Saturday, May 29, 2010

Sommer i bomuld eller uld?

Det er altså lidt svært at finde gnisten til at strikke sommerbluse i bomuld, når jeg hver morgen er ved at fryse fingrene af! I går tog jeg konsekvensen og cyklede på arbejde med fingerløse uldvanter på! I slutningen af maj måned....
Så jeg strikker lidt uld - endnu en Dahlia denne gang i mørk lilla - samtidig med at der trods alt sker noget på sommerblusefronten...

I dag tager Lise og jeg på strøgtur. Jørgen fik gavekort i fødselsdagsgave i april måned, og jeg er bange for at de udløber ;-) Så - nu har vi fået lov til at tage på bytur incl. Jørgens gavekort.

Her til morgen har Bastian og jeg forsøgt os med en lille kort løbe(lunte)tur - knap 2 km. Jeg er nødt til at teste endnu en gang om ikke godt ryggen/hoften kan holde til det. Lige nu går det fint. Jeg krydser fingre.

9 comments:

Sigrid S. Eriksen said...

Ja - nu må det godt snart blive "bomuldsvejr".
Ved du om Dahlia opskriften findes på dansk - jeg tror nemlig ikke helt at mit engelsk rækker til strikkeopskrifter. Den ser utrolig sød ud - og vil helt sikkert klæde dig godt i lilla ;-)

Irene said...

Dahlia havde jeg da helt svedt ud igen - den vil være fin i lilla:-) Jeg har ellers printet opskriften ud for længe siden. Sommetider er der al for meget inspiration i at læse blogs :-)
Håber I får en god strøgtur!

unikarina said...

Smuk Dalia du skal i gang med - meget smuk.
Jeg har det som dig - det er vild at vi skal gå i uldne sweatre her i slutningen af maj...

Lin said...

Nej det maa da vaere i bomuld, saa vi kan haabe at det bringer sommeren over os. En Dahlia-sommer, ikke daarligt. Lilla lyder godt.
Hvad er det med knae og ryg????????

Fru Kahr said...

Jeg har nu også fingerløse ULDvanter på om morgenen. Hellere det end fryse.

Jeg har lige været på strøgtur med familien i Århus, dog uden at se dig;-)

Lea said...

Også uldvanter her.
Ja, det ville jo være ærgerligt med det der gavekort, godt at du kan finde ud af og bruge det.

Hygge-Strik said...

Du har ret, det er ikke let. Jeg cykler også på arbejde og mine hansker ligger i tasken og er klar til brug. Måske skal vi have gang i 2 strikketøj på samme tid, så kan der skiftes afhængig af vejret.

Sylvia said...

Her i Norge er det heller ikke bomullsvær. De melder fint vær med sol i morgen, men jeg vet ikke om jeg tør stole på det..... Jeg går tilogmed med ulljakker på for tiden.
Din Dahlia var flott, og nå fikk jeg lyst til å strikke en selv. Best likte jeg utrigningen foran, og alle flettene/snoningene nederst.
La meg nå se på din lilla først, så vil jeg også forsøke meg.

Helle said...

Din anden Dalia er bare smuk--lidt øv man ikke kan de der Engelske opskrifter ;-))