Saturday, December 27, 2014

Forsinket glædelig jul og et vigtigt strikkespørgsmål!

En lidt forsinket glædelig jul kommer her. Min juleaften blev lidt anderledes. Lise fik smittet mig med maveinfluenza, selv om jeg vaskede fingre 687 gange, da jeg tørrede op efter hende. Mens hele familien sad om bordet og spiste and og flæskesteg, lå jeg på sofaen, og havde det rigtig dårligt - snøft :-) De klarede nu det hele selv, selv om jeg nok synes at sangene omkring juletræet blev lidt for let overstået! Godt at de havde Lise - via Kirkekoret kan hun heldigvis en del julesange. De 2 brummere i familien er ikke meget værd på den front.


I går gik det allerede meget bedre, og strikketøjet kom frem - jeg gik igang med Løvfaldssjalet af Bodil Munch. En gave jeg fik af strikkesøstrene i 50 års fødselsdagsgave. Jeg er meget glad for at jeg har været på kursus hos Bodil, det gør det hele lidt lettere, selv om jeg stadig synes, at det er noget af en udfordring. En spændende udfordring. 

OG HER KOMMER SÅ SPØRGSMÅLET? Skal jeg allerede nu trævle op?
Jeg startede med først 1 og så 2 blade. Ved 3. mønsterrække har jeg strikket mønster helt ud til kanten. Det burde jeg måske have gjort allerede fra mønster 2. - Hvad siger I - Skal jeg trævle op og begynde igen ved mønster 2 og så fylde mønster helt ud til kanten?

Bodil er iøvrigt også mester i at styre gavelister :-) Tine, Birgitte og jeg var på kursus hos Bodil, hvor jeg overvejende at købe Løvfaldssjalet til mig selv. Tine og Birgitte fik aftalt med Bodil at "der midlertidigt var udsolgt i nogle farver", og så bestilte de et til mig i fødselsdagsgave. På arbejde fortalte jeg en kollega om kurset, og om Bodils mor og kunnen og viste billeder af hvad en 90 årig kan strikke. Og viste samtidig også det fine Løvfaldssjal, som jeg havde planer om at strikke. Hun skrev det bag øret, og kontaktede senere Bodil for at bestille sjalet til en 50 års fødselsdagsgave. Bodil spurgte hvem gaven var til, og fik svaret at modtageren hed Gitte. Bodil kunne så oplyse, at der allerede var købt et sjal, men at hun kunne være behjælpelig med et gavekort til den dejlige butik i Tind istedet :-)


Det var skønt at vågne op 1. juledag til et vinterhvidt landskab. Det var tiltrængt oven på en meget grå december. Hele familien var på gåtur i går. Ungerne protesterede, men der var ingen nåde!




9 comments:

Sylvia said...

Hei kjære Gitte
Så urettferdig at du ble syk på selveste julaften. Du var altså ikke alene, for Sophia var også syk. Ikke mageinfluensa........hun fikk i seg litt mat, men dagene blir tilbragt mest på sofaen under et pledd.
Tenk at du fikk kit til det flotte sjalet i gave, og at de kunne samarbeide så fint. Et gavekort må også være bra. Det ser ut til at TIND har så mange flotte ting.
Du trenge ikke rekke opp sjalet, vel!!!! Det er i en snipp, som ingen legger merke til. Bare fortsett, det hadde jeg gjort ( men jeg er ikke like nøye som deg, tror jeg ;) )
Nå skal jeg igang med å bake Dansk Rugbrød, for jeg får lunchgjester kl 14.
Ha en fortsatt fin romjul. Knus

Kludemutter said...

Ja, det var da en træls måde at holde juleaften på 😥
Dejligt du har det meget bedre.
Ja, der er styr på sagerne hos Tind. Flotte gaver 👏

Anonymous said...

Lige præcis dette motiv, der er fuldstændigt regelmæssigt (bortset fra farverne) hele vejen i gennem, "kræver", at du piller op, da den manglende udfyldning af 2. række ellers vil være MEGET synlig. Græd ikke over spildt arbejde, men betragt det som en øvelse og vær glad for, at tvivlens nådegave kom til dig allerede nu. 😇😇😇
Prøv at se Bodil Munchs billeder af samme sjal og forestil dig forskellen, hvis du ikke trævler op.
Godt nytår fra Kristine, der også har trævlet et påbegyndt sjal op af samme grund.

Strikkeheksen said...

Kære Gitte
Sikke da noget møg - eneste positive er, at du nu er i gang igen :-) Super samarbejde omkring dit sjal - dét er da service, så det batter :-) Jeg ville under ingen omstændigheder trevle op, men jeg er på den anden side heller ikke ekspert - måske skulle du spørge Bodil?
Jeg glæder mig også allerede til maj, Gitte - vi sætter Torben til at lave gourmet-middag, medens vi turer rundt til Saltum og Garnudsalg - er det ikke bare en fantastisk plan? ;-) Jeg har spurgt ham og han er med på ideen :-)
Og så lige tilsidst: Jeg ved godt, at du ikke selv er ansvarlig for de reklamer, der kommer ind på din side, men den slankereklame, der kommer ind herunder, reklamerer for et produkt som Sundhedsstyrelsen på det kraftigste advarer imod. Læs her https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2012/advarsel-mod-green-coffee-800

Anonymous said...

Kære Gitte
Jeg er ked af at sige det. Men du skal trævle op og starte forfra på 2. mønsterborger. Når du strikker den skal du strikke mønster helt ud til en maske fra opklipningskanten - også selvom det kun er en enkelt mønsterdansker du skal strikke. Det har Bodil sagt dengang jeg var på kursus. Så godt du ikke er kommet længere.
Hvordan går det med at splejse garnet. Jeg er ikke så meget for det spyt i hænderne. Hader at strikke med "fedtede" hænder. Har lige prøvet med lidt biotek pulver i vand og så i en sprayflaske jeg sprayede i hånden. Det virker faktisk også fint.
Dorte

dqpage said...

Hej Gitte - hvor var det bare uheldigt for dig at du blev syg juleaften. Håber du har det bedre nu ? sikken et smukt sjal. Ja - jeg vil desværre mene, at du skal pille op. Ikke at det springer mig i øjnene at de blomster ikke når helt ud til kanten - men du er selv opmærksom på det, og har stillet spørgsmålet. Og alene derfor tænker jeg at det er bedst - for detaljen vil altid genere dit øje når sjalet engang er færdigt. Så dyb indånding, og så igang. Og så har du lissom varmet op til en ny start med sjalet. I øvrigt godt at Bodil var opmærksom :o)

Eva said...

Det er dog de smukkeste farver i dit sjal.

Godt, at helbredet er på rette vej igen.

Tine said...

Godt at du er frisk igen.
Øv, sådan at være syg juleaften.
Godt at det er Torben der står for madlavningen hos jer ;-)

Når man er i tvivl, kan man lige så godt trævle op med det samme.
Der er altid en grund til tvivlen, og den vil nage dig hvis ikke du gør det!

Madam Munch said...

Hej Gitte
Synd at du måtte tage sofaen juleaften, vi har også haft en snert, men det var i dagene op til jul.
Jeg kan se, at du har store overvejelser med sjalet. Jeg synes du skal trævle op, det duer ikke, når der ikke strikkes mønster helt ud til kanten.
Det vil ærgre dig bagefter.
Tag en hurtig beslutning og det vil gå meget nemmere anden gang.
God fornøjelse.