Sunday, January 4, 2015

Nu med mønster til kant!

Jeg har trævlet Løvfaldstørklædet op til det første blad (og tak for kommentarerne). Det står "højt og tydeligt" og med fed i Bodils opskrift, at alle masker skal strikkes med i mønster så snart det er muligt..... Men sådan er det når man har meget travlt med at komme igang, og bare strikker derudaf, uden at læse opskriften ordentligt.


Sjalet vokser støt og roligt, selv om der er lang vej endnu.

Jeg "spythæfter" trådene - men, men, men - jeg er ikke ret god til det. Synes det er svært at få det til at hænge sammen. Dorte foreslog i en kommentar på mit sidste indlæg at anvende en sprayflaske med Biotex. Måske jeg vil gøre et forsøg med det.


Fredag mødes jeg med 2 veninder i Silkeborg til Strøgtur. Turen fra Silkeborg foregik i et lyserødt marcipantog - så har man også prøvet det. Frokosten blev indtaget i den nye økologisk Cafe i Silkeborg "Den Goe Fe". Caféen kan absolut anbefales, hvis man kommer forbi Silkeborg.


Nytårsaften blev fejret sammen med gode venner. Jeg lavede dessert til 20 personer. Amerikansk nøddekage (Sif Orellana), Chokolade mousse (Mette Blomsterberg) og Æblekompot.


Et år et gået og en juleferie er næsten slut. I morgen starter 2015 for alvor!

Godt nytår.

9 comments:

Sylvia said...

Hei og godt nytt år Gitte
Så du trevles opp igjen sjalet! Vel, det er du som skal leve med det. Men det blir jo veldig flott, da.
Et marsipantog!!! Mmmm...jeg elsker jo Anthon Bergs Marsipan.
Og en flott dessert du laget til nyttårsaften. Den smakte nok godt, og du fikk vel mye skryt for den?
I morgen starter jobben igjen for meg, etter nesten to ukers ferie. Det har vært så deilig. Men så er jo hverdagen den beste.
Klem

Britt said...

Hvor ser det rigtig skønt ud dit sjal. Det lyder som nogle dejlige dage med veninder og nytårsfest. Alt godt i 2015

dqpage said...

Selv om det er træls at skulle strikke det samme 2 gange, så tror jeg ikke du kommer til at fortryde optrævlingen :o) vedr. spythæftningen, så har jeg ofte brugt vand eller kaffe (;o) - og så gør jeg trådene tilpas lange og snor dem. Men alligevel - jeg tror det sidste kommer i vask, hvor det filtrer godt sammen. Godt nytår til dig.

Tine said...

Godt at du fik nærlæst opskriften og trævlet op ;-)
Det bliver meget bedre nu :-)
Når jeg splejser mange ender, bruger jeg vand med lidt sulfo i.
Og masser af varme fra håndfladen :-)

Sikke en lækker dessert!

Madam Munch said...

Ja, nu ser det godt ud. Du kan se min udgave af Løvfald på Tranbjerg Bibliotek, der skal jeg have kursus d. 26. januar. Så kan man se hvor forskelligt det falder ud, fordi farvevalget er op til den enkelte.
Det er det som gør denne metode så charmerende.

Strikkeheksen said...

He, he - vi ved jo som regel godt, hvad der skal stå i opskriften, ikk? Så behøver vi ikke nærlæse ;-) Nå, men det ser da ud til, at du er kommet længere end du var sidst, så selvom det er ærgerligt at trevle op, så kører det altid, når man er kommet lidt længere, synes jeg :-) Godt nytår, Gitte :-)

Britt said...

Hvor bliver det flot, Gitte!
Og ja, jeg er også helt enig i at der skal strikkes mønster helt udstil kanten - så det var godt at du trævlede op :-)

Anonymous said...

Sjovt at følge dit sjal da jeg er i gang med det samme projekt:)
Jeg splejser med knude og et pist af vand med en lille bitte smule skyllemiddel fra en lille flaske der engang var til brillerens. Synes det fungerer godt.
Glæder mig til flere billeder for de falder lige smukt men meget forskelligt ud.
Mvh yvonne

Anonymous said...

Hej Gitte
Hvor var det godt du valgte at trævle op og lave 2. mønsterbort om. Nu ser det meget pænere ud hele vejen op. Og hvor bliver det flot. Jeg glæder mig til at se billeder af det undervejs. Jeg har også to kit liggende klar fra Bodil, men jeg er desværre ikke kommet i gang endnu - sjalet Estisk stjerne og så det aflange der hedder Stedmoder. Tror jeg er blevet lidt angst og afskrækket for alt det splejseri. For hader at strikke med "fedtede" fingre og føler hele tiden jeg skal rende ud og vaske hænder. Og så er jeg bange for jeg får for små eller lange farveløb. Men måske skal man bare i gang - eller også en tur til Tranbjerg og få lidt mere mod på at kunne gå i gang.
Dorte