"Advarsler" om dejlig mad startede allerede på togturen, hvor Lene sendte sms'er med billeder af hjemmebagte kanelsnegle a la Claus Meyer - uhmmm. Jeg blev hentet i Aalborg, og så kørte vi til Saltum. Vejret var ikke specielt godt, men vi var udstyret med paraplyer og dermed basta. Lenes stormsikre paraply var nok en kende bedre end min. Jeg var nødt til at holde paraplyen med den ene hånd og holde fast i kanten af den med den anden, med det resultat at regnen silede ned i ærmet på min jakke. Det var et tilløbsstykke i teltene - sikkert også på grund af vejret. Jeg havde planer om garn fra Charlotte Tøndering og fra Hanne Falkenberg, men at udvælge farver midt i mylderet af mennesker kunne jeg ikke overskue (og begge dele kan købes i Århus). Så - jeg købte stjerneøreringe hos Birthe Sahl. Vi spiste frokost i bilen - hjemmelavede sandwich og vand samt kanelsnegle og dejlig varm kaffe.
Derefter en tur mere i teltene. Vi besluttede dog hurtigt at nu var det tid til at køre mod Gug og Garnudsalg. Der tilbragte vi lidt tid med at snakke med Liselotte og handle garn. Hvem vi ellers mødte kan du læse om her.
Eftermiddagen sluttede hjemme hos Lene i sofaerne med afslappende strikketid. Imens vi sad i sofaen, tryllede Lenes mand, Torben, den lækreste 3 retters menu frem - her er hovedretten: Saltimbocca, Risotto med safran og salat. Dertil en dejlig hvidvin. Desserten blev indtaget efter Downtown Abby i sofaen (Tiramisu).
Lene blogger jo stort set kun om færdige projekter - men her er et lille afslørende billede af nogle af de spændende ting, der strikkes og hækles på. Jeg glæder mig rigtig meget til at se mere til den røde kjole...... - og måske forsøger jeg mig selv ud i hæklingens kunst!
Søndag formiddag var til mere strik og afslapning inden Lene afleverede mig ved toget i Aalborg incl. et stykke kanelsnegl, som blev min frokost. Jeg glæder mig til næste år :-)
PS: Jeg tror ikke at paraplyen overlevede.........
13 comments:
Det lyder som et meget lækkert "hotel".
Ærgerligt med vejret. Vi må håbe, det bliver bedre næste år.
I har rigtig hygget jer, og bedre hotel kan du vist ikke finde.
Jeg har to par af de fine stjerne-øreringe fra Birthe Sahl, og er så glad for dem.
Birthe var i øvrigt med på Færøerne - hun er en oplevelse!
Det lyder som en helt fantastisk hyggelig weekend, og det ser dejligt ud på alle måder
Sikke da en dejlig fødselsdagsgave at få indløst.
Bedre ophold kan vist ikke findes :-)
Hyggeligt at møde jer i Saltum :-)
Selv tak, Gitte - det var bare så hyggeligt og jeg glæder mig også allerede til næste år :-) Heldigvis er der da sommerstrik imellem - så der ikke går et helt år inden vi ses igen :-)
Jeg er lidt glad for, at det ikke er alle projekterne, der er fremme - så det ikke blev alt for afslørende ;-)
Håber, du har fået din stemme tilbage på fuld kraft - og får hvilet helt ud i Kr. Himmelfartsdagene :-)
Det lyder som om I har haft en pragtfuld weekend til trods for vejret. Jeg håber på at komme til Saltum næste år, for det lyder virkelig spændende med det udbud de har.
Mange strikkehilsner Lotte
Sikke en dejlig gave. Det lyder som den perfekte dag masser af god mad og garn. 😊
Hvor ser det bare hyggeligt og dejligt ud😄
Skønne ting og godt selskab.
Det ser utrolig hyggeligt ud, med dejligt selskab, skønt strikketøj og lækker mad. Sikke en dejlig gave
Bedre hotel fås vist ikke. Det lyder som en helt perfekt weekend.
Av hvor fedt. Kan man mon reservere haha. Billederne oser af raa hygge. Herligt.
Det har da været en superhyggelig weekend. Og 'restauranten' er helt i top :o). Det er godt med den slags traditioner.
Jeg må kommentere når jeg kommer hjem fra Spania. Nå nyter jeg en lemonchello etter maten....mmmm
Post a Comment