Saturday, July 9, 2016

Min sommer bluse i bomuld og silke

Min Prairie er klar til sommerbrug. Faktisk havde den premiere i mandags, og den er helt perfekt og rigtig dejlig at have på. Passende til en dansk sommer, der viser sig lidt fra den blandede side. Jeg syede knapper i om søndagen, og om der så havde været 40 grader om mandagen, så skulle den bare på :-)


Faktaboks: Modellen Prairie fra Kim Hargreaves bog Wilder. Strikket i Karen Noes garn Rustik, der består af 2-trådet Bourettesilke og 2 tråde tynd, Merceriseret Bomuld med en smule farvespil. Garnforbrug ca. 275 gram. Jeg har strikket en str. X-small i bredden og en large i længden. Modellen er kort (KH's modeller er generelt for korte til mig) - så jeg har strikket ca. 4 cm til på selve trøjen. Når jeg mixer størrelserne på den måde, skal jeg også huske at ærmekublen skal være længere/højere end i opskriften, for at det passer sammen.


Der er en fejl i opskriften - heldigvis var Lene vaks ved tasterne på mobilen, så jeg kunne komme videre. Jeg ændrede opsætningspinden til kun at være en udtagningspind, og gik derefter direkte til mønsterpindene, og så gik det bare derudaf.


Der er brugt i alt 16 knapper - 5 i hver side og 6 i lukningen på ryggen. Små perlemorsknapper købt hos City Stoffer og Garn.


4 ud af de 6 nøgler blev købt for gavekortet jeg fik til min 50 års fødselsdag til butikken i Tind, og de sidste 2 er købt på nettet i Karen Noes webshop. Jeg turde næsten ikke åbne pakken med de sidste 2 nøgler, for jeg var kommet rigtig langt med blusen, og hvad skulle jeg gøre hvis indfarvningen ikke passede. Det gjorde den - det er umuligt at se forskel. Heldigvis.


Denne bluse bliver en af mine ynglings. Let, luftig og samtidig lidt lun. Lyder det mærkeligt?
Prøv det :-)
Jeg har faktisk strikket en mere i sort - den ligger lige nu og venter på at blive syet sammen. Mere om den senere.


Der skal lige en kop kaffe mere til, så fatter jeg synålen. God weekend - juuuhuuu 3 ugers sommerferie er lige begyndt.

14 comments:

Strikkeheksen said...

Den er bare blevet smuk, Gitte - og du har ramt kombination af størrelserne helt perfekt - den sidder super flot :-) Og så er det da et hit, at du nu matcher med Bastian ;-) Tænk, at du allerede er færdig med den sorte, godt nok hurtigt, men det er selvfølgelig også en model, der er så sjov at lave, at det bare kører derudaf. Jeg kommer helt sikkert også til at strikke en 2´er. Jeg er i gang med Lillefrøs fødselsdagscardi og selvom den også er sjov og hyggelig at strikke, synes jeg altså ikke det går hurtigt nok, men jeg når det dog til fødselsdagen.
Jeg har en del Rustik rester efterhånden - men kun 2 af farverne dur sammen synes jeg. Men jeg skal have lavet et eller andet lækkert i 2 blå farver - resterne fra Prairie og min Karen Noe kjole Lady Love :-)
Håber, der venter afslappede dage forude :-) Her nydes det hele i fulde drag - på trods!

Kirsten said...

Hvor er den fin, din Prairie. Sidder superflot på dig :-) Hende KH er altså ferm til strik design. Jeg synes at hendes modeller har den flotteste pasform. God ferie :-)

vibstrik said...

Hvor er den smuk. Nu må jeg vist også snart have en på pindene. Forstår godt at du har lavet to, og det er meget fine ændringer du har lavet, så den passer perfekt til dig.

Lin said...

Halloejsa hvor det er gaaet staerkt. Og den er blevet rigtig smuk. Kan jeg faa dig til at sige mere praecist hvor i bogen der er en fejl saa jeg kan rette det i min bog??? Det lokker jo meget naar man ser saadan et pragteksemplar. Sjovt billede med Bastian. Nu "farve-passer" I sammen (smil).

Rigtig god ferie.

fru westerskov said...

Meget flot og sidder helt perfekt.

Lydert said...

Hvor er det en smuk bluse, den klæder dig virkelig godt

Emmy said...

Hvor er det en smuk bluse. Den bliver også fin i den mørke farve :-)

Helle said...

Denne modellen hadde jeg gått glipp av! Prairie var rett og slett super flott og jeg skjønner straks hvorfor du vil ha den i flere farger. Mon tro om jeg ikke må sikre meg den oppskriften selv. Ser den for meg i vinrød. ..

Ja danske some er vel ganske like norske. Praktisk med både strikk- og ull. Vi planlegger siste del av sommerferien i Norge i år, hvorpå jeg regner med at solkremen kan ligge igjen hjemme, mens regntøy og ullgensere må pakkes. Og selvfølgelig strikketøy. Man reiser jo ikke på tur uten.

God sommer Gitte. 🌞

Helle said...

*Danske somre

Lilli said...

Hvor er den smuk til dig - fantastisk mønster. Og vildt du allerede er i klar med en 2- er!! Den er på min to- do liste - jeg glæder mig til at strikke den:-) god ferie;-)

Flowermouse Design ❀ Lone said...

Utrolig lækker strik. Sikke et flot arbejde. Kan godt forstå at du faldt for den. Både let og med et flot mønster der virkelig siger sommer. Hvis den altså lige kommer i år... Rigtig god ferie og sommer :-)

Garnløkken said...

Flot bluse, dejligt mønster.
Du kan altid ringe til Tind, og få dem til at sende garnet.

Jette said...

Det er bare en rigtig flot sommerbluse, ser ud til at være dejlig at have på, og mønsteret er mega flot.

Mona Elisabeth Pedersen said...

Det er en utroligt smuk model. Så fin i mønsteret. Godt I fik rettet fejlen, så du kunne komme videre i projektet.