Tuesday, August 19, 2014

Strikkepinde i Tyskland og prinsesse uden ært.....

Jeg er næsten færdig med sommerblusen med hulmønster fra Boheme strik nr. 2. Jeg mangler kun halskanten. Men min rundpind nr. 2,5 ligger formentlig i parkeringshuset i Schwerin...... (sommerstrik i bilen). Ribkanten på forstykket blev derfor strikke på almindelig gammelsdags strikkepinde (min mormors). Et strikketøj med almindelige strikkepinde, fylder faktisk ret meget i forhold til at pakke et med en rundpind, plus at det var ret vanskeligt (på Lises og min tøsetur til og fra Odense) ikke at "stikke" naboen på togsæddet én med pinden.....


Efterfølgende fandt jeg en gammel rundpind 2,5 (på et ufærdigt strikketøj....hmmmm) - men den er for stiv til at bruge til halskanten. Desværre er den lokale strikkebutik lukket/ophørt, så jeg skal til Århus eller Skanderborg, og det har tiden ikke lige været til. På fredag!

Mens jeg venter på strikkepind nr. 2,5 strikker jeg på Onion blusen. Tænk sig - jeg havde opskriften fra Hendes Verden og købte den også i butikken sammen med garnet. Pist væk var de begge. Nu har jeg fundet den fra Hendes Verden......


Jo - jeg holder ved min træning - og det er der jo en årsag til. Mange års gymnastik og en smidig krop - det er fint når man er ung, men absolut ikke når man er halvgammel. Så skal der muskler til at holde kroppen sammen. Det måtte jeg sande efter 9 måneders problemer med hold i ryggen og en sovende nerve ned i det ene ben. Røntgen billeder viste ikke noget alvorligt, OG kun EN vej frem, og det er træning, træning, træning. Jeg fik en ekstra blød topmadras i min side af sengen, og den har også hjulpet. MEN - hvad gør jeg så når jeg sover på hotel eller lign?


Tja - på Schloss Basthorst lagde jeg (efter en søvnløs nat hvor benet begyndte at sove - men hvor jeg til gengæld fik læst en hel krimi!) 2 dyner og 2 tæpper ind under lagnet, og så sov jeg som en prinsesse - dog uden ært. Bogen er fra min barndom.

Jeg har lige bestilt flybillet til konference i Berlin i september - og har under særlige hensyn i "hotelformularen" skrevet "blød seng" - mon der kommer noget ud af det?
Var der ikke en speciel god garnbutik i Berlin? Jeg nåede det ikke sidste gang - måske denne?

9 comments:

Fríða said...

som altid super flot strik at se her hos dig. i Berlin skal du helt sikkert ind i Birgitte Freier´s butik, en sandt slaraffenland for håndarbejdsnörde.
kh.fra Island
Frida

Eva said...

Uh, den bliver flot, din bluse.

God tur til Berlin, - jeg er sikker på, at du nok skal finde en garnbutik.....

Britt said...

Hvor er den fin. Trøjen fra Hendes Verden ser også rigtig sød ud. Der er en artikel om garnforretninger i Berlin i Maries ideer.

Madam Munch said...

Den sorte bluse ser meget elegant ud.
Når du skal finde garnbutikker i storbyer kan du bruge www.knitmap.com. Den viser dig, hvor de er at finde.

Fru Kahr said...

God tur til Berlin (og jeg synes, at en blød madras er noget af det værste).

Super flot bluse, og jeg glæder mig til at se den nye cardigan. Var det ikke den du så på/købte til Garnstafet?

Tine said...

Tænk at du kun har 1 rundpind 2.5.
Jeg har da vist indtil flere du kan låne ;-)

Som Britt siger, er der mange gode forslag i Maries Ideer.
Jeg har bladet hvis du vil låne.
Måske vi ses på fredag?

Lise said...

God tur til Berlin. Intet besøg er komplet uden en tur til Handmade Berlin http://www.handmadeberlin.net/
En hyggelig garnbutik og café, som man må elske bare for logoet (Fjernsynstårnet genskabt i garn og hæklenål). Man får sådan en lyst til at tage sine strikkeveninder med til Berlin

fru westerskov said...

Jeg mener Tempur har lavet en topmadras beregnet til rejse. Måske det var en ide, når du ikke skal sove hjemme.

God tur.

Sylvia said...

Jeg skal se hva jeg kan gjøre med strikkepinnemangelen!
;)
Å sove på en vond madrass er noe av det verste. Jeg er enda ikke fornøyd med våres seng som ble kjøpt for flere år siden ( den var dyr!) og pøser på med overmadrasser.
Nå har jeg hatt to søvnløse netter.....ikke fordi det var vond seng, men fordi jeg hadde spist for mye! Det kan også være en plage.
Så heldig du er som skal til Berlin igjen. Jeg håper du finner garnbutikkene de andre her tipser deg om.
God helg.
Klem