Vi er hjemme igen efter 4 dejlige - og kolde - dage i Weissenhäuser Strand i Tyskland v. Oldenburg. Vi har badet, spillet bowling og hygget med stort H. "Mændene" nåede også lidt pool. På vej hjem var vi forbi Flensborg, og fandt denne meget hyggelige gade med ;-) en garnbutik
Woll-Sucht med meget, meget lækkert garn, og super betjening. Det blev til garn til
Baby Cables and Big Ones Too - Rowan Pure Wool 4ply i lys grå. Jørgen og jeg blev enige om, at denne del af Flensborg skal studeres nærmere ved lejlighed.

Jeg render efterhånden altid rundt med et par ønskeopskrifter i tasken - hvis man nu skulle falde over noget..... - incl. Ugler, som
Liselotte lige har strikket. Indehaveren nævnte med det samme Liselottes blog. Vi var enige om, at det er helt utroligt så meget og så hurtigt hun kan producere! - Og sørme om hun ikke også kendte min blog. Det var lidt sjovt.
Sørens sweater skrider planmæssigt frem - der blev strikket både i bilen og om aftenen på ferien.

Overvejer om jeg skal have en større taske.......... Der skal være plads til både pung, mobiltelefon, toiletpung, strikketøj, bog, blade, opskrifter, plaster, papirlommetørklæder, brilleetui osv. osv.

PS: Vi er en flok kedelige "hjemmefødninge" - alle 4. Vi har lige spist aftensmad hjemme - og er enige om at ude er godt men hjemme er bedst! Søren sagde: "Mor og far - skal vi ikke skåle på at vi er hjemme igen". Og det gjorde vi så. Nu er der Disney Sjov og efter det X-Factor - en rigtig familiehyggeaften.