Saturday, February 27, 2010

Forsigtig Cumulus-start / at leve i nuet.....

Midt i alle de andre strikkeaktiviteter bliver der også "nørklet en smule" på Cumulus. Egentlig skal jeg først have Lise topstykke og cape færdig, men onsdag da jeg var ved at falde i søvn slog det mig pludselig at noget alpacaen fra lager kunne bruges sammen med en tråd Geilsk (nykøbt til formålet). Så der kom gang i krydsnøgle apparatet, og en næsten færdig Ingenue som så træls/slasket ud måtte lade livet. Hmmm - når jeg genser billedet på ginen af Ingenue er det lige før jeg fortryder at jeg har trævlet op...... Men IRL så den altså træls ud.

De er 3. gang jeg forsøger mig med alpacaen, så nu skal det lykkes!

En lille reklame: Bogen kan nu købes til kr. 60,00 på bogudsalg i Kvickly. Jeg købte min sidste år hos Fakta til kr. 100,00. Synes der er masser af gode idéer både til mad, aktiviteter og kreativiteter.

Jeg havde helt lyst til at købe en mere ;-)

Ellers er en meget hektisk uge ved at nå sin afslutning. Der har været så travlt på arbejde, at jeg har lavet flere kiksere privat - overblikket efter kl. 16.00 er ganske simpelthen glippet........

Dagen i dag står først på strikkeklub hos Mette. Jeg glæder mig til en hyggelig afslappende eftermiddag (tiltrængt) med garn og gode grin. I aften skal jeg først ud og spise med 4 andre piger, og så skal vi til Thomas Helmig koncert.

I morgen? Der skal jeg ingenting!!!!!

Læste en artikel den anden dag, der handler om at leve i nuet, og at det slet ikke er sundt at multitaske. Når man gør flere ting på samme tid, betyder det åbenbart, at man ikke rigtig lever i nuet. Øhhh - gad vide hvor jeg har været de sidste 10-15 år.......

10 comments:

Irene said...

Ha-ha Gitte! Ja det må du nok spørge om! Jeg synes nu det går meget godt for dig at multitaske. Den Cumulus ser spændende ud.....

Gitte said...

Hvordan skal man ellers nå det hele ;-)
Troede at det var et faktum, at kvinder kan multitaske.....

Lin said...

Det er et faktum at kvinder kan multitaske. Hvordan skal man ellers naa det hele????? Krydser fingre for at tredje forsoeg med alpagaen fungerer.
Rigtig rigtig rigtig god koncert og nyyyyyyd det.

Gitte said...

Lin - en af pigerne og jeg har gået til Thomas Helmig koncert siden vi var 18 år, så det er en hel tradition, og vi glæder os altid.

Håber også at jeg nu endelig kan få alpacaen væk fra garnlageret.

Tine said...

Hvor ser det lækkert ud, det garn.
Og noget mere "skyagtigt" end mit beton strik. Jeg tror det bliver perfekt til cumulus!
Jeg har lige pillet min op :-)

Vi ses senere.

Britt said...

Din Cumulus ser rigtig lovende ud. Ingenue er en model, der også står på min liste - og jeg har efterhånden fundet ud af (ved at læse om andres erfaringer) at den helst skal strikkes i garn med et godt hold, så ud med alpaca og silke til den. Jeg er sikker på at du gjorde det rigtige.

Jeannette Mariae said...

Dit strikketøj ser spændende ud som sædvanligt.

Og hvad angår det at leve i nuet, så virker det nu på mig som om, at du gør det særdeles fremragende.

Knus fra engens land ;-)

Sylvia said...

Hei Gitte
Man lever da i nuet, selv om man gjør flere ting på en gang...multitaske, som du sier det.
Det er når man kjenner at man lever, man har det godt, om det så er en rolig stund med en bok, eller en hektisk dag, men som alikevel er god!!
Ellers synes jeg du er tøff som frogger opp en hel genser for å starte på en ny, men jeg vet jo du er en tøff kvinne. :)
Nå vil jeg se i min postkasse de følgende dager....

Samtal från min trädgård said...

Thomas Helmig! Man bliver jo helt salig, han var mit idol den gang i 80'erne inden jeg flyttede til Sverige. Jeg så ham ellers i Bruuns Bazar uden for Söstrene Grenes efter Jul og blev helt forbavset over hvor kort han var!
Multitaske har jeg glemt, men jeg var ekspert i det, inden jeg löb ind i väggen for nogle år siden.......

Helle : said...

Du når jo nok det hele Gitte, det plejer du jo :-)

Tak for sidst det var super hyggeligt at ses igen.