ligger i strikkekurven og venter på at blive færdig.

Jeg var jo fyr og flamme! Skulle bare have en mere magen til den lilla kjole.
Lige indtil den dejlige sommerdag hvor Jørgen og jeg var i byen, og jeg vandrede rundt på strøget med en lilla underkjole, der gik modsat tyngdekraften. Underkjolen ville absolut sidde helt oppe på ballerne. Med det storhullede mønster, der er i skørtet uden over, og mine blege lår......


Kan I forestille jer hvordan det så ud, når jeg efter ca. hver 5 skridt diskret (næsten umuligt) forsøgte at hæfle underkjolen ned? Ikke særlig yndigt!!

Og så mistede jeg ligesom pusten. Egentlig dumt, for kjolen er super når der bare er strømpebukser eller leggins til at holde underkjolen på plads. Derfor skal den tyrkise selvfølgelig også strikkes færdig. Jeg mangler stort set kun fra ærmegab og op, 2 ærmer, og så en hæklet kant forneden.... (4-5 afteners arbejde).

Den mørke tyrkise farve er flot til vinter med sort underkjole/tilbehør til.

6 comments:

dqpage said...

Den kjole bliver hammer flot.
Men det var da nogle værre kvaler med den underkjole. Kan godt forstå den lige blev sparket til hjørne.
Men med leggings og underkjole, som du skriver, såkaldt den vist ikke undgå at blive et hit.

Hilsen Mona

Eva said...

Man kan se det for sig.....

Men den nye bliver altså også flot:)

Irene said...

Hvor bliver den flot Gitte! Det er så skøn en farve:-)

Uldbegavet said...

Wauw, jeg vidste bare den ville blive fantastisk. Den bliver mindst lige så flot som den lilla og vil være fabelagtig med en sort underkjole.
Det er mærkeligt at underkjolen kravler op, det burde den da ikke. Måske hvis man køber en længere underkjole, eller bruger leggins under som du foreslår.

Lea said...

Der er jo ikke lang vej igen.....så har du endnu en smuk kjole, Gitte!

Jamen, jeg ser det for mig....dig, der skal have hevet underkjolen ned på elegant og ubemærket vis...... Hm, ja, det er lige før man skal sy et tyndt foer i, men det er nok heller ikke den optimale løsning!

Kirsten said...

Åh-nej, jeg kan levende forestille mig pinen ;-))
Men, du kan også sy, så måske en simpel underkjole eller skørt i en glat satin. Så kravler den ikke op.