Tuesday, September 14, 2010

Nye masker og nuttet på nettet

Nye projekter - En Anette Danielsen-model - Lille Idas Blomster til Lise. Jeg købte garnet i vinter og har slet ikke har nok af den grå - heldigvis har butikken stadig mere, og i samme indfarvning.
Isagers ribbluse med flæsekant. Jeg strikker rundt, rundt og rundt, dejlig afslappende efter tørklædet med hulmønster. Det bliver sikkert kedeligt på et tidspunkt, men lige nu nyder jeg det.
Læste for en del uger siden en artikel om at være "nuttet på nettet", og har tænkt meget over det at blogge og indholdet i min blog siden. Jo - den er da sikkert en smule lyserød, og indeholder bestemt ikke noget væsentligt som beriger verden på nogen måde - men det er jo også en strikkeblog, og formålet er at dele min hobby med andre (DET VIRKER - sikke skønne kvinder der er derude i blogland).

At jeg ikke skriver om hverdagens fortrædeligheder, og istedet for prøver at give det hele et positivt tvist er måske kedeligt, men virker som positiv psykologi på mig (glasset er halvfuldt i stedet for halvtomt). - Noget jeg forsøger at give videre til min børn.
Jeg deltog i en øvelse engang på arbejde, hvor man hver dag i en måned skrev 3 positive ting ned. Det skulle generelt give en øget "lykkefølelse" - det er da billig terapi - ikke? Det virker selvfølgelig ikke mod alt, men er godt i en almindelig travl familiehverdag.

Kunne også skrive om Lise, der mandag morgen siger: "Mor - du har slet ikke skældt ud her til morgen"!!! eller fredag aften er opløst af gråd, fordi hun skal rydde op på værelset inden hun må tage i centeret og købe fredagsslik - og siger til sin far "Hvad ved du også om at rydde op, det er jo altid mor der gør det". Den sidste har jeg grint meget over - og synes den ramte plet ;-) Jørgen er ikke enig. Hun nåede både oprydning og fredagsslik.

14 comments:

Charlotte said...

Fra en fast læser: Tak for en inspirationsrig strikkeblog, jeg synes det er dejligt med strikkeinspiration. Det var årsagen til, at jeg startede med at læse blogs. At der er så mange andre input, er jo bare skønt. Blogterapi - det lyder fornuftigt:-)

Ann said...

Din blog er jo din helt personlige "ejendom": Der skal du ikke leve op til noget som helst andet, end det du selv lige netop har lyst til. Det synes jeg er noget af det dejligste ved at blogge.
Der er forskelligt publikum til forskellige typer blogs og de, der ikke har det store behov for at skulle forholde sig til andres liv, men er meget interesserede i strik, kan jo holde sig til de blogs, der holder sig strikte til strik.
Det er da dejligt ;-)
Jeg holder meget af at følge med i dit strik, fordi du kaster dig ud i forskellige projekter, hvor du oftest indvier os i de problemer, du støder på, og hvordan du løser dem.
Det får jeg en masse ud af.

Eg said...

Også fra en fast læser. Jeg holder mere af blogs, hvor man ikke skal forholde sig til det ene og andet, og ikke behøver at læse flere sider for at fatte hvad meningen er (for det kan man ikke nå i middagspausen :) ), der er jo også dem der foretækker noget andet, men der er jo så mange forskellig typer blogs så man sagtens kan finde den type der passer til ens eget temperament.

Eva said...

HVor er den lækker, Lille Idas blomster.
Det er dejligt at blogs er så forskellige. Allermest holder jeg af strikke- og anden håndarbejdsinspiration, men det er godt, at det er forskelligt "pakket ind". Hurra for blogland.

Lin said...

Tre positive ting om dagen er ikke daarligt. Jeg starter min morgen med at sige til mig selv at jeg er saa heldig. ( Godt helbred, raske boern, tag over hovedet, mad paa bordet osv osv.) Det plejer at virke.
Nuttet paa nettet, det har jeg aldrig taenkt over. Vi skriver jo om det vi har lyst til og det der falder os ind. Og saa kan folk laese med eller lade vaere. For mig er bloglaesning en kaempe inspirationskilde, en "ego-forstoerrer" naar man faar positiv respons og,ellers utrolig laererig af raad og vejledning. Og saa det net af "bekendtskaber" er meget berigende. Jeg er blevet total "blog-oholic".
Den troeje var dog cute. Er det fra hendes nye bog?????? Haaber ikke den er taget af forlaget naar jeg kommer hjem til naeste aar.

