På nær de afrikanske er alle knapperne fra Birthe Sahl.
Monday, May 16, 2011
Indkøb? Ikke et eneste nøgle garn...
Jeg købte ikke et eneste nøgle garn i Saltum. Jo - jeg blev da fristet af flere ting (en kjole, en trøje, sjalsgarn), men så blev jeg så vægelsindet, at det istedet blev til indkøb af lækre knapper:
Firkantede porcelænsknapper i mørk lavvendel til uldgarn, som jeg har fået af Mariann.
Afrikanske håndlavede knapper til Harmony.
Porcelænsknapper til det sandfarvede garn.
Og grå blanke porcelæns-knapper, som jeg bare synes var så smukke.
På nær de afrikanske er alle knapperne fra Birthe Sahl.
På nær de afrikanske er alle knapperne fra Birthe Sahl.
Sunday, May 15, 2011
Strik i blåt / Hurra for varme huse og biler.......
Vejrudsigten er blevet fulgt med stor interesse i denne uge - der var nemlig udendørsarrangementer både lørdag og søndag. Egentlig skulle mit blå tørklæde have været færdigt til weekenden, men jeg mangler stadig lige det sidste......
Lørdag var vi inviteret til havefest kl. 15.00 Eftermiddagskaffen var en kold omgang, men er man 26 mennesker, skal der ikke meget til for at flytte festen indendøre. Der blev ommøbleret, og vupti blev det til en varm husfest, så skuldrene ikke sad om ørerne under middagen.
Søndag satte jeg næsen mod Nordjylland - til Saltum Uldfestival sammen med Lene. Familien sov stadig (vi kom i seng kl. 01.30 lørdag nat...), da jeg tog afsted søndag morgen. Det gik lidt hurtigt med at komme ud af huset, men heldigvis havde jeg flere lag tøj med. Det var også nødvendigt, for festivalen foregik i kulde, blæst og regn. Rigtig ærgeligt for Lene havde lavet lækker madkurv - salat med lam - incl. skvalderkål! Jeg skulle bare sørge for brød og noget sødt.
Hvor der er vilje er der en vej - Vi havde en rigtig hyggelig dag. Vi klarede 1. omgang snusen i forskellige boder. I raskt trav retur til bilen for at spise frokost - og så ud igen til boderne. Der blev kigget på garn, modeller og flotte knapper. Eftermiddagskaffen flyttede vi nu hjem til Lene, inden jeg igen vendte næsen hjemad mod Århus. Tusind tak for en dejlig dag - Lene.
Indkøb - jo lidt - kommer senere.
Wednesday, May 11, 2011
Endnu en Fifi
Garnet skal åbenbart anvendes alle gode gange 3 hos mig lige p.t. Det startede med en sommertop sidste år, derefter den lille sommervest fra Hendes verden, som også er blevet trævlet op. Istedet strikkes en Fifi. Jeg har været/er rigtig glad for den råhvide version, jeg lavede sidste sommer, så hvorfor ikke en til?
Har lige opdaget en fejl, så hele aftenens strikkeri er trævlet op. Synes at al den genbrug af garn er ved at blive lidt for meget ;-) Det ødelægger jo fuldstændig behovet for noget nyt!
Monday, May 9, 2011
Norske knapper
Søde Syliva er igen trådt til som redningsmand. Jeg synes jeg har været mange steder efter blå knapper - hos 2 syforretninger og 2 garnforretninger i Århus, en garnforretning i Hørning og en i Odder uden at komme hjem med de helt rigtige knapper. Ringet rundt og søgt på nettet har jeg også - uden resultat. Jeg endte med knapper, som godt nok passede i farven, men de holdt kun trøjen sammen hvis jeg stod mussestille, og det gør jeg ikke ret tit! Og når jeg sammenligner billederne fra før med nu, så synes jeg at de norske knapper lyser op og gør trøjen meget pænere. 
Billedet snyder lidt, de er ikke helt så lyse, men changerende blå perlemor - helt perfekte til trøjen både i farve og størrelse.
Det her er meget bedre og giver et helt anderledes look! Tusind tak - Sylvia.
PS: Jvf. efterspørgsel på opskrift til Camomille: Jeg har købt hæftet "Knit Collection 2010" fra Helga Isager hos Tøndering Strik, Graven i Århus. Det kan også købes på nettet hos Isager Strik og hos flere andre netbutikker til kr. 125.
Det her er meget bedre og giver et helt anderledes look! Tusind tak - Sylvia.
PS: Jvf. efterspørgsel på opskrift til Camomille: Jeg har købt hæftet "Knit Collection 2010" fra Helga Isager hos Tøndering Strik, Graven i Århus. Det kan også købes på nettet hos Isager Strik og hos flere andre netbutikker til kr. 125.
