Monday, July 23, 2007

Sommerprinsesse

i hjemmestrikket bluse og hjemmesyede bukser. Og hun elsker det! Føles rigtig dejligt, når man har ramt plet. Hun er ellers fuldstændig umulig at få i et par bukser. Blusen er fra Kreative Kvinder nr. 5 (garnet er fra Rema1000) og mønstret til bukserne fra et gammelt Ingelise-blad.

Thursday, July 19, 2007

Færdiggørelsesgraden er begrænset

Til gengæld er iværksættertrangen stor........... Havde garn med fra garnlager til vores tur til Nykøbing Mors, men det virkede bare slet ikke. Måtte derfor omkring den lokale garnbutik. Lise var med og bestemte trøje og farve. Har også fundet garnet til "den lille sorte" i en butik i Århus - en blanding af uld og silke. Det bliver august-projektet.

Sunday, July 8, 2007

Ikke helt, men næsten

Den lyserøde bluse mangler montering og krave, men ellers er den ved at være færdig. Lise ligger med lidt feber og ser tegnefilm i min seng. Mand og søn har været til The Tall Ships Races. Dette sammen med en rigtig god tenniskamp her i eftermidag gjorde at det sidste ærme blev strikket. Jeg har strikket en str. 6 år, men synes ikke den ser specielt stor ud. Håber den passer. Er iøvrigt kommet igang med garn + mønster på blusen fra USA. Mønstret består af 16 pinde, og der strikkes mønster på både ret og vrangpinden. Det er fuldstændigt umuligt for mig at se fjernsyn, snakke eller lign., så den kommer til at tage lidt tid............ Jeg strikker en str. større end beregnet, og kommer nok til at mangle 1 ngl. garn..... fra USA........

Sunday, July 1, 2007

Sommersløvsind...........

Tror jeg lider lidt at sommersløvsind - eller også trænger jeg bare til ferie. Nu er der kun én uge tilbage inden vi indleder 3 ugers sommerferie. Og vi glæder os alle 4 rigtig meget. Denne uge har været rigtig travl på arbejde, da mange gik på ferie. Har mest bare haft løst til at sove på sofaen om aftenen........ Så det er ikke blevet til meget strik eller andet. Jo - en kæmpe bunke vasketøj er strøget og kommet på plads. Men ligesom man er i bund - puf - en ny bunke dukker op! Havde ellers forventet at Lises sommerbluse var færdig, og jeg var igang med den fra USA + Mystery Stole (som jeg ikke engang har fået købt garn til!!). Jeg må indse, at tid er en mangelvare, og det bliver ikke anderledes. Lidt er det blevet til: 2 par bukser til Lise (mangler lige at så båndet fast forneden). Cowboybukserne kommer dog med en tur ind i Stof2000 i morgen. Blomsterne er krøbet i vask, således at de ikke rigtig hænger sammen med stikningerne. Hmfffff - spildt arbejde....

Sunday, June 24, 2007

Endelig lykkedes det.....

Efter flere forsøg er det endelig lykkes at fabrikere en nederdel til mig selv. De sidste par gange er det mislykkes (måske fordi grundlaget var noget i mit hoved og ikke et rigtigt mønster). Modellen er helt enkel - Let A-fason med læg for oven. 3 meter købt i City Stoffer for 100 kr., så der ligger også en nederdel til Lise, der "bare lige" skal syes sammen.

Saturday, June 23, 2007

Den lille sorte

I bogen fra USA "Runway Knits" er der bl.a. den lille sorte kjole, som jeg er helt syg med. Vil frygtelig gerne igang med at strikke den. Den er strikket i bomuld. Jeg har aldrig strikket hverke nederdel eller kjole, og er lidt bange for om en strikket kjole - især i bomuld - gir' sig, så der er "numseaftryk" når man rejser sig efter at have siddet ned, hvad man jo gør flere gang om dagen (altså sidder ned)...... Nå - under alle omstændigheder skal det prøves, jeg er bare i tvivl om jeg skal vælge bomuld eller uld? Skal dog lige strikke Lises sommertrøje, og den bluse fra bogen, som jeg oprindeligt havde bestilt garn til.

Tuesday, June 19, 2007

Sødt sommerprojekt

Er gået igang med denne lille bluse til Lise fra bladet Kreative Kvinder - i garn fra Rema1000. Umiddelbart bliver resultatet pænt, men det er jo altid spændende at se hvordan garnet reagerer når det er vasket. Det strikkede bliver iøvrigt pillet op igen. Mønstervejledningen er ikke helt perfekt - bliver lidt skævt i forhold til midten (og blusen er en str. for lille). Jeg har modtaget min pakke fra USA. Troede jeg havde købt garn samt en opskrift, men der er en hel bog med. Er vildt forelsket i flere modeller, bl.a. en kjole. Mere om det senere. Jeg havde nu heller ikke regner med at skulle betale kr. 217,00 i toldafgift, hm.......... - Og så har jeg iøvrigt tilmeldt mig denne lille sommerfornøjelse: Mystery Stole 3