Tuesday, July 21, 2015

Jeg er flyttet ind i min fåretrøje

Så fik jeg taget mig sammen og fik syet lånlåsen i fåretrøjen. Jeg har syet den i både fra forsiden og fra bagsiden for at få fat i alle evt. løse tråde, så fårene blev hvor de var. Efterfølgende kom den i vaskemaskinen, og jeg gik nervøst rundt indtil den var færdig - for tænk nu hvis trøjen blev længere i vask - og lynlåsen trak trøjen skævt. Det hele endte lykkeligt. Trøjen holdt faconen.


Fakta: Opskriften er købt hos Garnudsalg. Det er en One Size str. L i uld. Trøjen er strikket i brun Junik uld, som jeg har fået i gave fra Lene, Orange tynd Geilsk uld, sort Isager uld og råhvidt blackhill uld. På nær den råhvide uld var alt lagergarn. Lynlås fra Citystoffer.


Eftersom opskriften var i Large var jeg godt klar over, at det ville betyde ændringer. Jeg startede med en del færre masker i den orange kant, så den ikke kom til at rulle, og tog derefter ca. 30 masker ud til -24 i forhold til opskriften (2 får mindre). Som jeg kom frem kunne jeg godt se at den blev alt  for stor, og hvis jeg skulle til at starte forfra ville jeg give op. Derfor kom jeg på det med lynlåsen, der betød at yderligere 2 får blev lukket ude - og så blev der strikket med -48 masker i forhold til opskriften.


Da jeg kom til ærmerne slog jeg op som i opskriften, og det passede perfekt. Dog tog jeg kun ud på hver 6 omgang og ende med -32 masker i forhold til opskriften. Samtidig sikrede jeg at fårene kom til at ligge helt ens på begge sider af raglan-indtagningen. Det gør de ikke på billedet i opskriften. I raglan indtagningen tog jeg også ind på hver 2. pind.  Så - alt i alt en del justeringer i forhold til opskriften, men det hele styres af fårene, og er kommet af sig selv.


Bagsiden - Jeg har låst alle trådene bag på efter hver 3/4 maske.


Jeg anvendte hæklemetoden inden jeg klippede det overskydende stykke væk. Det gør jeg ikke mere! Jeg fulgte en instruktionsvideo på YouTube til punkt og prikke, men det virkede ikke - måske fordi der trods alt er en del masker mellem fårene. Her er det overskydende stykke :-)



Pasformen er endt med at blive rigtig god, og de maskeantal jeg er kommet frem til skal ligge til grund for en anden 2 trådet model, der er indkøbt garn til, men som lige nu kun findes i mit hoved. (Derfor også den grundige beskrivelse.)


Jeg har virkelig nydt at strikke trøjen. Det har været rigtig hyggeligt at producere en "fårefarm".

Vi havde gæster fra Sverige i disse dage, og endte i går aftes med at kunne sidde ude på terrassen og spise. Det var dejligt - og fåretrøjen var perfekt til formålet. 

14 comments:

dqpage said...

Den er da helt fantastisk ! super flot model. Og smart med lynlåsen og den orange kant.

GrenDesign said...

Sådan, Gitte!
Meget, meget fin trøje, der både ser godt ud og som er håndværksmæssig i orden. Den slags nørderi kan gøre mig glad helt ned i maven og giver mig lyst til at kaste mig ud i sådan en skøn fårefarm.
I ser fantastiske ud sammen :-)

Birgitte Graversen said...

Fantastisk trøje.

Fríða said...

wow! hvor er den blevet fantastisk flot, og klæder dig super godt.
kh.fra Island
Frida

Kludemutter said...

Den er bare god 👍🏻
Så fin lavet og lynlåsen er liget pikken over i'et

Strikkeheksen said...

Den er da bare blevet helt perfekt, Gitte og supersejt med den lynlås - det er jo blevet en rap detalje :-) At spise ude i øjeblikket kræver godt nok også en varm trøje, men så går det jo også fint :-) Vi ses :-)

Uldbegavet said...

Den er helt fantastisk og klæder dig så godt, men du godeste sikker en masse ud og omregninger. Imponerende at du endte med sådan en god pasform, når du både skulle have hensyn til antal af får og deres placering samt fejl i mønsteret.

Jeg har gjort samme erfaring med hæklemetoden - fulgte en youtube video til punkt og prikke, men det virkede ikke, så jeg hiver symaskinen frem i stedet for. Tør ikke prøve det igen og har også hørt at det ikke holder lige godt i alle garner, f.eks. ikke i bomuld eller generelt glatte garner.

Birgitte said...

Dette var en skikkelig tøff genser! Og den passet deg så godt! Perfekt med sauemønster til en strikker. De oransje kantene var en fin kontrast og detalj.

Sylvia said...

Gitte, dette må vel være en HIT av en genser!!!
Så lekker, både i farger og passform. Med morsom detalje som lynlåsen, og den orange kant.
Absolutt FABOULUS!!!

Britt said...

Den er simpelthen så fin. Jeg elsker raglan-udtagningerne og detaljen med den hvide raglan-linje. Farverne kunne jeg godt have valgt selv. Tillykke med den

Eva said...

Den er simpelthen fantastisk flot. Og prikken over i' et med lynlåsen.
Bare det var min 😊

Madam Munch said...

Hvor ser du godt ud, måske lidt fåret, nej, nej det mente jeg ikke, men det lå jo lige for.
Hvis du vil hækle, skal du forberede det, ved at strikke tre striber ved siden af hinanden, en i bf, en i mf og en i bf, og så hækle ned gennem mf, så du får en maskeben med fra hver farve.
Gad vide om du forstår min beskrivelse ????
Men flot er den i hvert fald.

Camilla said...

Den er simpelthen helt igennem fantastisk!

Strikkeglæde said...

Din fåretrøje er superflot!Hvad gik der galt med hæklemetoden? Løb maskerne?
+