Sunday, May 8, 2011
Lys Camomille med træperler
Camomille nr. 4 blev afleveret som fødselsdagsgave i aftes.
Kvasterne blev lavet i går. Jeg har lavet en fletning, bundet en knude, trukket trådene gennem perlerne af flere omgange og sluttet af med en knude og en kvast.
Tørklædet er strikket i uld - en tråd flødeskum og en tråd havskum fra http://www.garnudsalg.dk/. Og ellers bare efter opskriften (dog en smule mindre).
Her er kjolen...... Jeg har givet op. Med til historien hører også at strikketøjet hang fast i en lynlås, og jeg simpelthen ikke kunne trække trådene pænt på plads igen. Derudover havde jeg maskerne fordelt på 2 pinde - og det så mega stort og slasket ud..... (Som Jørgen sagde - "Du skal da vist til at spise noget mere, hvis du skal passe den"!) Jeg vil strikke kjolen, men det bliver nok i noget andet garn.
- Og tusind tak for støttekommentarerne i sidste indlæg.
- Og tusind tak for støttekommentarerne i sidste indlæg.
Friday, May 6, 2011
Helt uden retning - med mange og store huller
Jeg er sådan i tvivl, og det er ikke befordrende for strikkelysten - bliver det nogensinde en kjole, eller ender det i en lang netundertrøje. Jeg strikker nu på p6 - 2 numre mindre end opskriften, og synes stadig den er meget luftig (store "huller"). Det bliver i hvertfald nødvendigt med noget "dækkende" under den kjole.
I frustration slog jeg op til en sommervest - men der bliver sådan nogle underlige huller i den ene side af udtagningerne.....
Så - i ren og skær panik slog jeg under tirsdagens champions league kamp op til endnu en Camomille - i resterne fra den blå Honeytrøje. I know - nu må jeg da snart finde på noget nyt - men jeg kan ikke rigtig få tingene til at køre!
Det har været en aktiv uge (deraf de manglende blogkommentarer - beklager) - et par lange arbejdsdage, tirsdag på kursus, onsdag med Lise til fodbold. Torsdag eftermiddag tog Lise og jeg ind til byen. Jeg VILLE have nogle sommerbluse. Vi kom hjem med en super smart sort kasket til Lise og en Hummel T-shirt til Søren. Så det "projekt" lykkedes heller ikke (men vi havde det super hyggeligt).
Nå - det er fredag. Jørgen er ved at lave frikadeller. Passer fint til rødvin. Det er lunt. Vi kan spise på terrassen - så det er ikke så ring endda.
Nå - det er fredag. Jørgen er ved at lave frikadeller. Passer fint til rødvin. Det er lunt. Vi kan spise på terrassen - så det er ikke så ring endda.
Monday, May 2, 2011
Blogtræf, optrævling og hortensia
Dette indlæg bliver vist en blandet landhandel ;-)
Jeg vil starte med lørdag. En lille del af strikkesøstrene mødtes hos Helle, og vi nød en dejlig eftermiddag på terrassen, kun afbrudt af vigtige måltider - en dejlig frokost og eftermiddagskaffe med chokoladekage og jordbær.
Strikke - det gjorde vi, eller forsøgte på. Mette (uden blog) fik færdiggjort et skønt sjal, som jeg ærger mig over at jeg ikke fik taget billeder af, og gik derefter død i noget som hun ikke synes så ordentlig ud. Dorte var godt frusteret - noget med kun ét ærmegab, der sad midt på brystet, Mariann havde strikket forkert, og jeg havde store problemer med at tale og tælle på samme tid! Den eneste der havde et velplanlagt strikketøj var Helle med 540 masker på pinden til en Citron.
Jeg har efterfølgende trævlet alt op og startet på ny på kjolen. Opskriften sagde start på p8, meeeennnn - jeg vil ikke have en netundertrøje! Det skulle da gerne blive til en nogenlunde anstændig kjole! Så - nu strikker jeg på p6, og umiddelbart passer strikkefastheden, om jeg så har garn nok? Det vil vise sig!
Søndag var havedag. Jeg fik lavet mig et længe ønske Hortensia-bed ude foran og nød samtidig at Rhododendronen i forhaven er sprunget ud.
Lige nu tynde pinde - men forhåbentlig smukke blomster når vi når længere hen på sommeren.
Jeg vil starte med lørdag. En lille del af strikkesøstrene mødtes hos Helle, og vi nød en dejlig eftermiddag på terrassen, kun afbrudt af vigtige måltider - en dejlig frokost og eftermiddagskaffe med chokoladekage og jordbær.
Søndag var havedag. Jeg fik lavet mig et længe ønske Hortensia-bed ude foran og nød samtidig at Rhododendronen i forhaven er sprunget ud.
Subscribe to:
Posts (Atom)