Thursday, September 19, 2013

Endelig kom knapperne / en ridetrøje

Endelig kom knapperne hjem, og Lises ridetrøje er færdig.
Jeg har været meget i tvivl undervejs, men må indrømme at jeg er ganske tilfreds med resultatet. Og det er Lise også! "Mor jeg synes ærmerne er så flotte". (Heldigt at jeg kom til at mangle gråt garn :-)



Faktaboks: Mønster fra Boligliv (Krea BoligLiv) "Ribmønstertrøje til børn". Jeg har grebet uldgarnet fra Irene (det grå - og alle 10 nøgler er brugt!) og suppleret med råhvidt Isager uld og Drops alpaca strikket dobbelt fra lageret. Trøjen er strikket i str. 12 år. Modellen er taljekort, jeg har forlænget med ca. 15 cm. Ærmerne har fået vendt vrangen ud, så de passer til kraven, der jo også vender vrangen ud. Kraven er tilpasset mængden af garn, så den er ikke helt så lang som opskriften siger, men jeg synes faktisk den har en passende længde. Trøjen er tyk og varm grundet rib/patentmønsteret. Lige som det var meningen den skulle være.


Så - Alt i alt - en succes :-)

Jeg pusler lidt med en idé om at strikke en råhvid almindelig ribkant, som kan syes på indvendig for neden - både på krop og ærmer, hvis hun gror stærkt (de tager jo nogle ordenlige vokseture ind imellem). Så kan hun bruge den lidt længere......

Nederst på billedet ovenfor kan skimtes det øverste af en Arobic Støvle. Jeg tror faktisk jeg købte dem, da vi boede i København i slutningen af 1990'erne. Sådan nogle lidt tunge "støvler" som var moderne den gang. Lise fandt dem bagerst i mit skab - GODT STØVEDE, og de bruges nu flittigt. Str. 38. Gad vide hvilken skostørrelse den lille dame ender med.

Sidste afsnit af Broen 1 kommer i aften, og der skal strikkes. Jeg har fulgt med i genudsendelsen de sidste 2 uger. Synes det er ganske passende af få afviklet en serie på 10 afsnit på 2 uger :-) Desværre bliver det nok ikke sådan med Broen II!

Og - hvem kører til Fanø lørdag morgen sammen med 3 andre dejlige kvinder? Ses vi?

12 comments:

Berit said...

Skøn ridetrøje. Den ser rigtig varm og god ud!

Ha' en rigtig god tur til Fanø.

Gitte said...

Tusind tak Berit :-)

Sylvia said...

Ridetrøyen er da flott til Lise . Hun ser veldig fornøyd ut, og den vil nok bli brukt mye i vinter.
Jeg har strikket noen tynne undertrøyer i ull til Sophia, de blir mye brukt hver vinter.

Ang bakebollen, så smurte jeg den godt inn med olje, både utenpå og inni før jeg tok den i bruk. Så rister jeg melet rundt i bollen, og strør litt løst mel oppi, før jeg legger deigen oppi. Knar du deigen godt( den kan godt være løs) så trenger den egentlig ikke så mye mel, men det danner seg en " hinne" på den, så den ikke trenger alt melet. Jeg håper du forsøker deg igjen.... Grunnen til at jeg nevnte at den ikke ble med i ovnen , var at Marianne hade gjort det.....he he

Det blir altså ingen Fanø-tur på meg i år. Men jeg regner med at vi sees i Århus neste sommer ;)
Ha en kjempefin tur sammen med de andre strikkesøstrene.

dqpage said...

Hvor er den trøje da flot
- og ærmerne fuldender den perfekt.
Det er slet ikke umuligt vi ses på Fanø.

Strikkeglæde said...

Trøjen ser skøn ud og det er dejligt at din datter er tilfreds. Jeg synes det er sejt at du allerede nu har øje for forlængelsesmuligheder.

God tur til Fanø!

Anonymous said...

Dejlig trøje og dejlig måde at bruge Irenes gran på.
Jeg har også genset Broen..og glæder mig til næste omgang..

Kludemutter said...

Den er super smart.
Her har vi også set Broen,selvom det var sent.
God tur til Fanø.

annelises kreativiteter said...

Jeg nyder at læse din blog for du laver så mange flotte og spændende ting, ikke mindst trøjen til din datter, men jeg har ikke været så flittig til at kommentere. Jeg kan desværre ikke komme med til Fanø, da jeg lige er blevet opereret i min skulder, så bliver der lidt mere tid til at blogge. Jeg vil ønske at alle I piger får en rigtig god tur.

Penille Hjortnæs said...

Den er bare blevet SÅ flot! Jeg synes også det var godt at du løb tør for gråt garn ;-)

Anonymous said...

Den er blevet skøn Lises ridetrøje. Med dine overvejelser til at forlænge den er den brugbar i lang tid fremover.

Mbh Maibritt

Gitte said...

Tusind tak - alle sammen for roserne :-)

Strikkeheksen said...

Den er så fin, så fin, Gitte og jeg tror Irene ville ha´været begejstret for, at der kom sådan en fin trøje ud af det garn :-) Og den er meget sejere med striber :-)