Wednesday, May 24, 2017

Strik i gråt og billeder fra en fantastisk dag

En ny garnstaffet er på vej og sådan en dag ender som regel med en øget garnbeholdning. Min juni er travl med mange arrangement -men jeg regner med at deltage om ikke andet i et par timer, og derfor arbejder jeg hårdt på at få konverteret så meget garn som muligt fra tidligere års stafetter til faktiske beklædningsgenstande.


Onion garn blev købt til en blondetrøje med skød for omkring 3 år siden. Ryggen blev strikket og derefter har strikketøjet ligget stille. Det er nu trævlet op. I stedet strikkes Kim Hargreaves modellen Wisdom. I øvrigt en trøje som længe har ligget højt på min strikkehitliste. Jeg mangler en kontrastfarve til lommerne og ærmekanter - tænker lyseblå eller rosa.

 
Jeg var så heldig at få billet hos Tøndering Strik den dag Annette Danielsen kom på besøg for at præsentere sine 2 nye jubilæumsbøger. Jeg kom hjem med garn til Gili. Jeg satte den lige på ginen i går fordi jeg synes den så stor ud, men på ginen ser det ikke helt skævt ud. Jeg vil lave en tilføjelse med korte eller 3/4 lange ærmer - håber jeg har garn nok.

Bededag var der konfirmation her i huset. Vi havde en fantastik dag. Lise havde glædet sig så længe, og det blev lige som hun havde ønsket sig og mere til. Lise var i lang kjole fra 2005. Vi synes har var (er) så smuk :-)



Min gode kollega Berit kom og hentede Lise ved kirken. Det var en stor overraskelse. - Og så et billede fra omkring kl. 21.00 hvor de sidste gæster var med til at evaluere dagen.  

 

7 comments:

Britt said...

Hvor er det en dejlig trøje, jeg synes Onion har nogle rigtig dejlige garner. Jeg har lånt Måske fra Oven på biblioteket, der er mange rigtig fine modeller i.
Tillykke med Lise, hun ser absolut skøn ud og dejligt at I havde en skøn dag

Lykke Thomsen said...

Tillykke med din datter. Jeg har prøvet at strikke Gilli i str. XL , den blev helt skæv ved ærmerne, din ser god ud. Jeg tænker der må være en beregningsfejl i den store størrelse, hvilken str. har du strikket?

Gitte said...

Tusind tak

Gitte said...

Jeg har strikket en str. Medium

Gitte said...

Og tak 😀

Strikkeheksen said...

Som jeg jo nu efterhånden har sagt flere gange: Hun er så smuk i sin fine kjole og så er hun jo bare sådan en skøn pige ☺ Glæder mig til at se din wisdom og jeg ville vælge rosa kanter uden den mindste tøven 😀 Glæder mig til vi ses 😀

vibstrik said...

Sikke nogle billeder af bare skønne modeller. Din datter er så fin og skønt at høre at I havde en dejlig dag. Gilli er meget fin, og bestemt en af de modeller jeg overvejer. Kim Heargreaves er bare slet ikke til at komme udenom, men hvorfor skulle man dog også det😊Jeg tror også på de rosa kanter💕