Sunday, October 9, 2011

Kjolestrik og andre gode sager....

Det har været en hektisk uge med 2 skoledage - både tirsdag og onsdag. Tirsdag aften var almindelig "skoledag", og onsdag aften fik vi en eksamensprøve.... Torsdag efter arbejde var jeg bare flad!

Alligevel lavede Lise og jeg planer for fredagen. Efter hun kom hjem fra ridning skulle hun skynde sig i bad, så passede det med at jeg kom hjem fra arbejde, og vi kunne nuppe bussen ind til byen. (Jørgen skulle nemlig bruge bilen til at køre Søren og en kammerat til badmintontræning.)

Målet for fredagens tur var Tøndering Strik hvor der var præsentation af den nye bog No. 11, no. 12, No. 13 ...... og nye bukser m.v. til Lise. Vi nåede ind til Tøndering lige kort før 17, og den nye bog skulle besigtiges. Der er flere lækre modeller i den - jeg faldt primært for Helgas og Annette Danielsens. Bogen og Annettes Hattedamer kom med hjem ;-)
Det gjorde også garn og mønster til Harebell - en Helga Isager kjole, som hverken findes på hendes hjemmeside eller på Isagers. Men lækker - det er den. Så planer og garn - dem er der nok af:

Først - Regnvejrsdag. Jeg nærmer mig ærmegabet:
Den norske kjole, som jeg fik mønster til af Sylvia på Fanø skal selvfølgelig være rød ;-) Kjolen strikkes i 2 tråde - en tråd uld og en tråd mohair. Jeg havde regnet med at tråd 2 skulle være en Isager Alpaca 1. Det var dog ikke helt let, for enten er Alpacaen helt postkasserød eller også meget mørk vinrød (næsten bordeux)..... Så - jeg skal beslutte mig....... Finde noget rødt uld/mohair eller måske kigge efter en gang til hvor jeg ikke har en utålmodig Lise med (hun havde ellers en vældig hyggelig snak med Annette om hvad mor skulle strikke til hende).
Harebell - den bliver grå. Der skal kontrastfarve i kanterne forneden, ved ærmet og halsen. Jeg tror jeg ender med den råhvide.......

Se evt. billede af kjolen på Flickr.

Og så en lille kort top til Lise, som der er godt gang i. Den strikkes af Silke-tweed fra Garnstudio, som jeg fik af Berit sidste gang jeg lagde hus til Strikkesøstrene. Resultatet bliver meget, meget fint og lækkert, men hold da op, der er hårdt for fingrene at strikke i.

Og så gad vi godt nok ikke tage bussen hjem - det tager en krig. Næh - nej - Vi gik op til banegården og tog toget hjem og fik en ekstra gåtur fra stationen og hjem. Åh - hvor man altså får snakket meget på sådan en gåtur, hvor der ikke er noget (f.eks. et tv) til at distrahere.

17 comments:

Irene said...

Synd vi ikke lige nåede at ses:-)
Kjolen ser vel nok fin ud. Jeg har 500 gram bordeauxrød fra Weller - samme type som den antracitgrå - måske du kan bruge det Gitte:-)

lykkefanten said...

Det ligner yderst gode sager, du har taget med hjem ;)
Regnvejrsdag tager hurtigt form. Den bliver flot!!!

Tine said...

Sikke da en dejlig slutning på en hektisk uge!
Smukt mønster og garn du fik med hjem :-)
Og som sædvanlig (lige som os andre dødelige) en masse projekter igang! Den røde kjole bliver fantastisk smuk, og lige i Sylvias ånd :-)

GrenDesign said...

Det lyder som den skønneste udflugt med Lise.
Jeg har også lige fået "11-hæftet" og har udset mig præcist de samme modeller ;-)) især Helga's har sat fantasien igang mht skønne varianter....åååhhhh, bare døgnet havde 50 timer...
Harebell er en smuk og enkel kjole fra hendes tidlige dage - den bliver helt fantastisk på dig!

Gitte said...

Irene - jeg det var ærgeligt. Men - jeg tænkte nu nok at I var smuttet eftersom I ville være der inde ved 3-tiden.
Garnet - det kunne da være en mulighed ;-) Er lidt nervøs for om det vil "modvirke numse" - altså holde på faconen i kjolen...

Tak - Lykkefanten.

Jeps - Tine. Godt med planer - men det kender du jo ;-) Norges-kjolen var næsten nød til at blive rød ;-)

GrenDesign - jo - et døgn på 50 timer ville være så dejligt!!
Er også faldet pladask for den Helga model, som anvender samme teknik som Camomillesjalet (1/2 tråde).

Eva said...

Den der regnvejrsdag....., - den bliver godt nok flot.
Sikke strikkeprojekter du har.

Sylvia said...

Du altså, Gitte. Hva du rekker, selv om du har det travelt!!
Og så gøy at du lar den "Norske" kjolen bli rød, til minne om meg?
Hvis du blander den postkasserøde sammen med den mørkerøde, får du en fin farge! Jeg lover! Bare prøv, skal du se.
Jeg kjøpte boken 1-2-3 hos Tantene i Odense, og neste gang jeg er i DK skal jeg kjøpe den neste.
Hvorfor har vi ikke like spennede strikk her i Norge?
Og Sophia vant 1 plass på ridestevne i dag!!! :)

Lin said...

Skoen afslutning paa en meget hektisk uge maa jeg sige. Toese-by-tur er bare saa hyggeligt. Meeen du maa da ikke lade Lise slippe sig helt loes, for ellers faar du da en to-do-liste paa laengde med en koekkenrulle hihi. Herligt at hun kan lide hjemmestrik.
Den norske kjole, guf guf. Og aermerne, flot detalje.
Du er "i kjoler" for tiden hva??? Det klaeder dig ogsaa fantastisk.

Helle said...

For en deilig avslutning på uken. hadde en lignende dag i går sammen med min datter, garninnkjøp og lunsj i byen. God tid for samtale og kreative øyeblikk. Ubetalelige. :)

Louise said...

Whau nogle lækre køb til ditto projekter. Sådanne gåture er så dejlige :)

GrenDesign said...

Hej igen - kom lige i tanker om at jeg kender det perfekte røde alpaca garn til din kjole: alpaca lace fra Cascade. Det findes i den smukkeste røde (garnet) og garnet er fuldstændig magen til Isagers alpaca 1......kan købes hos Wollbox i Tyskland.....

GrenDesign said...

Rettelse: det hedder Cascade baby alpaca.....farven hedder dog Garnet, så der huskede jeg rigtigt....

Lise (fru Kvist) said...

Smukke projekter og fantastisk garn. Jeg tilslutter mig koret: utroligt hvor meget du kan nå! Harebell findes i bogen Masker på mode af Lone Birgitte Sønderby.

Strikkeheksen said...

En rød kjole, Gitte? Du er da ved at blive helt modig ;-) Men er sikker på den vil klæde dig helt fantastisk :-)

Lea said...

Hold nu op, hvor har du mange gode strikkeprojekter på vej, Gitte!

Harebell er så smuk, så den glæder jeg mig rigtig meget til at se - det er ikke en model man støder på særligt ofte; jeg kan faktisk ikke huske at have set den på nogle blogs..... Endnu - nu glæder jeg mig jo til at se din!

Regnvejrsdagen er du jo snart færdig med - den er smuk!!!

Anonymous said...

Hej! Sikke'n smuk kort top. Hvor har du fundet opskriften?VH Annette, Kolding

Kirsten Amstrup said...

Jeg fik først set dette indlæg i går, hvordan jeg så kan have overset det i første omgang?
Det er så flot med de kjoler, og jeg er hamrende misundelig. Især pga. Regnvejrsdag og sidst, men absolut ikke mindst Harebell, som jeg aldrig før har set. Hvor er den dog skideflot. Men jeg er altså også vild med Helga Isagers design (dog ikke den trøje hun har med i nr. 11... osv) - sådan er vi jo så forskellige.
Rigtig god fornøjelse med kjolerne, som det bliver meget spændende at se mere til. Dejligt at se din statusrapport på Regnvejrsdag.
Og jeres fredag lyder skøn.