Monday, February 21, 2011

Glæd jer!

Dejlige Annette præsenterede "Kunsten at strikke en Ø" med humor og lune. Det var en underholdende time, og sikke fine modeller. Der er ihvertfald 2 (en trøje og en kjole) som er på min "to do-liste" - og et par stykker til som jeg er sikker på sniger sig ind på listen over ønskeprojekter. Jeg vil strikke løs og så glæde mig til turen til Fanø i september, hvor bogen er udkommet og den samt garn kan købes.


Faktisk kunne der købes garn/opskrift til modellerne allerede i går, men der må ikke blogges/deles/vises. Istedet var der tale om "teststrikning" med feed back til Annette omkring fejl m.v. Jeg valgte ikke at investere på nuværende tidspunkt. Jeg er slet ikke rigtig kommet igang med alt det, jeg gerne vil strikke fra "Strik en stund". Så pungen blev i tasken. Næsten! - Jeg kom hjem med en smule råhvidt Spinni til et Camomille mere. Den smukke mørke lilla til kjolen (Regnvejrsdag) var der ikke nok af i butikken. Der kommer sms, når garnet er på lager igen. Tænk - en hel kjole for 290 kr. - det er da billigt.


Charlotte (som har overtaget Isager butikken) havde travlt ved spolen med garn til en af de nye modeller (min favorit - og så siger jeg ikke mere).

5 comments:

Hygge-Strik said...

Ja hvor er det spændende, vi har endnu ikke fået forår/sommer modellerne i butikkerne og allerede sukker vi efter efterårs modellerne :-))

Strikkeheksen said...

Dejligt, at der altid er noget at se frem til :-)

Jeg er i gang med en ny Danielsen fra Strik en stund, men det er en hemmelighed, hi hi ;-)

Lykke said...

åh, hvor heldig du er, sådan få et lile smugkig! Jeg har set den kjole AD har lavet til No.1, No.2, No. 3, .... og den er jeg helt forgabt i :-)

Camilla said...

Det lyder lovende Gitte! Glæder mig til at se hvad du tryller frem næste gang.
Det er lidt sjovt, for jeg var faktisk i Tøndering i dag og købe garn til min første camomille :-)

Lea said...

Ih, spændende! Gad godt have været der selv, men jeg venter (u)tålmodigt til bogen udkommer og i mellemtiden vil jeg spændt følge med i din Regnvejrsdag - og måske selv strikke den (ved ikke om jeg kan; er jo ret ny med garn og pinde).
Håber dit garn kommer lynhurtigt!