Saturday, August 4, 2007

Der har været meget travlt

i det lille hjem. Torsdag d. 2. august fejrede jeg mit 25 års jubilæum hos TDC - startede i 1982 - er der stadig....... og er meget glad for det. Jeg havde en rigtig dejlig dag sammen med tidligere og nuværende kollegaer, der var inviteret til morgenkaffe på matriklen. Derfor skulle alt skulle selvfølgelig se ordentligt ud, både inde og ude. Det omfattede bl.a. færdiggørelse af et "gang-projekt" samt en nymalet forgang. En gang imellem er det godt at have nogle milepæle at arbejde hen imod - også herhjemme. Har ellers det princip at milepælene i hjemmet er til for at kunne ændres. I modsætning til mit arbejde, der ofte består af mange milepæle og deadlines, som ikke kan skubbes!!!!! Lise har bidraget til færdiggørelse af gangen ved 3 malerier. Hun fik en bunden opgave - først bundenfarven, og så skulle det tørre. Derefter kunne hun vælge 3 farver, og skulle passe på ikke at blande dem alt for meget. Forældrene er meget glade for resultatet (som vist stammer fra den "prikkede periode"). Nu glæder jeg mig til en afslappende weekend med tid til strik m.m.

No comments: