Sunday, September 22, 2013

Lidt oplevelser og billeder fra Fanø

Kurven var pakket med kaffe, ost, nybagte boller og muffins kl. 8 i går morges. Men - der kom ingen....... Jeg nåede faktisk lidt at overveje om det var søndag vi skulle afsted, eller om jeg havde misset at jeg skulle stå til opsamling ved motorvejen. Alt viste sig at være i den skønneste orden - Afgang var fra mig kl. 08.30 :-)

Mariann (nu uden blog) kørte. Birgitte, Lene og jeg nød friheden til strik i bilen fra Århus til Nordby.
I Nordby blev det til en gåtur mellem de mange gamle skønne huse og besøg på en udstilling med bl.a. Annette Danielsens nye modeller fra "Østen for Solen" og Susie Haumanns nye modeller fra bøgerne 8 tørklæder og Grey Days. Der var mange modeller som kunne komme på pindene. Jeg endte senere på dagen med at købe bøgerne af Susie Haumann.


Så fortsatte vi til Sønderho, hvor Tine ville støde til. Vi havde helt styr på tiden, men eftersom vi ikke var de eneste på vej til Sønderho, og parkering derfor var en lidt vanskelig ting, blev vi lidt forsinkede. Tine er jo en tålmodig sjæl, så hun ventede med ophøjet ro ved forsamlingshuset. Vi var frokostklar, fandt et bord og spiste af Birgittes dejlige medbragte frokost med hjemmelavet hønsesalat, lakseruller, hjemmebagt knækbrød, ost m.m. Birgitte havde i dagens anledning også nystrøgne duge med!
En venlig sjæl (må være en strikker) kom forbi da jeg var ved at tage billeder, og spurgte om ikke hun skulle tage et billede af os alle. Som sagt - så gjort!


Udsmykning ved Den Gamle Skole - bemærk garnpakkerne stablet i vinduet.

Endelig var det tid til at kigge på garn, strikkekits og nye modeller - både i forsamlingshuset, på skolen hvor Birthe Sahl solgte sine smukke keramikknapper, og ved Uldstedet. Vi sluttede af med et besøg hos Kunstladen i Rindby. Klokken var næsten 16.30 og vi var klar til at vende snuden hjemad. Selv om vi nu snakkede om, at det ville have være dejligt at slappe af et par timer i et sommerhus og så deltage i festaften i Fanø Hallen om aftenen. Måske en anden gang!


Lene og Mariann til kaffepause ved Den Gamle Skole. Jeg havde bagt bananmuffins med chokolade, mandler og kanel. Glassuren var medbragt og pyntning foregik på stedet :-)


Birgitte og Lene ved bordene uden for skolen. Bemærk den hjemmestrikkede dug. Den havde Birgitte dog ikke sørget for!

Det var en dejlig dag!

Øen er skøn. Jeg kunne godt tænke mig at tage familien med på weekend. Bl.a. i Nordby var det mange smukke gamle velholdte huse, med fantastiske haver. Jeg kunne forestille mig en weekend med lange gåture og hygge i et sommerhus.... Jeg er helt sikker på at sønnen helst vil være fri, men han er jo ikke ældre endnu end han kan tvinges....

Næste Ø-ferie er nu tæt på. Efterårsferien og en tur til Tunø nærmer sig.

14 comments:

Sylvia said...

Åååååå.....så hyggelig, Gitte.
Slike turer er en skikkelig energi- boost! Selv om det kun er for en dag, så rekker man jo å få med seg ganske mye.
Og når dere har vært der tidligere, vet man jo hvor man skal gå.
Var det masse mennesker der i år? Jeg tipper på det er 8000-10 000 strikkerne der i år. For to år siden, sa de jo at det var rundt 5000. Og da synes jeg det var ganske mange.
Disse to bøkene du kjøpte så jeg etter på sommerfuglen, da jeg var der, men jeg fant dem ikke.
Men jeg regner med å få kjøpt dem til neste år....... Imens kan jo du teststrikke litt fra bøkene, hi hi.....

Madam Munch said...

Ja sikke et arrangement, selv vejret havde de sørget for. Jeg blev så begejstret for øen at jeg måtte købe en bog med mange skønne billeder fra Fanø.
Det var sjovt at møde jer selv om der var rigeligt med mennesker omkring os.

Strikkeheksen said...

Tak for en dejlig dag, Gitte - det var i den grad en fornøjelse - altid skønt at få en dybsindig passiar med dig på bagsædet ;-)

Jeg er også glad for, at du fik taget så mange fine billeder, for jeg glemte det jo helt. Ha en dejlig søndag aften :-)

amstrik said...

Hej åhhhhh bare det var mig der var afsted. Vil gerne der over en eller anden gang når der er strikkefestivel for det lyder bare som et rigtig strikke parodis. Nå men end til dag vil jeg nyde jeres indslag og gode oplevelser med jer.

Camilla said...

Jeg er også lige landet efter 3 skønne dage på smukke Fanø.
Ville gerne have hilst på jer alle, sagde lige hej til Tine fredag :-)

Fru Kahr said...

Det ser hyggeligt ud, og det er dejligt med en lille stemningsrapport nu jeg ikke kunne komme med.
Fanø er bare dejlig, og jeg kan godt forstå at du gerne vil opleve øen sammen med familien.

Fru Kahr said...

Det ser hyggeligt ud, og det er dejligt med en lille stemningsrapport nu jeg ikke kunne komme med.
Fanø er bare dejlig, og jeg kan godt forstå at du gerne vil opleve øen sammen med familien.

Denblyviol said...

Det må siges at det var et godt arrangement.
Nåede desværre et at få hilst på Jer!
Dejligt at se hvordan i fik hygget om hinanden!
Varme klem, Irene!

FrøkenTina said...

selv om vi havde boycottet arrangementet i år på grund af alle ændringerne. og selv om jeg nød weekenden hjemme ved symaskinen - ja, så kan jeg godt mærke jeg gerne ville have været afsted, især når jeg læser alle indlæggene i blogland :-)

Irene said...

Ja Fanø er virkelig skøn og så er det jo typisk at os der bor lige ved siden af, kun kommer der en enkelt gang om året.
Jeg var der i lørdags.

Marianne said...

åhhhhh, det ser godt ud.... havde godt nok sug i maven over at være så tæt på Fanø og ikke skulle afsted.
Men 10.000 strikkere var det til at overkomme eller?
Overvejer næste år, men......
Ser ud til at du havde en forrygende dag

Annes indfald said...

Som Fanø strikkefestival debutant skulle jeg da have det hele med! 3 workshops, festaften og diverse udstillinger og salgsstande..... Jeg nød sådan mødet med alle de strikkeentusiaster, der vrimledede alle vegne.
Det er da et stort arrangement at få til at fungere... og det gjorde det ... selv vejret artede sig.... Køer kan jo ikke undgåes, når så mange vil se det samme på så kort tid!

Helle said...

Det hørtes jo bare ut som en såå deilig tur med strikkesøstre. medbragt mat, hyggelig selskap og bare strikk på agendaen. Jo det må være en av de dagene man kan leve litt på.

Har aldri vært på øyen, men har jo fått med meg en del bilder derfra etterhvert og forstått at den godt kan legges på listen over steder man bør besøke før eller siden. - Og sønnen, benytt sjansen mens du kan for plutselig er han i den alderen hvor han ikke vil være med på noen ting.

Ps. Lises jakke ble riktig flott. Kan tenke meg at hun må være glad for den. :)

Eva said...

Tak for fine billeder.

Udsigt til efterårsferie på Tunø er nu ikke så ringe, heller.