Anonymous said...

Hvis det er sandhed, behøver det så at være hele sandheden? Jeg ser blogning som et frirum og noget, der gør mig glad. En gang imellem kan det være nødvendigt at lufte andre ting end lutter positive, men kun hvis det hjælper mig.
Med andre ord, jeg synes, at man skal gøre, som man har lyst - det er trods alt ens egen blog.
Jeg holder meget af at læse med hos dig!!!

KH Karen

PS: sikke nogle dejlige farver du har valgt til trøjen!

lise said...

Der er mange blogs, hvor der skrives meget personligt og andre, hvor det er meget privat.Fint nok.

Men jeg holder af at kigge ind her, netop fordi du viser dine inspirerende strikkerier.Jeg kommer i strikkehumør og nyder at blive inspireret.Tonen her er altid så behagelig og det har jeg det bare så fint med.Det er et frirum for mig.Fortsæt i det spor :-)

Britt said...

Skønne projekter du har kastet dig over!
"nuttet på nettet"? Undskyld mig, men hva' pokker bilder de sig ind at dømme på den måde? Blogs er forskellige og skal være det og hvem pokker har sagt at bloggen skal rumme hele sandheden om ens liv for at være ægte.
Hver ting til sin tid.
Jeg holder meget af din, Gitte - den rummer masser af inspiration og en vidunderlig glad tone!
Brokke-blogs er jeg mildest talt træt af, så fortset du endelig med din stil!
KH Britt

Nette said...

Jeg tror, det er vigtigt at finde den form, man selv ønsker, og ikke det, man tror, behager folk at læse.
Folk skal nok selv finde frem til bloggen, og blive hængende, hvis den føles ægte og har interesse.
Og det være sig ligegyldigt, om det handler om alt livets indhold eller om man kun forholder sig til det positive.
Jeg abonnerer selv på en bred vifte af emner, og nyder at læse med hos jer alle. Ellers gjorde jeg det jo ikke. :-)

Sikke en fin Idas blomster, du har fået gang i. Jeg synes, at kunne huske det var den, der var noget kort i det i opskriften, men jeg er ikke helt sikker?

nynne said...

Lille Idas blomster er et rigtig dejlig pige bluse - vores bliver meget flittigt brugt.
Nuttet på nettet - og hvad så ? Hvem siger at alle skal forholde sig samfunds kritiske til alt. Jeg syntes det er helt fair og dejligt at man deler sine glæder og liv/ hoby med andre. Bliver man nuttet af det - eller bare et glad og "privat" menneske.

Karina said...

Kigger tit og gerne forbi din blog. Får ikke altid lagt en kommentar, desværre, men lader mig gerne inspirere og nyder de smukke ting du laver. Dejligt er det også med ungernes guldkorn og et smil blev det da til pga. Lises (måske ærlige) kommentar ;-)
Rigtig god dag!

Fru Kahr said...

Lise bliver garanteret skøn i "Lille Idas blomster".

Nuttet på nettet - tja, for det første opfatter jeg nu ikke dig som værende specielt "nuttet". For det andet, så kan man vel skrive det, man vil så længe den gældende lovgivning overholdes. Derudover kan man jo altid diskutere, hvad der er etisk forsvarligt at skrive (fx i forhold til ens arbejde mm.).
Som læser er man jo frit stillet - og kan man ikke lide lugten i bageriet, så behøver man jo ikke læse med.
Jeg læser med hos dig, fordi du er DIG:-)

Sylvia said...

Hei Gitte
Du skriver så herlig, og jeg ler!!!
Ang det å skrive "nuttet" i bloggen, så er det jo et lyspunkt å blogge. Jeg tror ikke jeg hadde orket å lest i mange blogger en hel dag, hvis det bare var sure diskusjoner og forbannelser. Det ska l være hyggelig å "gå på besøk" til hverandre, men selvfølgelig er det lov å si sin mening eller ytre en sak som man er opptatt av. men det er iallefall ikke hovedingrediensen i min blogg.
jeg ser i noen danske blogger, det har vært en diskusjon om å oppføre seg pent mot andre.....og det synes jeg også. har man ikke noe pent å si, ja, da holder man sin kjeft!
Jeg har funnet noen knapper, men de matcher ikke helt den lilla tråd....men jeg sender dem likevel, så kanskje du får bruk for dem til noe annet??

Gitte said...

Tak piger - både for de positive kommentarer - og opbakningen.